Panoptikon

Princippet i overvågningsfiguren er: "omkredsen er en kæde af bygninger, i midten står der et tårn. Dette er fyldt med store vinduer. Omkredsens bygninger er inddelt i celler, der alle er lige så brede som bygningerne selv og har to vinduer: det ene vender indad og svarer til tårnets vinduer det andet vender udad og lader lyset slippe ind i cellen" (Stefan Herman i Pædagogik i sociologisk perspektiv)

Panoptikon er en type fængsel tegnet af den engelske filosof og sociolog Jeremy Bentham i 1785. Ideen var at reducerer omkostningerne i fængslerne.
Bygningerne er konstrueret sådan at en arrestforvalter kan sidde i tårnet og overvåge mange fanger på en gang, han kan se fangerne, men de kan ikke se ham og ved derfor ikke om de bliver overvåget eller ej. Benthams ide blev ikke til virkelighed, men tanken blev set som vigtig for udviklingen af overvågningssamfundet.

Faucault (1926 - 1984) så panoptikon som en metafor for det moderne diciplinære samfund og dens omsiggribende tendens til at opservere og normalisere. (Wikipedia).

I bogen "Overvågning og straf" beskriver Foucault hvordan disiplinering af befolkningen og den straf man gav forbryderene udviklede sig i det syttende og attende århundtede og op til i dag. Fra pinestraf, hvor man slagtede folk levende, til fængselsstraf og overvågning som vi kender det i dag. Foucault mener hele samfundet er blevet fængselsagtig, at før i tiden overvågede man forbrydere, nu overvåger man hele samfundet. Han mener at resten af samfundet har brugt fængslerne og deres effektive måde at udføre kontrol på, som model. Fx på hospitaler, skoler og fabrikker.
Hele samfundet er mere eller mindre overvåget. Med penoptikonmodellen ved befolkningen ikke om vi bliver overvåget eller ej, så vi bliver nødt til at opføre os, som om, for en sikkerhedsskyld. Dette er en uhyre effektiv måde at disiplinere en hel befolkningen på.

Min kommentar:

Jeg har læst bogen "Overvågning og straf" af Michel Foucault. Det er den sværeste bog, jeg nogensinde har kæmpet mig igennem. Den er meget svær at forstå, men også meget spændende, Jeg har købt bogen og regner med at jeg vil vende tilbage til den og læse den igen senere og forhåbentlig blive klogere på, hvad Foucault mener.

Som titlen siger handler bogen om overvågning, herunder bl.a. Panoptikon og om straf. Foucault sætter spørgsmålstegn ved den måde vi straffer forbrydere på og formålet med fængselsstraf. Det fik mig til at tænke på: Er det samfundets hævn? Er det for at befri samfundet for de kriminelle i den tid de sidder inde? Er det for at vise andre, hvad der sker når man bryder loven? Eller er det mon for at resocialisere forbryderen, hvis, hvorfor ender så mange så med at komme i fængsel flere gange? Bogen sætter gang i mange tanker, også hvad angår overvågning, som vi måske ikke tænker så meget over, fordi vi har vænnet os til, at sådan er det bare.


Kilder:

Foucault, Michel 2002, Overvågning og straf, Frederiksberg, Det lille forelag (oversat fra fransk efter "Surveiller et punier" Editions Galliman, Paris 1975)

Hermann Stefan 2000, Pædagogik i Sociologisk perspektiv, Viborg, forlaget PUC

Wikipedia