lørdag den 17. september 2011

Skb opgave

Blogopgave SKB

1. Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til valgt målgruppe?

Slåskultur i fritidshjemmet 6 – 9 år.

I dagtilbudsloven § 45 står bl.a.: børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjemmet skal respekterer og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. I § 45 stk. 3 står endvidere bl.a.: Fritidshjem skal fremme børns æstetiske og kropslige udtryksformer og sundhed.[1]

Jeg vil gerne sammen med børnene tilrettelægge en pædagogisk aktivitet, der kan være med til at fremme børns sundhed.

Der er ikke alle børn der kan lide at spille fodbold eller danse, et alternativ kan være at lære børn om slåskultur.
Man kan dagligt læse i aviserne om vold og mord, så det mest nærliggende var nok helt at forbyde børn at slås. Men kan de i stedet for lære at slås på en ordentlig måde, hvor de får brugt deres kræfter og sanser på en måde så det fremmer deres sundhed og trivsel? En slåskamp hvor de anerkender og respekterer hinanden (der skal mindst to til en slåskamp).

 2. Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?

Teorier: WHO’s definition af sundhed, didatik, motorik/sanseintegration, bevægelseslegens 5 dimensioner, flow.

3. Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?


Jeg har valgt at tage afsæt i WHO`s definition af sundhed som er: ”Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed”[2] Så kort og kan det siges WHO`s definition blev skrevet i 1948 og gælder stadig.


I mine didaktiske overvejelser vil jeg tage udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi. Jeg vil som pædagog sætte rammer og regler (rammeprincippet). Børnene må så være med til at bestemme indholdet. I den åndsvidenskabelige filosofi ser man læring som en subjektiv handling, hvor elevens/barnets egne handlinger og følelser er i spil, og undervisningen/legen er uforudsigelig. Til den åndsvidenskabelige filosofi hører også det fænomenologiske perspektiv: Merly Ponty siger at det er gennem kroppen vi mærker verden. Når vi sætter en bevægelsesaktivitet i gang er det det hele mennesker vi sætter i spil.


Motorik/sanseintegration: Det er vigtigt at vedligeholde og forbedre børns sanser og motorik[3]. Jeg mener at slåskultur kan være en metode.


Bevægelseslegens 5 dimensioner: Kamp er en bevægelsesleg hvor kropsligheden er sat i spil. Barnets kropslighed kan deles i 5 dimensioner og man kan lave en model, som kan bruges til at analyserer hvilke dimensioner der er i fokus i legen. Ligesom i WHO`s definition på sundhed tages der i de 5 dimensioner udgangspunkt i: det psykiske, det fysiske og det sociale sundhedsbegreb. De 5 dimensioner er: Den fysiske og sansemotoriske, den kognitive og emotionelle og den sociale dimension.[4]


Flow: er ifølge Csikszentmihalyi en tilstand, hvor personen er så optaget af en aktivitet, at han glemmer tid og sted. Tilstanden opleves som behagelig, meningsfuld og stressdæmpende og forbindes ofte med kreativitet og læring. For at fremme tilstanden af flow, kan pædagogen: Sikre at udfordringen og barnets kompetence matcher – skabe perioder med ro dvs. ikke afbryde legen – opstille realistiske mål – skaffe løbende information og tilbagemelding – sikre høj grad af medbestemmelse og indflydelse.[5]
 
 4. Hvordan vil jeg arbejde med det?

Jeg vil gøre mine didaktiske overvejelser ved hjælp af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Jeg vil bruge slåskultur som en pædagogisk aktivitet og finde på forskellige måder at kæmpe ude og inde (fx idrætshal eller gymnastiksal) Jeg vil bruge min kropslighed og selv være med i legen/kampen.

 5. Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?

 Jeg forventer at børnene gennem bevægelsen og det at slås for sjovt kommer i en tilstand af flow og at legen/kampen vil styrke dem fysisk, mentalt og socialt og at de får et sæt etiske regler for, hvordan man slås på en ordentlig måde, og at de fremadrettet vil bruge den form for legekultur, som en god slåskamp er.

6.    Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?

Forskning fra SDU viser at børn kopiere de voksne, der omgiver dem. Hvis de voksne er aktive og bruger deres krop, så gør børnene det også.[6]
7.      Hvilken forskning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?

Fortsættes…





[1] dagtilbudsloven
[2] Jacobsen (2006) s.29
[3] Sanser i børnegymnastikken. DGI
[4] Brus Anne(2007) Bevægelseslege i før skolealderen, s. 85-87
[5] Sundhed i pædagogisk praksis s. 224 - 225
[6] Børn og unge 28/2009







5 kommentarer:

  1. Hej Inga

    Godt se du har kastet dig ud i SKB opgaven - Ja det er interessant den ændring der er foretaget i loven omkring børnemiljøet, hvor det nu er de lidt ældre børn der er sat fokus på - prøv at uddybe det du skriver at: "...det ud fra er naturvidenskabligt og sundhedsfremmende synspunkt er det sundt at røre sig..." prøv også at læse i grundbøgerne om hvad sundhedsfremme er - ser frem til at læse mere om dine overvejelser
    Hilsen
    Susanne

    SvarSlet
  2. Hej Susanne. Jeg har nu arbejdet videre med opgaven. Jeg kan godt se at jeg har rodet begreberne noget sammen. Jeg mener,at jeg, med de teorier jeg har valgt, bevæger jeg mig inden for den åndsvidenskabelige teori

    SvarSlet
  3. Hej Inga - Det er meget fint at du har arbejdet videre med at blive bevidst om hvilken tilgang du vil arbejde ud fra. Min udfordring til dig bliver du skal arbejde med at tydeliggøre endnu mere hvordan WHO´s sundhedsopfattelse som du bruger i din besvarelse kommmer til udtryk og hvordan det ovenstående harmonere med sundhedsloven hvor er står at I skal lave en både sundhedsfremmende og forebyggende indsats - derudover synes jeg det ville meget spændende at diskutere med dig hvad forskellen er på flow og OAS :-)
    Hilsen
    Susanne

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.
    I sundhedsloven § 120 stk. 2 Står der bl.a. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn
    Det forebyggende ligger i et naturvidenskabeligt synspunkt om, at bevægelse kan være med til at forebygge sygdom (primær forebyggelse).
    Den sundhedsfremmende indsats i slåskultur kan ligger i at pædagogen, for at opnå fysisk, mentalt og socialt velvære, inddrager børnene og giver dem medbestemmelse. Her kunne jeg også inddrage Antonovskys OAS.
    Jeg har dog valgt at bruge Csikszentmihalyi`s teori om flow. Når jeg ikke har brugt begge teorier er det fordi, de to teorier har mange ligheder. Csikszentmihalyi siger at der skal være overensstemmelse mellem de udfordringer barnet stilles over for og barnets kompetencer og at pædagogen skal sikre at barnet får medbestemmelse og indflydelse.
    Ifølge Antonovsky er sundhed: en følelse af sammenhæng OAS + livsglæde og livsmod
    OAS består af de 3 lærerprocesser: Forudsigelighed – Belastningsbalance – Delagtighed og de 3 delkomponenter Begribelighed – Håndterbarhed – Meningsfuldhed.
    Så jeg må nok ved nærmere eftertanke konkluderer at Antonovskys teori er mere omfattende, da de også inddrager livsglæde og livsmod.
    Hilsen Inga :-)

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet