Viser opslag med etiketten tema2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tema2. Vis alle opslag
mandag den 18. oktober 2010
Husk transkribering
Lige et kort indlæg her midt i opgaveskrivningen. Jeg var til vejledning med Susanne i torsdags. Det var godt at få snakket opgaven igennem og få nogle input. Vi kom til at snakke om interviev og transkribering. jeg troede ikke at transkriberingen skulle med som bilag til opgaven, men det siger Susanne at den skal, så hvis der er andre der var i tvivl om det, så husk at sende den med. Fortsat god arbejdslyst. Hilsen Inga
fredag den 8. oktober 2010
Eksamensopgave
Så er den endelige case og godkendt problemformulering klar
Case.
Vi befinder os på et børnehjem for børn med multiple funktionsnedsættelse. På afdelingen er der 9 børn. Et af børnene er Mads på 10 år, der er født med en hjerneskade, han sidder i kørestol og har intet verbalt sprog. Mads har epilepsi og er ofte meget træt, især i perioder med mange anfald. Mads går i 4. klasse på en specialskole. En gang om ugen går han til ridning. Når Mads skal i skole bliver han hentet af skolens bus. I skolen er tiden skemalagt der er fx musik, svømning, dansk osv. samt af og til ture ud af huset, alt sammen tilrettelagt så det passer til den enkelte elevs formåen. Mads deltager i det omfang han har kræfter til, af og til falder han i søvn i sin kørestol. Når Mads kommer hjem fra skole er han meget træt og må som regel hen og sove. Ud over de halvårlige konferencer og handlemøder, foregår den daglige kommunikation mellem pædagogen og læreren via en kontaktbog, som Mads har med i tasken.
Problemformulering:
Hvordan kan pædagogen på et børnehjem for børn, 0 – 18 år og læreren i en specialskole, ved hjælp af tværprofessionelt samarbejde, yde en helhedsorienteret indsats for et barn med multiple funktionsnedsættelse, således at der samtidig tages hensyn til breddeperspektivet i barnets hverdag.
Case.
Vi befinder os på et børnehjem for børn med multiple funktionsnedsættelse. På afdelingen er der 9 børn. Et af børnene er Mads på 10 år, der er født med en hjerneskade, han sidder i kørestol og har intet verbalt sprog. Mads har epilepsi og er ofte meget træt, især i perioder med mange anfald. Mads går i 4. klasse på en specialskole. En gang om ugen går han til ridning. Når Mads skal i skole bliver han hentet af skolens bus. I skolen er tiden skemalagt der er fx musik, svømning, dansk osv. samt af og til ture ud af huset, alt sammen tilrettelagt så det passer til den enkelte elevs formåen. Mads deltager i det omfang han har kræfter til, af og til falder han i søvn i sin kørestol. Når Mads kommer hjem fra skole er han meget træt og må som regel hen og sove. Ud over de halvårlige konferencer og handlemøder, foregår den daglige kommunikation mellem pædagogen og læreren via en kontaktbog, som Mads har med i tasken.
Problemformulering:
Hvordan kan pædagogen på et børnehjem for børn, 0 – 18 år og læreren i en specialskole, ved hjælp af tværprofessionelt samarbejde, yde en helhedsorienteret indsats for et barn med multiple funktionsnedsættelse, således at der samtidig tages hensyn til breddeperspektivet i barnets hverdag.
onsdag den 6. oktober 2010
5 mulige problemformuleringer
5 Mulige problemformuleringer:
1.Hvordan kan pædagoger på et bosted og lærere på en specialskole arbejde sammen om, at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge med nedsat funktion?
2.Hvordan kan pædagogen på et bosted og læreren i en specielskole koordinere den faglige indsats, de hver især yder over for et barn/ung med nedsat funktion, således at det bliver enten en fælles indsats eller to forskellige indsatse med et fælles mål?
3.Hvordan kan pædagoger på et bosted og lærere i en specialskole arbejde sammen om at yde en helhedsorienteret indsats for et barn eller ung med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne?
4.Hvordan kan tværprofessionelt samarbejde, mellem pædagoger på et bosted for børn og unge med nedsat funktionsevne og lærere på en specialskole, være med til at styrke barnets udvikling.
5.Hvordan kan man sikre, at pædagoger på et bosted og lærer der arbejder med børn med nedsat funktion, arbejder ud fra de samme mål til gavn for barnet
1.Hvordan kan pædagoger på et bosted og lærere på en specialskole arbejde sammen om, at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge med nedsat funktion?
2.Hvordan kan pædagogen på et bosted og læreren i en specielskole koordinere den faglige indsats, de hver især yder over for et barn/ung med nedsat funktion, således at det bliver enten en fælles indsats eller to forskellige indsatse med et fælles mål?
3.Hvordan kan pædagoger på et bosted og lærere i en specialskole arbejde sammen om at yde en helhedsorienteret indsats for et barn eller ung med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne?
4.Hvordan kan tværprofessionelt samarbejde, mellem pædagoger på et bosted for børn og unge med nedsat funktionsevne og lærere på en specialskole, være med til at styrke barnets udvikling.
5.Hvordan kan man sikre, at pædagoger på et bosted og lærer der arbejder med børn med nedsat funktion, arbejder ud fra de samme mål til gavn for barnet
Case
Jeg prøver lige igen!
Case
Mads på 10 år bor på et bosted for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Han er født med en hjerneskade. Mads går i en specialskoleskole. Hver dag kommer der en bus og henter ham og når skoledagen er slut, kører han igen med bussen hjem. Med i skoletasken har han en mappe, der fungerer som en slags kontaktbog mellem bosted og skole. Hvert halve år bliver der holdt et handlemøde om Mads. Med til mødet er Mads`es forældre, læreren og fra bostedet en fysioterapeut, afdelingslederen og Mads`es kontaktpædagog.
Case
Mads på 10 år bor på et bosted for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Han er født med en hjerneskade. Mads går i en specialskoleskole. Hver dag kommer der en bus og henter ham og når skoledagen er slut, kører han igen med bussen hjem. Med i skoletasken har han en mappe, der fungerer som en slags kontaktbog mellem bosted og skole. Hvert halve år bliver der holdt et handlemøde om Mads. Med til mødet er Mads`es forældre, læreren og fra bostedet en fysioterapeut, afdelingslederen og Mads`es kontaktpædagog.
fredag den 1. oktober 2010
Forsknings- og interviewspørgsmål
Forskningsspørgsmål:
Hvordan arbejder pædagoger på et bosted og lærer på en specialskole sammen om, at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med nedsat funktion?
Interviewspørgsmål:
Hvordan foregår kontakten mellem skolen og bostedet?
Hvor ofte kommunikerer I sammen?
Er der nogle ting, der hæmmer det tværprofessionelle samarbejde (fx forskellige arbejdstider eller andet)?
Hvordan bruger du din faglighed som lærer, i arbejdet med børn med nedsat funktion?
Hvad synes du din vigtigste opgave, som lærer i arbejdet med børn med nedsat funktion, er?
Hvad synes du pædagogens vigtigste opgave er?
Hvilke andre professioner arbejder du tværprofessionelt sammen med?
Hvordan deler du den viden, du får fra andre professioner med pædagogen?
Hvordan koordinerer I den faglige viden/indsats, I hver især har, til gavn for barnet?
Hvordan synes du, at den samarbejdsform, der er mellem skole og bosted fungerer?
Hvilken position har du i der tværprofessionelle samarbejde?
Hvad kunne fremme det tværprofessionelle arbejde?
Hvordan arbejder pædagoger på et bosted og lærer på en specialskole sammen om, at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med nedsat funktion?
Interviewspørgsmål:
Hvordan foregår kontakten mellem skolen og bostedet?
Hvor ofte kommunikerer I sammen?
Er der nogle ting, der hæmmer det tværprofessionelle samarbejde (fx forskellige arbejdstider eller andet)?
Hvordan bruger du din faglighed som lærer, i arbejdet med børn med nedsat funktion?
Hvad synes du din vigtigste opgave, som lærer i arbejdet med børn med nedsat funktion, er?
Hvad synes du pædagogens vigtigste opgave er?
Hvilke andre professioner arbejder du tværprofessionelt sammen med?
Hvordan deler du den viden, du får fra andre professioner med pædagogen?
Hvordan koordinerer I den faglige viden/indsats, I hver især har, til gavn for barnet?
Hvordan synes du, at den samarbejdsform, der er mellem skole og bosted fungerer?
Hvilken position har du i der tværprofessionelle samarbejde?
Hvad kunne fremme det tværprofessionelle arbejde?
Interview aftaler i hus
Så fik jeg endelig begge mine interview aftaler i hus. På torsdag skal jeg ud på mit praktiksted og interviewe en pædagog. Bagefter skal jeg hen på en specialskole og interviewe en lærer.
Jeg har planlagt den kvalitative metode. Jeg har lavet spørgsmålene på forhånd, men regner med at nye dukker op undervejs i forløbet, så interviewet ender med at bliver semistrukturede.
Jeg har lovet begge informanter, at maile spørgsmålene til dem i løbet af weekenden. Så kommentarer, konstruktiv kritik eller andet modtages med kyshånd
Inga
Jeg har planlagt den kvalitative metode. Jeg har lavet spørgsmålene på forhånd, men regner med at nye dukker op undervejs i forløbet, så interviewet ender med at bliver semistrukturede.
Jeg har lovet begge informanter, at maile spørgsmålene til dem i løbet af weekenden. Så kommentarer, konstruktiv kritik eller andet modtages med kyshånd
Inga
torsdag den 30. september 2010
ny case
Kasper er en dreng på 10 år.
Han bor på et hjem for børn med betydelige varige funktionsevner. Kasper har en hjerneskade, der gør at han intet verbalt sprog har og han er kørestolsbruger.
Kasper går i en specielskole. Hver morgen kommer der en bus og henter ham og nogle af de andre børn fra hjemmet. Om eftermiddagen kommer børnene igen hjem med bussen.
Han bor på et hjem for børn med betydelige varige funktionsevner. Kasper har en hjerneskade, der gør at han intet verbalt sprog har og han er kørestolsbruger.
Kasper går i en specielskole. Hver morgen kommer der en bus og henter ham og nogle af de andre børn fra hjemmet. Om eftermiddagen kommer børnene igen hjem med bussen.
Lærerprofissionen
Lærerprofessionen.
I min case, er en af de faggrupper pædagogerne arbejder sammen med lærerne. Som alle andre børn, går børn med nedsat psykisk og fysisk funktion i skole, og selv om det er i specialskoler, bliver de undervist af folkeskolelærer. Jeg har derfor valgt at undersøge lærerfaget.
Når man går ind på viauc og kigger på, hvad en læreruddannelse kvalificerer til, står der ”Den 4-årige læreruddannelsen kvalificerer dig fagligt, pædagogisk og personligt til at arbejde som lærer i folkeskoler, privatskoler og specialskoler”
Uddrag af: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Formålet med uddannelsen er, at uddanne lærere til folkeskolen og at give et grundlag til anden undervisning.
Uddannelsen skal give de studerende faglig og pædagogisk indsigt og praktisk skoling, samt fremme deres personlige udvikling og interesse og evne til at medvirke i et demokratisk samfund. Uddannelsen giver den studerende grundlag for videreuddannelse.
Lærer uddannelsen varer 4 år, der er fordelt på:
Pædagogiske fag herunder didaktik, psykologi og pædagogik på 0,55 årsværk
Kristendomskundskab/ livs oplysning/ medborgerskab på 0,28 årsværk
2 eller 3 Linjefag efter den studerendes eget valg og udbuddet på uddannelsesinstitutionen på 2,4 årsværk
Professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, samt
Praktik på 0,6 årsværk.
Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner.
Læreuddannelsen foregår på centre for Videregående Uddannelse og på seminarier, der er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.
Generelt om læreruddannelsen
I viauc´s brochure om Læreuddannelsen skriver de blandt andet ”vi vægter faglighed, samtale og evnen til at samarbejde meget højt”
De skriver endvidere, at lærerens opgave er at: hjælpe eleverne til viden, færdigheder, oplevelser og holdninger så de får et godt udgangspunkt til at mestre deres liv og deltage aktivt i samfundet.
Praktik
Lærerstuderende skal sammenlagt i praktik i ½ år. Praktikken er fordelt over alle 4 år, således at de studerende kommer i praktik hvert år og de får efterhånden mere ansvar for undervisningen. Hvert praktikophold skal bestås.
Optagelseskrav til læreruddannelsen
En gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX, HHX). Der kan søges dispensation fra en gymnasial uddannelse, hvis man er fyldt 25 år, har treårig erhvervsuddannelse, samt have bestået mindst tre gymnasiale fag på niveau, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.
Kilder: http://www2.viauc.dk/laerer/uddannelsen/sider/default.aspx
http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113
http://www2.viauc.dk/laerer_brochure.pdf
Ting der overrasker/undre mig efter at have undersøgt lærerprofessionen.
Jeg har egentligt altid tænkt, at lærerens opgave var, at lærer børnene faglige egenskaber som at skrive, læse og regne. Jeg har ikke tænkt på, at det, at give eleverne gode oplevelser og holdninger, der gir eleverne et godt udgangspunkt til, at mestre deres liv, som en læreropgave. Men det giver god mening, især når der er tale om børn med nedsat funktion.
Noget der undre mig er, at de studerende kun har sammenlagt ½ års praktik. Hvis de kommer lige fra gymnasiet og ikke har nogen praksiserfaring med børn eller unge, synes jeg det er et spinkelt grundlag at have, når de skal finde ud af, om jobbet som lærer, er det rigtige for dem.
I min case, er en af de faggrupper pædagogerne arbejder sammen med lærerne. Som alle andre børn, går børn med nedsat psykisk og fysisk funktion i skole, og selv om det er i specialskoler, bliver de undervist af folkeskolelærer. Jeg har derfor valgt at undersøge lærerfaget.
Når man går ind på viauc og kigger på, hvad en læreruddannelse kvalificerer til, står der ”Den 4-årige læreruddannelsen kvalificerer dig fagligt, pædagogisk og personligt til at arbejde som lærer i folkeskoler, privatskoler og specialskoler”
Uddrag af: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Formålet med uddannelsen er, at uddanne lærere til folkeskolen og at give et grundlag til anden undervisning.
Uddannelsen skal give de studerende faglig og pædagogisk indsigt og praktisk skoling, samt fremme deres personlige udvikling og interesse og evne til at medvirke i et demokratisk samfund. Uddannelsen giver den studerende grundlag for videreuddannelse.
Lærer uddannelsen varer 4 år, der er fordelt på:
Pædagogiske fag herunder didaktik, psykologi og pædagogik på 0,55 årsværk
Kristendomskundskab/ livs oplysning/ medborgerskab på 0,28 årsværk
2 eller 3 Linjefag efter den studerendes eget valg og udbuddet på uddannelsesinstitutionen på 2,4 årsværk
Professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, samt
Praktik på 0,6 årsværk.
Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner.
Læreuddannelsen foregår på centre for Videregående Uddannelse og på seminarier, der er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.
Generelt om læreruddannelsen
I viauc´s brochure om Læreuddannelsen skriver de blandt andet ”vi vægter faglighed, samtale og evnen til at samarbejde meget højt”
De skriver endvidere, at lærerens opgave er at: hjælpe eleverne til viden, færdigheder, oplevelser og holdninger så de får et godt udgangspunkt til at mestre deres liv og deltage aktivt i samfundet.
Praktik
Lærerstuderende skal sammenlagt i praktik i ½ år. Praktikken er fordelt over alle 4 år, således at de studerende kommer i praktik hvert år og de får efterhånden mere ansvar for undervisningen. Hvert praktikophold skal bestås.
Optagelseskrav til læreruddannelsen
En gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX, HHX). Der kan søges dispensation fra en gymnasial uddannelse, hvis man er fyldt 25 år, har treårig erhvervsuddannelse, samt have bestået mindst tre gymnasiale fag på niveau, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.
Kilder: http://www2.viauc.dk/laerer/uddannelsen/sider/default.aspx
http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113
http://www2.viauc.dk/laerer_brochure.pdf
Ting der overrasker/undre mig efter at have undersøgt lærerprofessionen.
Jeg har egentligt altid tænkt, at lærerens opgave var, at lærer børnene faglige egenskaber som at skrive, læse og regne. Jeg har ikke tænkt på, at det, at give eleverne gode oplevelser og holdninger, der gir eleverne et godt udgangspunkt til, at mestre deres liv, som en læreropgave. Men det giver god mening, især når der er tale om børn med nedsat funktion.
Noget der undre mig er, at de studerende kun har sammenlagt ½ års praktik. Hvis de kommer lige fra gymnasiet og ikke har nogen praksiserfaring med børn eller unge, synes jeg det er et spinkelt grundlag at have, når de skal finde ud af, om jobbet som lærer, er det rigtige for dem.
fredag den 3. september 2010
Case om Fie
Fie en pige på 10 år.
Vi er på et børnehjem for børn med betydelig nedsat funktion.
Her har Fie boet siden hun var 3 år. I den tid har hun ikke haft meget kontakt med sine forældre. De besøger hende et par gange om året, og det er flere år siden, hun har været hjemme på besøg.
Fie er født med en hjerneskade. Hun har intet verbalt sprog, sidder i kørestol, bruger korset og benskinner og er ikke i stand til at styre sine bevægelser. Hun har af og til epileptiske anfald.
Fie går på en specialskole. Den daglige kontakt mellem børnehjemmet og skolen foregår på den måde, at både pædagogerne fra børnehjemmet og læreren skriver i en mappe, som Fie har med i skolen hver dag.
Til børnehjemmet er der knyttet en fysio-terapeut. Hun kommer fast to gange om ugen, hvor hun tilser om børnenes hjælpemidler fungere, som de skal, laver motorik med børnene og snakker med pædagogerne om evt. problemer.
Hver halve år bliver der holdt en konference om Fie. Deltagerne er Fies forældre, kontaktpædagogen, afdelingslederen, Fies lærer og fysio-terapeuten. Både Fies kontaktpædagog, lærer og fysio-terapeuten har hver skrevet en raport om, hvordan de synes Fie trives.
Det var en fortælling om Fie. Det jeg synes, der gør den interessant er, at den siger lidt om, hvordan tværfaglig arbejde fungerer på børnehjemmet. Foruden kontakten til læreren og fysio-terapeuten skal kontaktpædagogen også arbejde sammen med Fies læge og speciallæger, samtidig med at hun prøver at inddrage Fies forældre.
Vi er på et børnehjem for børn med betydelig nedsat funktion.
Her har Fie boet siden hun var 3 år. I den tid har hun ikke haft meget kontakt med sine forældre. De besøger hende et par gange om året, og det er flere år siden, hun har været hjemme på besøg.
Fie er født med en hjerneskade. Hun har intet verbalt sprog, sidder i kørestol, bruger korset og benskinner og er ikke i stand til at styre sine bevægelser. Hun har af og til epileptiske anfald.
Fie går på en specialskole. Den daglige kontakt mellem børnehjemmet og skolen foregår på den måde, at både pædagogerne fra børnehjemmet og læreren skriver i en mappe, som Fie har med i skolen hver dag.
Til børnehjemmet er der knyttet en fysio-terapeut. Hun kommer fast to gange om ugen, hvor hun tilser om børnenes hjælpemidler fungere, som de skal, laver motorik med børnene og snakker med pædagogerne om evt. problemer.
Hver halve år bliver der holdt en konference om Fie. Deltagerne er Fies forældre, kontaktpædagogen, afdelingslederen, Fies lærer og fysio-terapeuten. Både Fies kontaktpædagog, lærer og fysio-terapeuten har hver skrevet en raport om, hvordan de synes Fie trives.
Det var en fortælling om Fie. Det jeg synes, der gør den interessant er, at den siger lidt om, hvordan tværfaglig arbejde fungerer på børnehjemmet. Foruden kontakten til læreren og fysio-terapeuten skal kontaktpædagogen også arbejde sammen med Fies læge og speciallæger, samtidig med at hun prøver at inddrage Fies forældre.
Abonner på:
Opslag (Atom)