lørdag den 17. september 2011

Skb opgave

Blogopgave SKB

1. Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til valgt målgruppe?

Slåskultur i fritidshjemmet 6 – 9 år.

I dagtilbudsloven § 45 står bl.a.: børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjemmet skal respekterer og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. I § 45 stk. 3 står endvidere bl.a.: Fritidshjem skal fremme børns æstetiske og kropslige udtryksformer og sundhed.[1]

Jeg vil gerne sammen med børnene tilrettelægge en pædagogisk aktivitet, der kan være med til at fremme børns sundhed.

Der er ikke alle børn der kan lide at spille fodbold eller danse, et alternativ kan være at lære børn om slåskultur.
Man kan dagligt læse i aviserne om vold og mord, så det mest nærliggende var nok helt at forbyde børn at slås. Men kan de i stedet for lære at slås på en ordentlig måde, hvor de får brugt deres kræfter og sanser på en måde så det fremmer deres sundhed og trivsel? En slåskamp hvor de anerkender og respekterer hinanden (der skal mindst to til en slåskamp).

 2. Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?

Teorier: WHO’s definition af sundhed, didatik, motorik/sanseintegration, bevægelseslegens 5 dimensioner, flow.

3. Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?


Jeg har valgt at tage afsæt i WHO`s definition af sundhed som er: ”Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed”[2] Så kort og kan det siges WHO`s definition blev skrevet i 1948 og gælder stadig.


I mine didaktiske overvejelser vil jeg tage udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi. Jeg vil som pædagog sætte rammer og regler (rammeprincippet). Børnene må så være med til at bestemme indholdet. I den åndsvidenskabelige filosofi ser man læring som en subjektiv handling, hvor elevens/barnets egne handlinger og følelser er i spil, og undervisningen/legen er uforudsigelig. Til den åndsvidenskabelige filosofi hører også det fænomenologiske perspektiv: Merly Ponty siger at det er gennem kroppen vi mærker verden. Når vi sætter en bevægelsesaktivitet i gang er det det hele mennesker vi sætter i spil.


Motorik/sanseintegration: Det er vigtigt at vedligeholde og forbedre børns sanser og motorik[3]. Jeg mener at slåskultur kan være en metode.


Bevægelseslegens 5 dimensioner: Kamp er en bevægelsesleg hvor kropsligheden er sat i spil. Barnets kropslighed kan deles i 5 dimensioner og man kan lave en model, som kan bruges til at analyserer hvilke dimensioner der er i fokus i legen. Ligesom i WHO`s definition på sundhed tages der i de 5 dimensioner udgangspunkt i: det psykiske, det fysiske og det sociale sundhedsbegreb. De 5 dimensioner er: Den fysiske og sansemotoriske, den kognitive og emotionelle og den sociale dimension.[4]


Flow: er ifølge Csikszentmihalyi en tilstand, hvor personen er så optaget af en aktivitet, at han glemmer tid og sted. Tilstanden opleves som behagelig, meningsfuld og stressdæmpende og forbindes ofte med kreativitet og læring. For at fremme tilstanden af flow, kan pædagogen: Sikre at udfordringen og barnets kompetence matcher – skabe perioder med ro dvs. ikke afbryde legen – opstille realistiske mål – skaffe løbende information og tilbagemelding – sikre høj grad af medbestemmelse og indflydelse.[5]
 
 4. Hvordan vil jeg arbejde med det?

Jeg vil gøre mine didaktiske overvejelser ved hjælp af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Jeg vil bruge slåskultur som en pædagogisk aktivitet og finde på forskellige måder at kæmpe ude og inde (fx idrætshal eller gymnastiksal) Jeg vil bruge min kropslighed og selv være med i legen/kampen.

 5. Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?

 Jeg forventer at børnene gennem bevægelsen og det at slås for sjovt kommer i en tilstand af flow og at legen/kampen vil styrke dem fysisk, mentalt og socialt og at de får et sæt etiske regler for, hvordan man slås på en ordentlig måde, og at de fremadrettet vil bruge den form for legekultur, som en god slåskamp er.

6.    Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?

Forskning fra SDU viser at børn kopiere de voksne, der omgiver dem. Hvis de voksne er aktive og bruger deres krop, så gør børnene det også.[6]
7.      Hvilken forskning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?

Fortsættes…





[1] dagtilbudsloven
[2] Jacobsen (2006) s.29
[3] Sanser i børnegymnastikken. DGI
[4] Brus Anne(2007) Bevægelseslege i før skolealderen, s. 85-87
[5] Sundhed i pædagogisk praksis s. 224 - 225
[6] Børn og unge 28/2009







tirsdag den 13. september 2011

VALG


VIGTIGT

Har lige hørt, at fordi der i år vil være en enorm valgdeltagelse, vil man være nødt til at dele folk op. Dem der stemmer blådt, skal derfor vente til fredag med at stemme.
Spred endelig rygtet  :-)

onsdag den 7. september 2011

Gymnastik med hjertet


Gymnastik med hjertet.



Sent i går aftes sad jeg i sofaen, klokken var over midnat. Jeg burde ligge i min seng, men orkede ikke at rejse mig. Jeg synes at DKK eksamen har været en drøj omgang.

Tv et´ stod på Dr.2 Så kl. 00.25 kom der en helt fantastisk udsendelse der hed ”Gymnastik med hjertet”

Det var en genudsendelse fra 17/12 2006.

Udsendelsen handlede om en flok indvandre kvinder fra Nørrebro i København. Kvinderne havde det tilfælles, at de var kommet hertil fra Tyrkiet for mere end 20 år siden, børnene var flyttet hjemmefra, ægtefællerne arbejdede måske endnu.

Nu sad de så alene tilbage, hver for sig i deres lejligheder. De havde aldrig rigtig fået lært dansk, nogle af dem var nedslidte efter mange børnefødsler og rengørings eller fabriksarbejde. De vejede alle for meget og havde ondt i kroppen, sukkersyge, forhøjet blodtryk, depression, mm.

En uendelig trist historie, hvis det ikke havde været for Suzzane.

Suzzane (ja sådan staves hendes navn) var sygeplejerske og mavedanser, og så havde hun et stort hjerte, der banker for lige netop denne gruppe oversete kvinder.

Hun havde gennem 6 år kæmpet for kvinderne. Og med møje og besvær fået dem til at lave gymnastik, danse, taget dem med på tur, inviteret en bus fyldt med danske kvinder på besøg osv. Hun gik med dem, når de skulle til læge, hjalp dem med at udfylde papirer til jobcenteret og når de skulle søge om medicintilskud mm. Nogle af dem kunne ikke skrive deres eget navn. Suzzane tog på hjemmebesøg og hjalp kvinderne med gode råd om kost og vitaminer. Hun gav dem massage på deres ømme rygge og delte gavmildt knus ud.  På et tidspunkt får hun dem alle til at række armene op og råbe ”Jeg er en dejlig kvinde”

Efter hver gymnastik-sæson, skal Susanne søge kommunen om bevilling til en ny sæson, desværre sluttede udsendelsen med at hun fik et afslag.

Det er en rigtig SKB film, desværre kan man ikke se den på nettet.

fredag den 2. september 2011

DKK EKSAMEN



Jeg var inde på via i dag, hvor jeg mødtes med Solveig.
Vi havde lånt et lokale så vi kunne udveksle ideer til fremlæggelsen på mandag og prøve teknikken af. Jeg havde mine power point med på en usb-nøgle. Det virkede fint. Harddisken skal stå på pc1. Solveig havde sin egen pc med, hun skulle både bruge power point og vise film fra en dvd. når man bruger sin egen pc, skal harddisken stå på pc2. Det fik vi ikke til at fungere, men vi fandt ud af at man kan sætte dvdén ind i harddisken,som er i lokalet samtidig ned sin usb-nøgle, det virkede.
Jeg er ikke så teknisk, men jeg tænkte, at der måske er nogen der kunne have glæde af vores erfaringer med udstyret.