søndag den 7. november 2010

2. del af referat af kap 1 i Inklusionens pædagogik

Referat af kapitel 1 i: Inklusionens pædagogik af Bendt Madsen
2.del

Inklusionens pædagogik skal tænkes og praktiseres på flere niveauer samtidig

Det følgende tager afsæt i NVIE s empiriske erfaringer med de udviklingsprojekter, de har gennemført i samarbejde med en række kommuner i de sidste 3-4 år.
En grundlæggende erfaring er, at inkluderende pædagogik ikke kun er et anliggende for et enkelt fag eller institution, men kræver at sektorer og forvaltninger samarbejder på tværs og involverer flere professioner med inklusion som fælles mål.

1.Et samfund med inklusion som retsgrundlag

Ifølge en række internationale erklæringer og konventioner fx FN’s konvention om barnets rettigheder 1989, Salamancaerklæringen1994 og Handicapkonventionen 2006, er inklusion et retsprincip, der skal sikre alle mennesker, uanset deres særlige behov, ret til deltagelse i samfundets demokratiske liv inden for det normale skole- uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Formålet er at undgå diskrimination af mennesker på grund af: sociale klasse, etnicitet, handicap og køn og for at undgå at der bliver opbygget parallelsamfund for særlige grupper af borgere.
I Handicapkonventionen står der bl.a., at:” alle regeringer er forpligtet til at støtte børn og unge i et miljø, der fremmer indlæringsmæssige og social udvikling i overensstemmelse med fuld inklusion”
Når disse rettigheder skal implementeres i lovgivningen i stat og kommunerne, er det vigtigt, at begrebet inklusion også bliver en integreret del af den pædagogiske tænkning og praksis.
I de Pædagogisk læreplaner i dagtilbud til børn (2004), Dagtilbudsloven (2007) og Anbringelses-reformen (2006) pålægges kommunerne at udvikle pædagogik og sociale indsatser med inkluderende sigte.

2. En kommunal børne- og ungepolitik med inklusion som målsætning

De kommuner der er nået længst med at udvikle og praktiserer en inkluderende pædagogik er de kommuner, hvor inklusion er indskrevet i de kommunale politiske målsætninger. Mange steder afsættes der endvidere midler til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det har vist sig at være en omfattende udfordring af den pædagogiske faglighed med krav om tilegnelse af ny viden. Det er en langsigtet udviklingsproces, at praktiserer inkluderende pædagogik. Det kræver politisk velvilje og opbakning at forandre organisatoriske strukturere i institutioner og forvaltninger.

3. Forvaltninger der bygger bro mellem det almene og det særlige

Når der tale om pædagogisk støtte til børn med særlige behov skelner man ofte mellem:

1. En klinisk forståelse: at arbejde med det enkelte barn
2. En kontekstuel forståelse: Det almene = barnet i dets sociale kontekst

Samtidig skelner man mellem specialpædagogikken og almenpædagogikken. I udviklingsprojekter, med inkluderende pædagogik, søger man at bygge bro mellem special- og almenpædagogikken.
I integrationsperspektivet er det individet, der interveneres i Det vil sige at det er det enkelte barn der tilføres støtte fx i form af en støttepædagog.
I inklusionsperspektivet er det barnets sociale miljø der er genstand for intervention. Der tilføjes ressourcer i form af viden og metoder til hele børnemiljøet, for at understøtte fællesskabets udvikling og læring.
Udfordringen er her at finde metoder til at specialviden og særlig indsigt kan stilles til rådighed inden for rammerne i den almene daginstitution. I nogle projekter er der udviklet en særlig kompetence blandt støtte- og specialpædagoger så de kan fungere som ressourcepædagoger for flere institutioner. Den enkelte institution beskriver den viden og støtte der er brug for i forhold til både børnegruppen og det enkelte barn. Det vil sige at der er en videndeling mellem special- og almenpædagogen.

4.Daginstitutioner med en inkluderende kultur

En daginstitution der har udviklet inkluderende pædagogik kendetegnes ved:

• Inklusionen er beskrevet som en fællesopgave for hele institutionen
• Pædagogikken afspejler børnegruppen
• Det faglige fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst
• Børnene har udviklet socialt ansvar
• Det tværfaglige samarbejde er formaliseret
• Special- og almenpædagogikken er integreret i børnenes hverdagsliv
• Der er udviklet procedurer for samarbejdet med forældrene
• Dialog med lokalsamfundet og omverden kendetegner en inkluderende institutionskultur

5. Pædagoger med viden om egen praksis

Et fællestræl ved de inklusionsprojekter, der er gennemført har været at udvikle begrebet inklusion til et begreb, der er integreret i pædagogens faglighed. Inklusion tager afsæt i almenpædagogikken og tilstræber at alle børn deltager i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber.

Eksempler på områder hvor projekter har bidraget til viden om pædagogernes egen praksis:

Det har været en stor faglig udfordring at skifte fokus fra et overvejende individ-perspektiv til et mere fællesskabs-orinteret perspektiv.

Konflikter mellem det individuelle og kollektive perspektiv er blevet inddraget som råstof for fælles læring i hele børnegruppen

Perspektivskifte er blevet en central faglig kompetence

Bevidsthed om at et kompetent barn ikke nødvendigvis er det samme som en god kammerat

Børn etablerer deres egne hierarkier, som pædagoger er blevet mere opmærksomme på

At være ekskluderet er ikke en eksklusiv eller privilegeret situation for noget barn at være i, og ingen børn vælger frivillig at udelukke sig selv

Der er udviklet en klarere forståelse af pædagogernes ansvar for relationer til børnene

Pædagogerne er blevet bedre til at se det fraværende i det nærværende

Der er opbygget viden om det interaktive samspi
l
Ethvert fællesskab er et fællesskab om noget fx leg

Pædagogerne har afprøvet forskellige måder at danne grupper, så det enkelte barn for mulighed for at se sig selv og deltage i flere forskellige sociale sammenhænge i løbet af en dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar