onsdag den 7. september 2011

Gymnastik med hjertet


Gymnastik med hjertet.



Sent i går aftes sad jeg i sofaen, klokken var over midnat. Jeg burde ligge i min seng, men orkede ikke at rejse mig. Jeg synes at DKK eksamen har været en drøj omgang.

Tv et´ stod på Dr.2 Så kl. 00.25 kom der en helt fantastisk udsendelse der hed ”Gymnastik med hjertet”

Det var en genudsendelse fra 17/12 2006.

Udsendelsen handlede om en flok indvandre kvinder fra Nørrebro i København. Kvinderne havde det tilfælles, at de var kommet hertil fra Tyrkiet for mere end 20 år siden, børnene var flyttet hjemmefra, ægtefællerne arbejdede måske endnu.

Nu sad de så alene tilbage, hver for sig i deres lejligheder. De havde aldrig rigtig fået lært dansk, nogle af dem var nedslidte efter mange børnefødsler og rengørings eller fabriksarbejde. De vejede alle for meget og havde ondt i kroppen, sukkersyge, forhøjet blodtryk, depression, mm.

En uendelig trist historie, hvis det ikke havde været for Suzzane.

Suzzane (ja sådan staves hendes navn) var sygeplejerske og mavedanser, og så havde hun et stort hjerte, der banker for lige netop denne gruppe oversete kvinder.

Hun havde gennem 6 år kæmpet for kvinderne. Og med møje og besvær fået dem til at lave gymnastik, danse, taget dem med på tur, inviteret en bus fyldt med danske kvinder på besøg osv. Hun gik med dem, når de skulle til læge, hjalp dem med at udfylde papirer til jobcenteret og når de skulle søge om medicintilskud mm. Nogle af dem kunne ikke skrive deres eget navn. Suzzane tog på hjemmebesøg og hjalp kvinderne med gode råd om kost og vitaminer. Hun gav dem massage på deres ømme rygge og delte gavmildt knus ud.  På et tidspunkt får hun dem alle til at række armene op og råbe ”Jeg er en dejlig kvinde”

Efter hver gymnastik-sæson, skal Susanne søge kommunen om bevilling til en ny sæson, desværre sluttede udsendelsen med at hun fik et afslag.

Det er en rigtig SKB film, desværre kan man ikke se den på nettet.

2 kommentarer:

  1. Til gengæld kan I nok se den på VIA Media - prøv at spørge Gitte, bibliotekar. ;-)

    SvarSlet
  2. Tak Erika
    Det vil jeg gøre :-)

    SvarSlet