På gruppemøde tirsdag fik vi ( Jette, Sonja og Inga) lidt mere overblik over hvor vi er. Vi fortsætter på mandag kl 12.30
Tema 4.1 SKB opgave
Beskrivelse af opgaven:
DEL 1
Hvad er det vi vil arbejde med, udfører ud og undersøge?
Vi vil undersøge muligheden for at lave bevægelser/dans med to brugere fra Bakken (en institution for voksne med nedsat funktion).
Den ene bruger er en mand (vi kalder ham Martin) han har autisme og kan være selvskadende. Martin er glad for musik, han nynner melodier korrekt og danser med hænderne. Den anden bruger er en ung kvinde (vi kalder hende Rikke). Hun sidder fastspændt i kørestol, men kan bruge sine hænder.
Jette og Sonja undersøger mulighederne og indhenter de nødvendige tilladelser.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Aktiviteterne skal udføres i velkendte rammer, for at brugerne kan føle sig trygge. Vi skal bruge et lyst og venligt rum med god plads, der må ikke være forstyrrelse. Martin er autist og ikke kan koncentrerer sig hvis der sker for mange andre ting omkring ham, derfor vil vi lave aktiviteter med Martin og Rikke hver for sig. Der skal være et musikanlæg. Rammerne skal være strukturerede, vi vil bruge induktiv og deduktiv leg
Hvorfor – hvad er vores ide, begrundelse, mål, intentioner?
Vores mål er at få Martin og Rikke til at deltage i en fælles aktivitet med os. Vi håber at vi kan udvikle Martins og Rikkes glæde ved musik til også at omfatte dans og bevægelse og fællesskab = NUZO – zonen for nærmeste udvikling og Antonovsky – følelse af sammenhæng
Hvordan – didaktiske overvejelser, hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi har valgt at lave aktiviteterne med Martin og Rikke hver for sig. Til Martin har vi valgt at rammerne skal være strukturerede. Rikke udfordrer vi en smule og starter med struktur, derefter åbner vi rammerne for mere induktiv leg.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Vi er to i gruppen der ikke kender brugerne, så vi ved ikke hvordan de vil forholde sig til os og om vi kan skabe relationer til dem og få et samarbejde i gang. Fordelen ved at to af os ikke kender brugerne, kan være at vi ikke har en forforståelse af hvad de ikke kan. Det skaber tryghed for brugerne at de kender to fra gruppen.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Vores opgave er en succes, hvis Martin og Rikke viser glæde ved aktiviteterne og samværet med os og hvis vores aktiviteter fører til at Rikke og Martin fremover vil finde glæde ved at danse og bevæge sig.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, videns og færdighedsmæssig?
Det er vigtigt at have kendskab til beboernes funktionsnedsættelse og tage hensyn til at de måske ikke er alderssvarende.
Det er en udfordring at finde den rigtige belastningsbalance, så Martin og Rikke bliver udfordret uden at blive overbelastet, og at vi kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Som pædagog må man besidde færdigheder som: roligt temperament, tålmodighed, vedholdenhed, empati, godt humør, være til stede
DEL 2
Målovervejelser – linjefaglige/ pædagogiske?
Vi har overvejet, hvad der vil være en succes. Vi har diskuteret om vores intentioner er passende for vores brugere, om belastningsbalancen er passende. Vi har også diskuteret om brugerne har tid nok til at få relationer til os og om de tør lade sig fører af os.
Fra linjefaget SKB vil vi arbejde med bevægelse. Vi ved at Martin er glad for musik, han udtrykker glæde ved at hører musik, ved at han går rundt og danser med sine hænder. Vi vil udfordre Martin og prøve at udvide hans handlekompetencer.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Sonja har fået tilladelse af en afdelingsleder på Bakken til at vi må lave aktiviteterne på hendes afdeling. Sonja vil desuden indhente tilladelse fra Martins far, der er værge for Martin. Jette kontakter Rikkes forældre, der er værger for Rikke, og spørger om vi må lave aktiviteter med Rikke og om vi må filme.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelse i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Jette og Sonja, der arbejder på afdelingen, vil finde ud af hvor og hvornår vi kan lave aktiviteterne og sørger for at de to brugere er hjemme. De vil desuden finde ud af hvilke oplysninger der er tilgængelig om brugerne og den målgruppe de tilhører.
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
Jette vil tage spørgsmålet om behov for forandring og fornyelse op på personalemøde på afdelingen den 16/3.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde)?
Da Jette og Sonja arbejder på afdelingen, kender de brugerne ret godt. Emir og Inga kender ikke brugerne eller stedet på forhånd.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt?
Jette og Sonja kender brugerne og ved noget om deres funktionsnedsættelse og hvilket alderstrin de befinder sig på. Da begge brugere har boet hos deres forældre og først er kommet på institution som voksne, kan vi evt. spørge forældrene om brugernes erfaring med at lave dans og bevægelse.
Hvad kan vi, hvad skal/ vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag)
Didaktiske overvejelser
torsdag den 24. marts 2011
mandag den 14. marts 2011
SKB den 14. marts 2011
Da der var en del frustration, forvirring og stress over alle de opgaver, der hagler ned over os i øjeblikket, startede Susanne timen med at gennemgå SKB opgaven, så vi kunne få afklaret hvad det er vi skal:
Der er den store skriftlige SKB opgave, hvor vi skal overveje hvilke CKFer vi vil bruger og hvordan vi vil arbejde sundhedsfremmende og forebyggende samt bruge den literatur vi har haft.
Så er der Mettes opgave om kropslighed, hvor vi skal ud på en institution og filme hinanden, når vi laver en aktivitet sammen med en bruger. Alle skal filmes og hvis vi ikke må filme, der hvor vi har aftalt feltarbejde, skal vi finde et andet sted.
I uge 17 skal vi ud og lave feldarbejde.
Tirsdag i uge 21 er der fremlæggelse. Fremlæggelsen består af 3 dele:
en praktisk del (fx. demonstration af bevægelsesforløb eller analyse og visning af film)
Fælles oplæg fra gruppen (hvor vi skiftes til at være på)
Dialog med de andre grupper og lærerne.
Bagefter fik vi en gruppeopgave om teorien "Koble klog"
Aygul, Dorte og Carsten B valgte at lave rollespil, som de opførte for os, bagefter gennemgik vi opgaven.
Gruppeopgave.
1) Hvad er det vigtigste udgangspunkt for at kunne arbejde med "Koble klogt?
svar: tillidsfuld relation - god samtale/samværskultur, store ører
2) Hvad går ekspertarbejde ud på?
svar: pædagogen ved hvad der er bedst for brugeren (opefra og ned)
3)Hvad går menneskearbejde ud på?
svar: skabe tillid, se brugeren som ekspert i eget liv.
4) Beskriv og uddyb hvad de to modeller til forklaring af handling går ud på
svar:
a) viden - holdning - handling = forebyggelse og ekspertarbejde
b)identitet - betydning - viden - handling = sundhedsfremme og menneskearbejde
5) Hvorfor er det vigtigt at arbejde med hele grupper, frem for at pege enkelte personer ud af gruppen og holde foredrag for dem?
svar: for at den enkelte kan føle sig inkluderet i et fællesskab og skabe identitet ved at spejle sig med de andre
6)Hvad er sundhedspædagogikkens grundlag, mål og midler i følge Johnsen og Jensen?
svar:
Grundlag: møde mellem mennesker, tage udgansspunkt i den enkelte.
Mål: være bevidst om at folk selv skal tage stilling til deres liv.
Middel: at indbygge sundhedsfremme i alt pædagogisk arbejde
Derefter diskuterer I, i gruppen hvad teorien "Koble klogt" kan bruges til i forhold til det pædagogiske arbejde og hvordan, samt hvilken betydning dette vil have for det pædagogiske arbejde.
Der er den store skriftlige SKB opgave, hvor vi skal overveje hvilke CKFer vi vil bruger og hvordan vi vil arbejde sundhedsfremmende og forebyggende samt bruge den literatur vi har haft.
Så er der Mettes opgave om kropslighed, hvor vi skal ud på en institution og filme hinanden, når vi laver en aktivitet sammen med en bruger. Alle skal filmes og hvis vi ikke må filme, der hvor vi har aftalt feltarbejde, skal vi finde et andet sted.
I uge 17 skal vi ud og lave feldarbejde.
Tirsdag i uge 21 er der fremlæggelse. Fremlæggelsen består af 3 dele:
en praktisk del (fx. demonstration af bevægelsesforløb eller analyse og visning af film)
Fælles oplæg fra gruppen (hvor vi skiftes til at være på)
Dialog med de andre grupper og lærerne.
Bagefter fik vi en gruppeopgave om teorien "Koble klog"
Aygul, Dorte og Carsten B valgte at lave rollespil, som de opførte for os, bagefter gennemgik vi opgaven.
Gruppeopgave.
1) Hvad er det vigtigste udgangspunkt for at kunne arbejde med "Koble klogt?
svar: tillidsfuld relation - god samtale/samværskultur, store ører
2) Hvad går ekspertarbejde ud på?
svar: pædagogen ved hvad der er bedst for brugeren (opefra og ned)
3)Hvad går menneskearbejde ud på?
svar: skabe tillid, se brugeren som ekspert i eget liv.
4) Beskriv og uddyb hvad de to modeller til forklaring af handling går ud på
svar:
a) viden - holdning - handling = forebyggelse og ekspertarbejde
b)identitet - betydning - viden - handling = sundhedsfremme og menneskearbejde
5) Hvorfor er det vigtigt at arbejde med hele grupper, frem for at pege enkelte personer ud af gruppen og holde foredrag for dem?
svar: for at den enkelte kan føle sig inkluderet i et fællesskab og skabe identitet ved at spejle sig med de andre
6)Hvad er sundhedspædagogikkens grundlag, mål og midler i følge Johnsen og Jensen?
svar:
Grundlag: møde mellem mennesker, tage udgansspunkt i den enkelte.
Mål: være bevidst om at folk selv skal tage stilling til deres liv.
Middel: at indbygge sundhedsfremme i alt pædagogisk arbejde
Derefter diskuterer I, i gruppen hvad teorien "Koble klogt" kan bruges til i forhold til det pædagogiske arbejde og hvordan, samt hvilken betydning dette vil have for det pædagogiske arbejde.
torsdag den 10. marts 2011
Sundhedsfremme i teori og praksis til mandag den 14. marts
Sundhedsfremme i teori og praksis til mandag den 14. marts
s. 16
At forstå sig på mennesker:
I interviews med forskellige faggrupper, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for det offentlige bliver informanterne spurgt om: Hvad det kommer an på, for at tingene lykkedes inden for deres fag.
Så godt som alle svarer, at det vigtigste er at man forstår sig på mennesker.
Der er to eksempler: en jordemor og en ergoterapeut, begge siger, at det er vigtig at møde brugerne, der hvor de er og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov. Ergoterapeuten fremhæver desuden fagligheden som meget vigtig.
s. 22 – 23
Eksemplerne her er fra en aktivitetskonsulent og en sundhedsplejerskes arbejde. De arbejder begge med grupper eller midlertidige fællesskaber(mødregruppe og ældreklub), også de tager udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, så det er brugerne der bestemmer. Sundhedsplejersken og aktivitetskonsulenten fungerer som en slags fødselshjælpere for at få samværet i gruppen op og stå og derudover som en slags konsulenter som brugerne kan stille faglige spørgsmål til. Sundhedsplejersken definerer sit arbejde som ”kulturpleje”.
Menneskearbejde før ekspertarbejde: Eksemplerne fra interviewene i bogen viser, at der er enighed blandt informanterne om, at i mødet med borgerne skal der gøres ”menneskearbejde før man kan gøre ekspertarbejde” Dvs. at før man kan udfører ekspertarbejde, må man skabe tillid hos brugeren og lytte til hvad brugeren selv mener om sin situation, altså at møde brugeren som et subjekt, der selv er ekspert i sit liv. (s. 26)
Hermeneutik: betyder fortolkningskunst eller forståelseslære
Et teoretisk svar på hvorfor menneskearbejde før ekspertarbejde er vigtigt er: ” at kommunikation ikke så meget handler om at sende klart som at koble klogt” Hermeneutik er en filosofisk tradition med rødder tilbage til 1500 tallet, hvor man er optaget af, hvordan man forstår andre mennesker, tekster, bibelen romaner mm. Hermeneutisk tradition gik i lang tid ud på at finde metoder til at forstå mennesker, tekster mm. på, men ifølge Gadamers filosofiske hermeneutik handler forståelsen ikke om metoder, men om en måde at være til som menneske på. Gadamer mener, at vi forstår andre mennesker i kraft af vores fordomme eller forforståelse. Når bruger og fagperson møder hinanden med forskellige fordomme eller forforståelse der ikke overlapper hinanden, må der gøres et arbejde for, at kommunikationen kan lykkedes og de kan nå frem til en fælles forståelse.
Gadamer siger at for at nå til forståelse, må man sætte sine fordomme i spil og stille sig åben og gå ind i samtalen med den opfattelse, at det ikke er sikkert at ens egen fordomme/forståelse er den rigtige. At stille sig åben betyder at man stiller spørgsmål, for først når man har stillet spørgsmålet får man svaret(s. 55 – 59).
”At koble klogt snare end at sende klart” = det handler ikke kun om at sende et budskab, men om at gøre budskabet efterspurgt. Eller sagt på en anden måde: at få spørgsmål til at melde sig hos brugeren(vække interesse), som den professionelle så kan knytte an til. De professionelle skal være klar med svarene, når brugeren stiller spørgsmålet. Sundhedspædagogik handler ikke kun om viden, men i høj grad også om færdigheder, holdninger og følelser.
Sundhedspædagogik behøver ikke altid at være et forhold mellem professionelle og brugere. Det kan også handle om at få borgere til at udveksle erfaringer og holdninger med andre borgere og skabe fællesskaber (eksempel i bogen med forældre og børn i en 7. klasse ang. Alkohol).
I sundhedspædagogik gælder det om at koble til viden, færdigheder, holdninger, følelser og identitet.
I sundhedspædagogik kan man bruge Antonovskys teori til at forstå at sundhed ikke kun handler om viden (begribelighed) men også handler om handling(håndterbarhed) og holdninger og følelser (meningsfuldhed/motivation) tilsammen giver det en følelse af sammenhæng.
Når man tager afsæt i praktikernes erfaring, hermeneutik og Antonovsky, skal man ikke tage udgangspunkt i at viden fører til ændret holdning og handling.
Ved ikke kun at inddrage den der har et problem, men kredsen omkring ham Fx alle unge i en gruppe, hvor nogle drikker eller sniffer. Hermed kan den unge, der har problemer, identificerer sig med de andre i gruppen. Den unges opfattelse af sin identitet, (hvilken gruppe hører jeg til, hvad er jeg værd, hvad har jeg erfaret), er afgørende for hvilken betydning personen tillægger den viden han får og hermed hvilken handling han vælger.
Der findes forskellige metoder inden for sundhedspædagogik der tager udgangspunkt i at ”koble” i bogen er nævnt: ”Du bestemmer – Byg hvor du står -Skitsens metode og Fremtidsværksted.
Undersøgelser har vist at store sundhedskampagner oftest er virkningsløse, de retter sig mod brede målgrupper og har derfor svært ved at ”koble”.
Sundhedspædagogik skal for at virke knytte sig til folks konkrete situation, det er folks identitet og livsform der er afgørende for deres sundhedsadfærd. Viden er sekundær og man kan ikke hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.(kap. 5)
s. 16
At forstå sig på mennesker:
I interviews med forskellige faggrupper, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for det offentlige bliver informanterne spurgt om: Hvad det kommer an på, for at tingene lykkedes inden for deres fag.
Så godt som alle svarer, at det vigtigste er at man forstår sig på mennesker.
Der er to eksempler: en jordemor og en ergoterapeut, begge siger, at det er vigtig at møde brugerne, der hvor de er og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov. Ergoterapeuten fremhæver desuden fagligheden som meget vigtig.
s. 22 – 23
Eksemplerne her er fra en aktivitetskonsulent og en sundhedsplejerskes arbejde. De arbejder begge med grupper eller midlertidige fællesskaber(mødregruppe og ældreklub), også de tager udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, så det er brugerne der bestemmer. Sundhedsplejersken og aktivitetskonsulenten fungerer som en slags fødselshjælpere for at få samværet i gruppen op og stå og derudover som en slags konsulenter som brugerne kan stille faglige spørgsmål til. Sundhedsplejersken definerer sit arbejde som ”kulturpleje”.
Menneskearbejde før ekspertarbejde: Eksemplerne fra interviewene i bogen viser, at der er enighed blandt informanterne om, at i mødet med borgerne skal der gøres ”menneskearbejde før man kan gøre ekspertarbejde” Dvs. at før man kan udfører ekspertarbejde, må man skabe tillid hos brugeren og lytte til hvad brugeren selv mener om sin situation, altså at møde brugeren som et subjekt, der selv er ekspert i sit liv. (s. 26)
Hermeneutik: betyder fortolkningskunst eller forståelseslære
Et teoretisk svar på hvorfor menneskearbejde før ekspertarbejde er vigtigt er: ” at kommunikation ikke så meget handler om at sende klart som at koble klogt” Hermeneutik er en filosofisk tradition med rødder tilbage til 1500 tallet, hvor man er optaget af, hvordan man forstår andre mennesker, tekster, bibelen romaner mm. Hermeneutisk tradition gik i lang tid ud på at finde metoder til at forstå mennesker, tekster mm. på, men ifølge Gadamers filosofiske hermeneutik handler forståelsen ikke om metoder, men om en måde at være til som menneske på. Gadamer mener, at vi forstår andre mennesker i kraft af vores fordomme eller forforståelse. Når bruger og fagperson møder hinanden med forskellige fordomme eller forforståelse der ikke overlapper hinanden, må der gøres et arbejde for, at kommunikationen kan lykkedes og de kan nå frem til en fælles forståelse.
Gadamer siger at for at nå til forståelse, må man sætte sine fordomme i spil og stille sig åben og gå ind i samtalen med den opfattelse, at det ikke er sikkert at ens egen fordomme/forståelse er den rigtige. At stille sig åben betyder at man stiller spørgsmål, for først når man har stillet spørgsmålet får man svaret(s. 55 – 59).
”At koble klogt snare end at sende klart” = det handler ikke kun om at sende et budskab, men om at gøre budskabet efterspurgt. Eller sagt på en anden måde: at få spørgsmål til at melde sig hos brugeren(vække interesse), som den professionelle så kan knytte an til. De professionelle skal være klar med svarene, når brugeren stiller spørgsmålet. Sundhedspædagogik handler ikke kun om viden, men i høj grad også om færdigheder, holdninger og følelser.
Sundhedspædagogik behøver ikke altid at være et forhold mellem professionelle og brugere. Det kan også handle om at få borgere til at udveksle erfaringer og holdninger med andre borgere og skabe fællesskaber (eksempel i bogen med forældre og børn i en 7. klasse ang. Alkohol).
I sundhedspædagogik gælder det om at koble til viden, færdigheder, holdninger, følelser og identitet.
I sundhedspædagogik kan man bruge Antonovskys teori til at forstå at sundhed ikke kun handler om viden (begribelighed) men også handler om handling(håndterbarhed) og holdninger og følelser (meningsfuldhed/motivation) tilsammen giver det en følelse af sammenhæng.
Når man tager afsæt i praktikernes erfaring, hermeneutik og Antonovsky, skal man ikke tage udgangspunkt i at viden fører til ændret holdning og handling.
Ved ikke kun at inddrage den der har et problem, men kredsen omkring ham Fx alle unge i en gruppe, hvor nogle drikker eller sniffer. Hermed kan den unge, der har problemer, identificerer sig med de andre i gruppen. Den unges opfattelse af sin identitet, (hvilken gruppe hører jeg til, hvad er jeg værd, hvad har jeg erfaret), er afgørende for hvilken betydning personen tillægger den viden han får og hermed hvilken handling han vælger.
Der findes forskellige metoder inden for sundhedspædagogik der tager udgangspunkt i at ”koble” i bogen er nævnt: ”Du bestemmer – Byg hvor du står -Skitsens metode og Fremtidsværksted.
Undersøgelser har vist at store sundhedskampagner oftest er virkningsløse, de retter sig mod brede målgrupper og har derfor svært ved at ”koble”.
Sundhedspædagogik skal for at virke knytte sig til folks konkrete situation, det er folks identitet og livsform der er afgørende for deres sundhedsadfærd. Viden er sekundær og man kan ikke hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.(kap. 5)
onsdag den 9. marts 2011
Gruppeopgave SKB Susanne og Inga
Gruppearbejde SKB Susanne og Inga
Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?
Omdrejningspunkterne for besvarelsen er følgende:
• sundhedsopfattelserne,
• sundhedsfremme og forebyggelse
• videnskabsperspektiverne
Derudover kan man inddrage følelsen af sammenhæng og kost, hygiejne og bevægelse.
Målgruppe: Dagtilbud 3 – 6 år.
Pædagogen skal bruge sin viden om sundhed for at leve op til loven, bl.a. Sundhedsloven § 119 – 129 og dagtilbudsloven § 7 hvor der står: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
I WHO’s positive definition af sundhed er: sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom.
Antonovskys definition af sundhed er: OAS (følelse af sammenhæng), livsglæde og livsmod.
Det vil sige at pædagogen både skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.
Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at skabe livskvalitet og livsglæde i dagtilbuddet. Det kan hun gøre ved at vise børnene omsorg, anerkendelse, hjælpe dem til at blive inkluderet i fællesskaber og sørge for at de får en følelse af sammenhæng. Det gør hun ved at sørge for at der er forudsigelighed (tryghed) i hverdagen, og at børnene får passende udfordringer og medbestemmelse.
Pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende ved at sørge for at børnene for frisk luft, motion og sund mad (hvis der er madordning i dagtilbuddet) Hun skal lære børnene om håndhygiejne, sørge for udluftning og holde øje med at hygiejnen i institutionen er i orden.
Der er 3 videnskabsperspektiver på sundhed:
Det naturvidenskabelige perspektiv = viden om kroppen som en biologisk organisme. Pædagogen skal have en viden om, hvordan kroppen fungerer og en viden om hvad der gør mennesker syge og hermed en viden om, hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. Det naturvidenskabelige perspektiv bygger på den patogenetiske viden (hvad gør mennesker syge?)
Det samfundsvidenskabelige perspektiv: Pædagogen skal have en viden om, hvordan samfundets institutioner bidrager til sygelighed og hermed en viden om, hvordan institutionslivet tilrettelægges, så en sund udvikling understøttes og sygdom undgås.
Det humanistiske perspektiv: Her har pædagogen fokus på det enkelte barns ret til at være subjekt og på at barnet har en følelse af sammenhæng i sit liv (Antonovsky). Det humanistiske perspektiv bygger på den salugenetiske tænkning (hvad gør mennesker sunde?)
Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?
Omdrejningspunkterne for besvarelsen er følgende:
• sundhedsopfattelserne,
• sundhedsfremme og forebyggelse
• videnskabsperspektiverne
Derudover kan man inddrage følelsen af sammenhæng og kost, hygiejne og bevægelse.
Målgruppe: Dagtilbud 3 – 6 år.
Pædagogen skal bruge sin viden om sundhed for at leve op til loven, bl.a. Sundhedsloven § 119 – 129 og dagtilbudsloven § 7 hvor der står: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
I WHO’s positive definition af sundhed er: sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom.
Antonovskys definition af sundhed er: OAS (følelse af sammenhæng), livsglæde og livsmod.
Det vil sige at pædagogen både skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.
Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at skabe livskvalitet og livsglæde i dagtilbuddet. Det kan hun gøre ved at vise børnene omsorg, anerkendelse, hjælpe dem til at blive inkluderet i fællesskaber og sørge for at de får en følelse af sammenhæng. Det gør hun ved at sørge for at der er forudsigelighed (tryghed) i hverdagen, og at børnene får passende udfordringer og medbestemmelse.
Pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende ved at sørge for at børnene for frisk luft, motion og sund mad (hvis der er madordning i dagtilbuddet) Hun skal lære børnene om håndhygiejne, sørge for udluftning og holde øje med at hygiejnen i institutionen er i orden.
Der er 3 videnskabsperspektiver på sundhed:
Det naturvidenskabelige perspektiv = viden om kroppen som en biologisk organisme. Pædagogen skal have en viden om, hvordan kroppen fungerer og en viden om hvad der gør mennesker syge og hermed en viden om, hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. Det naturvidenskabelige perspektiv bygger på den patogenetiske viden (hvad gør mennesker syge?)
Det samfundsvidenskabelige perspektiv: Pædagogen skal have en viden om, hvordan samfundets institutioner bidrager til sygelighed og hermed en viden om, hvordan institutionslivet tilrettelægges, så en sund udvikling understøttes og sygdom undgås.
Det humanistiske perspektiv: Her har pædagogen fokus på det enkelte barns ret til at være subjekt og på at barnet har en følelse af sammenhæng i sit liv (Antonovsky). Det humanistiske perspektiv bygger på den salugenetiske tænkning (hvad gør mennesker sunde?)
SKB test den 22.02.2011
SKB test den 22.02.2011
1
Hvordan definerer WHO sundhed?
Svar: som en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom.
2
Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om.
Svar: den positive = livskvalitet og fravær af sygdom. Det brede: her indgår både levevilkår (fx forurening - arbejdsmiljø – økonomi – kultur – social baggrund) Netværk (familiemønstre – roller – kommunikation – samværsformer) og livsstil (alkohol – mad – motion – tobak – stoffer – sex) som forudsætninger for fysisk og psykisk velvære.
3
Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a. at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
Svar: Sundhedsfremme er baseret på ”muligheds tænkning” Målet er livskvalitet, livsglæde, handlekompetence og følelse af sammenhæng. Midlet er dialog. Perspektivet er nedefra og op dvs. dialog hvor den enkelte er subjekt.
4
Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a. at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på, mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra, samt de tre forebyggelsesgrupper)
Svar: Forebyggelse er baseret på risikotænkning. Målet er ændring af adfærd. Midlet er sundhedskampagner. De tre forebyggelsesgrupper er: Den primære forebyggelse hvor der sættes ind før nogen sygdom kan spores. Den sekundære forebyggelse der er vejledning eller behandling af individer, der er i risikozonen og den tertiær forebyggelse over for individer der er syge, for at hindre at sygdommen forværres.
5
Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis – (vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
Svar:
Målgruppe: dagtilbud 3 – 6 år. Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at arbejde på at få alle børn inkluderet i fællesskaber, arbejde anerkendende, skabe tryghed og en følelse af sammenhæng.
6
Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis – (vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforbyggende)
Svar:
Målgruppe: dagtilbud 3 – 6 år.
Når pædagogen lærer børnene at vaske hænder og sørger for at de får frisk luft om motion er det sygdomsforebyggende.
7
Giv et bud på hvorfor det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
Svar: sundhed i et naturvidenskabeligt perspektiv er viden om kroppen som en biologisk organisme. En viden om hvad der gør mennesker syge og hermed også en viden om hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. For at skabe rammerne for det sygdomsfrie liv, må pædagogerne vide noget om hvordan kroppen fungerer.
8
Giv et bud på hvorfor det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
Svar: Sundhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv er viden om hvordan samfundet og samfundets institutioner bidrager til sygelighed og en heraf afledt viden om hvordan institutionslivet kan tilrettelægges, så en sund udvikling fremmes og sygeligheden modvirkes.
9
Giv et bud på hvorfor det også er vigtigt at have det humanvidenskabelige perspektiv på sundhed?
Svar: I det humanistiske perspektiv handler sundhed om den enkeltes ret til at være subjekt og om mening og mestring (Antonovsky) Der er fokus på det salutogenetisk tænkning de vil sige hvad der gør mennesker sunde.
1
Hvordan definerer WHO sundhed?
Svar: som en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom.
2
Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om.
Svar: den positive = livskvalitet og fravær af sygdom. Det brede: her indgår både levevilkår (fx forurening - arbejdsmiljø – økonomi – kultur – social baggrund) Netværk (familiemønstre – roller – kommunikation – samværsformer) og livsstil (alkohol – mad – motion – tobak – stoffer – sex) som forudsætninger for fysisk og psykisk velvære.
3
Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a. at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
Svar: Sundhedsfremme er baseret på ”muligheds tænkning” Målet er livskvalitet, livsglæde, handlekompetence og følelse af sammenhæng. Midlet er dialog. Perspektivet er nedefra og op dvs. dialog hvor den enkelte er subjekt.
4
Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a. at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på, mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra, samt de tre forebyggelsesgrupper)
Svar: Forebyggelse er baseret på risikotænkning. Målet er ændring af adfærd. Midlet er sundhedskampagner. De tre forebyggelsesgrupper er: Den primære forebyggelse hvor der sættes ind før nogen sygdom kan spores. Den sekundære forebyggelse der er vejledning eller behandling af individer, der er i risikozonen og den tertiær forebyggelse over for individer der er syge, for at hindre at sygdommen forværres.
5
Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis – (vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
Svar:
Målgruppe: dagtilbud 3 – 6 år. Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at arbejde på at få alle børn inkluderet i fællesskaber, arbejde anerkendende, skabe tryghed og en følelse af sammenhæng.
6
Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis – (vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforbyggende)
Svar:
Målgruppe: dagtilbud 3 – 6 år.
Når pædagogen lærer børnene at vaske hænder og sørger for at de får frisk luft om motion er det sygdomsforebyggende.
7
Giv et bud på hvorfor det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
Svar: sundhed i et naturvidenskabeligt perspektiv er viden om kroppen som en biologisk organisme. En viden om hvad der gør mennesker syge og hermed også en viden om hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. For at skabe rammerne for det sygdomsfrie liv, må pædagogerne vide noget om hvordan kroppen fungerer.
8
Giv et bud på hvorfor det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
Svar: Sundhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv er viden om hvordan samfundet og samfundets institutioner bidrager til sygelighed og en heraf afledt viden om hvordan institutionslivet kan tilrettelægges, så en sund udvikling fremmes og sygeligheden modvirkes.
9
Giv et bud på hvorfor det også er vigtigt at have det humanvidenskabelige perspektiv på sundhed?
Svar: I det humanistiske perspektiv handler sundhed om den enkeltes ret til at være subjekt og om mening og mestring (Antonovsky) Der er fokus på det salutogenetisk tænkning de vil sige hvad der gør mennesker sunde.
Abonner på:
Opslag (Atom)