Viser opslag med etiketten Specialiseringsgruppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Specialiseringsgruppe. Vis alle opslag
fredag den 6. maj 2011
Emneformulering
Det pædagogiske arbejde med at skabe motivation for leg og bevægelse, hos unge med nedsat psykisk og fysisk funktion, i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv med fokus på livskvalitet.
mandag den 2. maj 2011
Problemformulering
Hvordan kan pædagogen, gennem sin kropslighed, motivere unge med nedsat funktion til bevægelse og leg i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv?
Og hvordan påvirker leg og bevægelse funktions-nedsattes livskvalitet?
Og hvordan påvirker leg og bevægelse funktions-nedsattes livskvalitet?
Foreløbig problemformulering
Hvordan kan pædagogen, gennem sin krobslighed, motivere unge med nedsat funktion til bevægelse og leg i et sundhedsfremmende perspektiv?
lørdag den 30. april 2011
Problemformuleringer
Hvordan kan pædagogen gennem bevægelsesleg fremme sundhed og trivsel for børn og unge med nedsat funktion?
Hvordan kan pædagogen motivere børn og unge med nedsat funktions til bevægelse og leg i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv?
Hvordan kan pædagogen i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv motivere børn og unge med nedsat funktion til bevægelse og leg?
fredag den 29. april 2011
Bevægelseslegens 5 dimensioner
Bevægelseslegens 5 dimensioner
Bevægelseslege er lege, hvor kropsligheden er i spil.
Ifølge Merleau-Pontys fænomenologiske syn, er det igennem kroppen vi lærer om verden og os selv. Fænomenologien siger at kroppen er ens ”selv” vi er vores krop og alle vores erfaringer ligger lagret i kroppen som tavs viden. Bevægelseslege er en god måde at give børnene/brugeren mulighed for at få gode og alsidige kropslige erfaringer.
I bevægelseslege kan barnet sanse og mærke sin krop, sanseligheden spiller en afgørende rolle, når barnet skal lære at udtrykke sine følelser og behov dvs. at kropsligheden også har en psykisk dimension. At opnå kropsbevidsthed og kunne mærke behov, lyst og stemning, mærke sine egne grænser og mestre kroppen giver selvfornemmelser som kan bidrage til personlig udvikling og selvtillid og selvværd.
Barnets kropslighed kan deles i 5 dimensioner og man kan hermed lave en model, der kan bruges når målet med legen eller legens målsætning for målgruppens udvikling skal sættes i perspektiv.
Modellen bruges som analyse redskab til at få overblik over hvilke dimensioner der er i fokus i bevægelseslegen.
Ligesom i WHO definition på sundhed tages der i de 5 dimensioner udgangspunkt i det psykiske, fysiske og sociale sundhedsbegreb, hvilket kan få positiv indflydelse på barnets trivsel og udvikling.
De 5 dimensioner:
Den fysiske – og sansemotoriske dimension = Kredsløb, motorisk udvikling og sanseintegration, bevægelighed, koordination, muskel, krybe rulle, hænge, løbe, hoppe, springe, alsidige bevægelser.
Den kognitive og emotionelle dimension = handle, vurdere, følge regler, glæde, spænding, fantasi, mod, træffe valg, præstation, følelser.
Den sociale dimension = samarbejde, aflæse bevægelser, opmærksom på hinanden, indgå i dialog, følge et aftalt regelsæt, at lytte.
Modellen kan som sagt bruges som et analyseredskab, når der arbejdes med kropslighed og bevægelsesleg. Man kan analysere forskellige leges ligheder og forskelle og få et billede af hvor udfordrende en leg er. Er den for udfordrende til målgruppens færdigheder kan det skabe utryghed, er den for lidt udfordrende vil børnene kede sig. Kunsten er at skabe balance mellem udfordring, brugergruppens færdigheder og den ønskede læring.
Kilde: Bevægelseslege i førskolealderen af Eva Rose Rechnagel. 2007.
tirsdag den 19. april 2011
Pædagogens kropslighed
Pædagogens kropslighed.
Sonja, Jette, Emir og Inga
Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. På grund af deres særpræg har vi valgt at lave aktiviteterne med Rikke og Martin hver for sig.
I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.
Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede definition på sundhed fra 1945, som:
`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`
Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.
Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.
Pædagogens kropslighed
Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper.
Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.
Hvorfor bevægelse?
Bevægelse kan have flere betydninger
At bevæge sig, fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke.
Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang, gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen, så den giver mening for brugeren.
For at kunne opleve sammenhæng i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.
Didaktiske overvejelser:
Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien er meget enkel. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.
Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen. Undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter, inden Rikke blev træt.
Martin:
Sonja som kender Martin, har valgt dans som æstetisk virksomhed som aktivitet.
Dans som æstetisk oplevelse
Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger.
Austring og Sørensens definition på æstetik som:
`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.`
Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum. Underviseren/pædagogen må på lige fod med brugeren kommunikere med hele sin krop.
Om filmklippene
På det første klip er vi netop kommet ind i sansestuen, har startet for musikken og danser eller prøver på det. Som ventet styrede Martin mod vandsengen for at lægge sig, og det var vanskeligt at aflede hans opmærksomhed fra den.
Jeg er klar over at det er nødvendigt at komme hen i den anden ende af rummet, for at han ikke længere skal være optaget af den. Derfor placerer jeg mig fra starten mellem Martin og vandsengen, og forsøger at fange hans opmærksomhed med berøringen af hans højre hånd.
I forsøget på at rette hans opmærksomhed mod musikken og mig selv, prøver jeg på blidt at lede ham mod den anden ende af rummet.
Inden vi gik ind i rummet, har jeg smurt begge hans hænder med lotion, for at forberede ham på berøring, derfor fortsætter jeg med de samme bevægelser. I sin venstre hånd holder han en gul and som er hans følgesvend, for at han ikke skal tro at jeg vil tage den fra ham, rækker jeg ikke ud efter hans venstre hånd.
Jeg trænger ikke igennem med mit ønske om at vi fjerner os fra vandsengen. Derfor skifter jeg taktik og siger umiddelbart efter klippet slutter, til Martin at vi kan finde noget andet musik. Jeg går hen til anlægget og han følger med et par skridt. Da opgiver han sit fokus på vandsengen.
På det andet klip har jeg netop skiftet CD, og vi har som jeg ønskede, danset os hen i modsatte ende af rummet end vandsengen. Jeg er lydhør overfor at Martin ikke bryder sig om at holde i hånd, og følger til en vis grad hans bevægelser, dansen er blevet induktiv, og det er tydeligt at dette passer ham langt bedre.
Det er dejligt at han nu udstråler glæde ved det vi har sammen, og at det lykkedes at rette vores fælles opmærksomhed mod dansen, vi fortsætter så længe han glædes ved det. Da jeg mærker at hans koncentration dale, afslutter vi dansen, og Martin styrer atter mod vandsengen, hvor han tager sig et hvil. Vi har da været i sansestuen i ca. 20 min. og inden da smurte jeg hans hænder som optakt til berøringen.
Litteratur
Andersen, Frode Boye (2008): Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete (2006): Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2010): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udg. Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2008): Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.
Peeters, Theo og Gillberg, Christofer (2006): Autisme-medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Sonja, Jette, Emir og Inga
Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. På grund af deres særpræg har vi valgt at lave aktiviteterne med Rikke og Martin hver for sig.
I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.
Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede definition på sundhed fra 1945, som:
`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`
Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.
Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.
Pædagogens kropslighed
Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper.
Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.
Hvorfor bevægelse?
Bevægelse kan have flere betydninger
At bevæge sig, fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke.
Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang, gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen, så den giver mening for brugeren.
For at kunne opleve sammenhæng i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.
Didaktiske overvejelser:
Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien er meget enkel. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.
Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen. Undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter, inden Rikke blev træt.
Martin:
Sonja som kender Martin, har valgt dans som æstetisk virksomhed som aktivitet.
Dans som æstetisk oplevelse
Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger.
Austring og Sørensens definition på æstetik som:
`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.`
Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum. Underviseren/pædagogen må på lige fod med brugeren kommunikere med hele sin krop.
Om filmklippene
På det første klip er vi netop kommet ind i sansestuen, har startet for musikken og danser eller prøver på det. Som ventet styrede Martin mod vandsengen for at lægge sig, og det var vanskeligt at aflede hans opmærksomhed fra den.
Jeg er klar over at det er nødvendigt at komme hen i den anden ende af rummet, for at han ikke længere skal være optaget af den. Derfor placerer jeg mig fra starten mellem Martin og vandsengen, og forsøger at fange hans opmærksomhed med berøringen af hans højre hånd.
I forsøget på at rette hans opmærksomhed mod musikken og mig selv, prøver jeg på blidt at lede ham mod den anden ende af rummet.
Inden vi gik ind i rummet, har jeg smurt begge hans hænder med lotion, for at forberede ham på berøring, derfor fortsætter jeg med de samme bevægelser. I sin venstre hånd holder han en gul and som er hans følgesvend, for at han ikke skal tro at jeg vil tage den fra ham, rækker jeg ikke ud efter hans venstre hånd.
Jeg trænger ikke igennem med mit ønske om at vi fjerner os fra vandsengen. Derfor skifter jeg taktik og siger umiddelbart efter klippet slutter, til Martin at vi kan finde noget andet musik. Jeg går hen til anlægget og han følger med et par skridt. Da opgiver han sit fokus på vandsengen.
På det andet klip har jeg netop skiftet CD, og vi har som jeg ønskede, danset os hen i modsatte ende af rummet end vandsengen. Jeg er lydhør overfor at Martin ikke bryder sig om at holde i hånd, og følger til en vis grad hans bevægelser, dansen er blevet induktiv, og det er tydeligt at dette passer ham langt bedre.
Det er dejligt at han nu udstråler glæde ved det vi har sammen, og at det lykkedes at rette vores fælles opmærksomhed mod dansen, vi fortsætter så længe han glædes ved det. Da jeg mærker at hans koncentration dale, afslutter vi dansen, og Martin styrer atter mod vandsengen, hvor han tager sig et hvil. Vi har da været i sansestuen i ca. 20 min. og inden da smurte jeg hans hænder som optakt til berøringen.
Litteratur
Andersen, Frode Boye (2008): Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete (2006): Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2010): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udg. Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2008): Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.
Peeters, Theo og Gillberg, Christofer (2006): Autisme-medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
mandag den 18. april 2011
torsdag den 24. marts 2011
Tema 4.1 opgave i SKB
På gruppemøde tirsdag fik vi ( Jette, Sonja og Inga) lidt mere overblik over hvor vi er. Vi fortsætter på mandag kl 12.30
Tema 4.1 SKB opgave
Beskrivelse af opgaven:
DEL 1
Hvad er det vi vil arbejde med, udfører ud og undersøge?
Vi vil undersøge muligheden for at lave bevægelser/dans med to brugere fra Bakken (en institution for voksne med nedsat funktion).
Den ene bruger er en mand (vi kalder ham Martin) han har autisme og kan være selvskadende. Martin er glad for musik, han nynner melodier korrekt og danser med hænderne. Den anden bruger er en ung kvinde (vi kalder hende Rikke). Hun sidder fastspændt i kørestol, men kan bruge sine hænder.
Jette og Sonja undersøger mulighederne og indhenter de nødvendige tilladelser.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Aktiviteterne skal udføres i velkendte rammer, for at brugerne kan føle sig trygge. Vi skal bruge et lyst og venligt rum med god plads, der må ikke være forstyrrelse. Martin er autist og ikke kan koncentrerer sig hvis der sker for mange andre ting omkring ham, derfor vil vi lave aktiviteter med Martin og Rikke hver for sig. Der skal være et musikanlæg. Rammerne skal være strukturerede, vi vil bruge induktiv og deduktiv leg
Hvorfor – hvad er vores ide, begrundelse, mål, intentioner?
Vores mål er at få Martin og Rikke til at deltage i en fælles aktivitet med os. Vi håber at vi kan udvikle Martins og Rikkes glæde ved musik til også at omfatte dans og bevægelse og fællesskab = NUZO – zonen for nærmeste udvikling og Antonovsky – følelse af sammenhæng
Hvordan – didaktiske overvejelser, hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi har valgt at lave aktiviteterne med Martin og Rikke hver for sig. Til Martin har vi valgt at rammerne skal være strukturerede. Rikke udfordrer vi en smule og starter med struktur, derefter åbner vi rammerne for mere induktiv leg.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Vi er to i gruppen der ikke kender brugerne, så vi ved ikke hvordan de vil forholde sig til os og om vi kan skabe relationer til dem og få et samarbejde i gang. Fordelen ved at to af os ikke kender brugerne, kan være at vi ikke har en forforståelse af hvad de ikke kan. Det skaber tryghed for brugerne at de kender to fra gruppen.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Vores opgave er en succes, hvis Martin og Rikke viser glæde ved aktiviteterne og samværet med os og hvis vores aktiviteter fører til at Rikke og Martin fremover vil finde glæde ved at danse og bevæge sig.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, videns og færdighedsmæssig?
Det er vigtigt at have kendskab til beboernes funktionsnedsættelse og tage hensyn til at de måske ikke er alderssvarende.
Det er en udfordring at finde den rigtige belastningsbalance, så Martin og Rikke bliver udfordret uden at blive overbelastet, og at vi kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Som pædagog må man besidde færdigheder som: roligt temperament, tålmodighed, vedholdenhed, empati, godt humør, være til stede
DEL 2
Målovervejelser – linjefaglige/ pædagogiske?
Vi har overvejet, hvad der vil være en succes. Vi har diskuteret om vores intentioner er passende for vores brugere, om belastningsbalancen er passende. Vi har også diskuteret om brugerne har tid nok til at få relationer til os og om de tør lade sig fører af os.
Fra linjefaget SKB vil vi arbejde med bevægelse. Vi ved at Martin er glad for musik, han udtrykker glæde ved at hører musik, ved at han går rundt og danser med sine hænder. Vi vil udfordre Martin og prøve at udvide hans handlekompetencer.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Sonja har fået tilladelse af en afdelingsleder på Bakken til at vi må lave aktiviteterne på hendes afdeling. Sonja vil desuden indhente tilladelse fra Martins far, der er værge for Martin. Jette kontakter Rikkes forældre, der er værger for Rikke, og spørger om vi må lave aktiviteter med Rikke og om vi må filme.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelse i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Jette og Sonja, der arbejder på afdelingen, vil finde ud af hvor og hvornår vi kan lave aktiviteterne og sørger for at de to brugere er hjemme. De vil desuden finde ud af hvilke oplysninger der er tilgængelig om brugerne og den målgruppe de tilhører.
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
Jette vil tage spørgsmålet om behov for forandring og fornyelse op på personalemøde på afdelingen den 16/3.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde)?
Da Jette og Sonja arbejder på afdelingen, kender de brugerne ret godt. Emir og Inga kender ikke brugerne eller stedet på forhånd.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt?
Jette og Sonja kender brugerne og ved noget om deres funktionsnedsættelse og hvilket alderstrin de befinder sig på. Da begge brugere har boet hos deres forældre og først er kommet på institution som voksne, kan vi evt. spørge forældrene om brugernes erfaring med at lave dans og bevægelse.
Hvad kan vi, hvad skal/ vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag)
Didaktiske overvejelser
Tema 4.1 SKB opgave
Beskrivelse af opgaven:
DEL 1
Hvad er det vi vil arbejde med, udfører ud og undersøge?
Vi vil undersøge muligheden for at lave bevægelser/dans med to brugere fra Bakken (en institution for voksne med nedsat funktion).
Den ene bruger er en mand (vi kalder ham Martin) han har autisme og kan være selvskadende. Martin er glad for musik, han nynner melodier korrekt og danser med hænderne. Den anden bruger er en ung kvinde (vi kalder hende Rikke). Hun sidder fastspændt i kørestol, men kan bruge sine hænder.
Jette og Sonja undersøger mulighederne og indhenter de nødvendige tilladelser.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Aktiviteterne skal udføres i velkendte rammer, for at brugerne kan føle sig trygge. Vi skal bruge et lyst og venligt rum med god plads, der må ikke være forstyrrelse. Martin er autist og ikke kan koncentrerer sig hvis der sker for mange andre ting omkring ham, derfor vil vi lave aktiviteter med Martin og Rikke hver for sig. Der skal være et musikanlæg. Rammerne skal være strukturerede, vi vil bruge induktiv og deduktiv leg
Hvorfor – hvad er vores ide, begrundelse, mål, intentioner?
Vores mål er at få Martin og Rikke til at deltage i en fælles aktivitet med os. Vi håber at vi kan udvikle Martins og Rikkes glæde ved musik til også at omfatte dans og bevægelse og fællesskab = NUZO – zonen for nærmeste udvikling og Antonovsky – følelse af sammenhæng
Hvordan – didaktiske overvejelser, hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi har valgt at lave aktiviteterne med Martin og Rikke hver for sig. Til Martin har vi valgt at rammerne skal være strukturerede. Rikke udfordrer vi en smule og starter med struktur, derefter åbner vi rammerne for mere induktiv leg.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Vi er to i gruppen der ikke kender brugerne, så vi ved ikke hvordan de vil forholde sig til os og om vi kan skabe relationer til dem og få et samarbejde i gang. Fordelen ved at to af os ikke kender brugerne, kan være at vi ikke har en forforståelse af hvad de ikke kan. Det skaber tryghed for brugerne at de kender to fra gruppen.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Vores opgave er en succes, hvis Martin og Rikke viser glæde ved aktiviteterne og samværet med os og hvis vores aktiviteter fører til at Rikke og Martin fremover vil finde glæde ved at danse og bevæge sig.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, videns og færdighedsmæssig?
Det er vigtigt at have kendskab til beboernes funktionsnedsættelse og tage hensyn til at de måske ikke er alderssvarende.
Det er en udfordring at finde den rigtige belastningsbalance, så Martin og Rikke bliver udfordret uden at blive overbelastet, og at vi kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Som pædagog må man besidde færdigheder som: roligt temperament, tålmodighed, vedholdenhed, empati, godt humør, være til stede
DEL 2
Målovervejelser – linjefaglige/ pædagogiske?
Vi har overvejet, hvad der vil være en succes. Vi har diskuteret om vores intentioner er passende for vores brugere, om belastningsbalancen er passende. Vi har også diskuteret om brugerne har tid nok til at få relationer til os og om de tør lade sig fører af os.
Fra linjefaget SKB vil vi arbejde med bevægelse. Vi ved at Martin er glad for musik, han udtrykker glæde ved at hører musik, ved at han går rundt og danser med sine hænder. Vi vil udfordre Martin og prøve at udvide hans handlekompetencer.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Sonja har fået tilladelse af en afdelingsleder på Bakken til at vi må lave aktiviteterne på hendes afdeling. Sonja vil desuden indhente tilladelse fra Martins far, der er værge for Martin. Jette kontakter Rikkes forældre, der er værger for Rikke, og spørger om vi må lave aktiviteter med Rikke og om vi må filme.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelse i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Jette og Sonja, der arbejder på afdelingen, vil finde ud af hvor og hvornår vi kan lave aktiviteterne og sørger for at de to brugere er hjemme. De vil desuden finde ud af hvilke oplysninger der er tilgængelig om brugerne og den målgruppe de tilhører.
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
Jette vil tage spørgsmålet om behov for forandring og fornyelse op på personalemøde på afdelingen den 16/3.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde)?
Da Jette og Sonja arbejder på afdelingen, kender de brugerne ret godt. Emir og Inga kender ikke brugerne eller stedet på forhånd.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt?
Jette og Sonja kender brugerne og ved noget om deres funktionsnedsættelse og hvilket alderstrin de befinder sig på. Da begge brugere har boet hos deres forældre og først er kommet på institution som voksne, kan vi evt. spørge forældrene om brugernes erfaring med at lave dans og bevægelse.
Hvad kan vi, hvad skal/ vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag)
Didaktiske overvejelser
Abonner på:
Opslag (Atom)