DKK EKSAMEN

Jeg var inde på via i dag, hvor jeg mødtes med Solveig.
Vi havde lånt et lokale så vi kunne udveksle ideer til fremlæggelsen på mandag og prøve teknikken af. Jeg havde mine power point med på en usb-nøgle. Det virkede fint. Harddisken skal stå på pc1. Solveig havde sin egen pc med, hun skulle både bruge power point og vise film fra en dvd. når man bruger sin egen pc, skal harddisken stå på pc2. Det fik vi ikke til at fungere, men vi fandt ud af at man kan sætte dvdén ind i harddisken,som er i lokalet samtidig ned sin usb-nøgle, det virkede.
Jeg er ikke så teknisk, men jeg tænkte, at der måske er nogen der kunne have glæde af vores erfaringer med udstyret.

Mine tanker om DKK opgaven før vejledning i morgen.

Håber der kommer lys i pæren i morgen : - )

Emneformuleringer:

1. Hvordan kan pædagogen bruge fortællinger som redskab i det pædagogiske arbejde med børn i dagtilbud 3 - 6 år?

2.Hvordan kan pædagogen gennem fortælling være med til at udvikle børns narrative og fiktive kompetencer og hvordan kan fortælling være med til at hjælpe børn der har det svært? ( dagtilbud 3 - 6 år)

3. Hvordan kan pædagoger, i dagtilbud 3 - 6 år, bruge eventyrfortælling i det pædagogiske arbejde?

4. Hvordan kan pædagoger bruge eventyrfortælling i det pædagogiske arbejde i dagtilbud 3 - 6 år?

5. Hvordan kan pædagoger bruge eventyrfortælling som redskab i det pædagogiske arbejde i dagtilbud 3 - 6 år?

6. Hvordan kan pædagogen (i dagtilbud 3 - 6 år) gennem fortælling af eventyr være med til at udvikle børns kompetencer og hvordan kan eventyrfortælling hjælpe børn der har det svært?

7. Hvordan kan pædagogen arbejde med fortælling af eventyr i dagtilbud 3 - 6 år og hvordan kan fortælling være med til at udvikle børns kompetanger og hjælpe børn der har det svært?

8. Hvordan kan pædagoger arbejde med fortælling af eventyr i dagtilbud 3 - 6 år og hvordan kan fortælling være med til at udvikle børns kompetencer og støtte dem i deres udvikling?

Hmmm and the winner is..... nr. 8 eller nr 25 eller.....

DISPOSITION DKK EKSAMEN:

Indledning:
noget om Dagtilbudsloven, især § 8: den pædagogiske læreplan.
Hvorfor jeg mener at eventyr er et godt redskab til at opfylde de 6 temaer i læreplanen

Case:
Da jeg ikke arbejder eller har været i praktik i en børnehave, vil jeg bruge den børnehave min søn gik i som model mht. indretning, beliggenhed, udendørsfaciliteter, normering mm.

Indhold:
Jeg vil lave en didaktisk relationsmodel med Hiim og Hippes over et fiktivt forløb med eventyrfortælling. Hvis der er plads vil jeg skrive den ind i opgaven, hvis ikke, vil jeg vedlægge den som bilag.

Teori og analyse afsnit:
Narrative kompetencer,
Fiktive kompetencer,
Sproglige kompetencer,
Eventyr som pædagogisk redskab til personlig udvikling,
Eventyr som projicere,
Eventyr som inspiration til leg og bevægelse

Konklusion:
Her vil jeg redegøre for de svar teorien gav på emneformuleringen

Perspektivering:
Hvordan ville jeg gøre hvis:

• Det var en anden aldersgruppe
• Det var tosprogede børn
• Hvordan kunne jeg bruge andre fortællingsformer end eventyr

De unges sprog

De unges sprog

Lektien til tirsdag er bogen "De unges sprog" af J. Normann Jørgensen og Pia Quist.

Jeg synes at det er en spændende bog, der fortæller om de unges sprog både i tale, skrift, SMS, internet og graffiti

Bogen retfærdiggør de unges sprog og siger, at der altid har har været "gamle sure mænd" der har skældt ud over de unges sprog. Men at de unge i virkeligheden er med til at udvikle sproget. Hvis vi skulle rette os efter de "gamle sure mænd" (som også kan være kvinder) ville alt sproglig udvikling gå i stå og vi ville stadig tale som de gjorde i middelalderen.

Eksempler på unges sprogbrug:

Pæn glad - Den sygeste op- eller nedtur - lol - grineren - nederen - psyko - herrerig - herrenas - herresyg - herreulækker - herreklam - wallah

SMS: knuz - møzzer :-) :-( ;-) :-p :-D

Børnelitteratur

Børnelitteratur:

Didaktiske overvejelser i brugen af børnelitteratur: Hvorfor skal man læse for børn? Er det bare underholdning eller ligger der mere bag, fx kulturelle overvejelser, sprogstimulering, anden læring, mm. For at kunne arbejde reflekterende i brugen af børnelitteratur er det nødvendig at man som pædagog i en daginstitution kan arbejde didaktisk og systematisk, et godt redskab til det er Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel: Modellen består af 6 områder: Mål: Hvilke mål er der opstillet for aktiviteten? Hvad forventer pædagogen, at børnene får ud af aktiviteten? Hvad forventer forældrene? Hvad forventes der med lovgivningen, at pædagogen skal opnå med aktiviteten? Fx læreplanen (§8 i dagtilbudsloven). Der kan altså være flere forskellige interesser og mål for en aktivitet og forskellige opfattelser af, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at aktiviteten er en succes og målet er nået. Modellen giver pædagogerne mulighed for at arbejde med konkrete mål og drøfte målene i forhold til de andre punkter i modellen. Indhold: Hvad skal indholdet af aktiviteten være? Hvorfor er indholdet vigtigt? For hvem er det vigtigt? Indholdet planlægges i forhold til de andre punkter i modellen. Lærerprocesser: Hvordan skal målet nås? Hvordan vil pædagogen motivere børnegruppen? Hvor høj grad af medbestemmelse vil pædagogen arbejde med? Overvejelser i læreprocesser belyses med spørgsmålene hvordan, altså hvordan udføres en aktivitet bedst mulig, for at opnå den optimale læring inden for de givende rammer. Hvordan skabes den optimale motivation hos børnene, skal børnene have medbestemmelse eller er det pædagogen alene der bestemmer aktiviteten osv. Vurdering: Lever planlægningen og udførelsen op til målene? Da der ofte er flere mål i spil anbefaler Hiim og Hippes, at pædagogen vurderer målene hver for sig for at vurderer om de enkelte måls succes kriterier er opfyldt. Læringsforudsætninger: Hvem er målgruppen? Hvilke forudsætninger har de for at deltage i aktiviteten? Hvilken situation befinder de sig i, når aktiviteten igangsættes? Målgruppen vurderes ud fra et udviklingspsykologisk- og et sociologisk perspektiv. Derudover må pædagogen tage hensyn til kropslige forhold som fx træthed og sult, da det også kan være årsag til manglende koncentration. Rammefaktorer: Hvilke rum er det muligt at benytte sig af? Hvilke muligheder og begrænsninger giver rummene for aktivitetens udførelse? Hvilken økonomi er der stillet til rådighed? Hvilke redskaber og lignende er det muligt at benytte sig af? Hvilke krav fra kollegaer er det nødvendig at inddrage? Er der krav om et bestemt antal børn til aktiviteten? Rammefaktorene kan også være: Institutionens åbningstid, spisetider, øvrige aktiviteter, antallet af børn eller indre rammer som pædagogiske holdninger, færdigheder hensyn til kollegaer og børnegruppens sammensætning. Pædagogen kan bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel til at analyserer og reflekterer over, hvordan børnelitteratur bruges i institutionen, så det at læse bliver en faglig velbegrundet aktivitet og mere end underholdning.

Kritisk læsning/tekstbearbejdning af DKK tekst

Kritisk læsning/tekstbearbejdning af:
Tekst til DKK mandag den 28.02.11

Kap. 6 i ” forskel og fællesskab” af Helle Bundgaard & Eva Gulløv
Forvaltningen sætter spor

Bureaukrati

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?
Teksten fortæller noget om det magt hierarki der hersker mellem politiker, forvaltningerne i kommunerne og daginstitutionerne og hvordan det kan ramme forældrene og i sidste ende børnene. Hvordan en politisk beslutning om sprogstimulering af børn, ned anden etnisk baggrund, kan ende med at få helt andre konsekvenser, end det var hensigten.

Hvorfor er denne tekst skrevet – formål?
Teksten fortæller bl.a. at daginstitutioner er forandret fra at være en pædagogisk institution, der fungerer inden for en overordnet økonomisk og politisk rammer, til at være instans der også skal løse politiske problemer. Teksten viser, at der er mange ting i spil, når institutionen skal udføre politiske beslutninger i praksis.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?
Magthierarki. Politikerne tager en beslutning om at styrke sprogudviklingen i dagtilbuddet, som forvaltningen skal administrerer. Forvaltningen bestemmer i dette tilfælde, at institutionen skal udfylde skemaer over børn med anden etnisk herkomst, skemaer der ud over børnenes sproglige formåen også omhandler de tosprogede børns emotionelle tilstand og motoriske, kognitive og sociale udvikling. Skemaerne skal underskrives af børnenes forældre og returneres til kommunen, der så tildeler institutionen ressourcer til sprogudvikling. Det sætter ledere og pædagoger i et dilemma. De er enige i at sprogstimulering er vigtig, de er ikke enige i metoden med spørgeskemaerne og nogle pædagoger har det svært med at de skal bede om forældrenes underskrift. Forældrene kan ikke forstå, at deres børn skal forskelsbehandles. Der bliver ikke lavet skemaer over danske børn, og forældrene er utrygge ved hvor længe kommunen opbevarer skemaerne og hvad de ellers kan bruges til. Lederne er på deres side tvunget til at gennemfører undersøgelsen, for at få del i de ekstra ressourcer og i tilfælde af sammenlægninger af institutioner også for at bevarer deres job. Formålet med tidlig sprogstimulering er at børnene skal lære dansk før de starter i skolen. I fortællingen i teksten bliver en far så vred over metoden med spørgeskemaet, at han tager sin søn ud af institutionen og melder ham ind i en arabisk skole.

Hvad er tekstens nøgleord?
Bureaukrati, politisk styring og pædagogisk praksis, modstandsreaktion, tilpasningsstrategi, personaleopfattelse, forældre-reaktion.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sine mål?
Der er brugt eksempler fra virkeligheden, hvor forfatterne har været på feltarbejde i både forvaltningen og institutionen samt lavet interview med forældre.

Om forfatteren og målgruppen

Hvad er forfatterens baggrund?
Helle Bundgaard er ph.d. og lektor på institut for antropologi ved Københavns Universitet.
Eva Gulløv er ph.d. og lektor på institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet.
Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

Hvad er forfatterens interesse?
Magt, integration, forandring af institutionernes betingelser.

Hvem henvender teksten sig til?
Pædagogstuderende, pædagoger, ledere og beslutningstagere på daginstitutionsområdet.

Hvor har den været bragt?
I bogen ”Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution”

Om min egen holdning

Hvad finder jeg positiv?
Jeg finder det positivt at tosprogede børn kommer i børnehave og lærer dansk.

Hvad finder jeg negativ/irriterende?
Jeg mener at det er en diskriminerende måde de tosprogede børn og deres forældre bliver behandlet på. Jeg kan godt forstå at forældrene er utrygge ved, at forvaltningen skal have alle disse oplysninger om deres børn. Jeg mener at pædagogerne godt selv kan vurderer, hvilke børn der har brug for sprogstimulering og at bureaukratiet med skemaer til forvaltningen kunne undgås.

Hvad finder jeg interessant?
Jeg finder problematikken om magt og bureaukratiet interessant.

Hvad er sværest at forstå?
Jeg synes ikke at teksten var svær at forstå.