3 foreløbige problemformuleringer
Jeg synes at der er rigtig mange spørgsmål i denne case. Det der optager mig mest er pædagogens rolle. Hvem lægger rammerne for børnehaven? Er det lovgivningen? Er det forældrebestyrelsen eller er det pædagogerne? Eller skal pædagogerne i virkeligheden bare udfylde de rammer som samfundet og/eller forældrebestyrelsen har lagt.
Det vil jeg gerne undersøge.
Som teori har jeg tænkt mig at bruge dagtilbudsloven herunder § 14 om forældrebestyrelse samt vejledningen hertil, evt. lov om uddannelse til professionsbachelor som pædagog og kap. 8 i ”Forældresamarbejde forskning i fællesskab” af Charlotte Højholt.
Jeg har foreløbig lavet 3 problemformuleringer, men er ikke sikker på at jeg har fundet den helt rigtige endnu.
Hvad er pædagogens rolle i forhold til forældresamarbejdet, i en daginstitution (3 – 6 år), hvor formanden for forældrebestyrelsen vil fremme økologi, bæredygtighed og selvforsyning i dagtilbuddet bl.a. gennem etablering af selvforsynende have der skal drives i en andelsboligforening i samarbejde mellem pædagoger og forældre.
Hvad er henholdsvis pædagogens og forældrebestyrelsens rolle, når formanden for forældrebestyrelsen i et dagtilbud (3 – 6 år), ønsker at fremme økologi og bæredygtighed bl.a. ved etablering af en have der skal drives i en andelsboligforening i samarbejde mellem pædagoger og forældre.
Hvad siger lovgivningen om henholdsvis pædagogens og forældrebestyrelsens rolle, når der er uenighed om etablering af en økologisk og bæredygtig have i et dagtilbud 3 – 6år
fredag den 21. januar 2011
IIS PRØVE CASE 1
Så har vi fået vores case til IIS prøven. Jeg trak ligesom Ditte, Sonja, Jette og Carsten B case 1:
Dagtilbud 3 - 6 år.
Claus og Johanne er selvbyggere i en alternativ andelsboligforening, der ligger i tilknytning til en lille landsby i midtjylland. Beboerne i foreningen prioriterer lave leveomkostninger, tid til sig selv og familien, selvstændig virksomhed og håndværksmæssige - og kunstneriske produktion. Claus og Johanne har to børn på henholdsvis 3 og 5 år, som går i det lokale dagtilbud Thomaskær, en børnehave normeret til 65 børn i alderen 3 - 6 år organiseret i tre grupper/stuer.
Halvdelen af børnene i dagtilbudet kommer fra andelsboligforeningen, de andre børn kommer fra et nybygget villakvater på den anden side af landsbyen. Disse børn har typisk forældre, hvor begge forældre arbejder fuld tid og har fokus på uddannelse og karriere. De fleste pendler ind til et arbejde i en af de omkringliggende større byer. Claus er formand for dagtilbudets forældrebestyrelse. Han vil gerne fremme økologi, bæredygtighed og selvforsyning i dagtilbudet bl.a. gennem etablering af en selvforsynende have, som skal drives i andelsboligforeningen i et tæt samarbejde mellem forældre og pædagoger. Den uge hvor ens egne børn så er i haven, skal forældrene inviteres til at deltage i aktiviteterne, men der er ingen krav om deltagelse.
Under diskussion af Claus`forslag, nævner pædagogen "at det er et spændende forslag, men måske er der for stor ulighed i forældrenes muligheder for at deltage, og derved kunne det skabe frustration, når en gruppe forældre gang på gang skal afvise invitationen til haven, mens andre hele tiden kunne være med;" og udermere er personalegruppen også delt i synet på natur, udeliv, selvforsynende have m.m. Nogle pædagoger synes, de mangler kompetencer i forhold til at deltage i projektet, og de stiller spørgsmålstegn ved, om det er en del af dagtilbudets opgave at deltage i et sådant projekt. Sluttelig er personalegruppen også usikker på, hvilke resurser der er til projektet, og hvad betydning det får for dagtilbudets hverdag i huset?
Dagtilbud 3 - 6 år.
Claus og Johanne er selvbyggere i en alternativ andelsboligforening, der ligger i tilknytning til en lille landsby i midtjylland. Beboerne i foreningen prioriterer lave leveomkostninger, tid til sig selv og familien, selvstændig virksomhed og håndværksmæssige - og kunstneriske produktion. Claus og Johanne har to børn på henholdsvis 3 og 5 år, som går i det lokale dagtilbud Thomaskær, en børnehave normeret til 65 børn i alderen 3 - 6 år organiseret i tre grupper/stuer.
Halvdelen af børnene i dagtilbudet kommer fra andelsboligforeningen, de andre børn kommer fra et nybygget villakvater på den anden side af landsbyen. Disse børn har typisk forældre, hvor begge forældre arbejder fuld tid og har fokus på uddannelse og karriere. De fleste pendler ind til et arbejde i en af de omkringliggende større byer. Claus er formand for dagtilbudets forældrebestyrelse. Han vil gerne fremme økologi, bæredygtighed og selvforsyning i dagtilbudet bl.a. gennem etablering af en selvforsynende have, som skal drives i andelsboligforeningen i et tæt samarbejde mellem forældre og pædagoger. Den uge hvor ens egne børn så er i haven, skal forældrene inviteres til at deltage i aktiviteterne, men der er ingen krav om deltagelse.
Under diskussion af Claus`forslag, nævner pædagogen "at det er et spændende forslag, men måske er der for stor ulighed i forældrenes muligheder for at deltage, og derved kunne det skabe frustration, når en gruppe forældre gang på gang skal afvise invitationen til haven, mens andre hele tiden kunne være med;" og udermere er personalegruppen også delt i synet på natur, udeliv, selvforsynende have m.m. Nogle pædagoger synes, de mangler kompetencer i forhold til at deltage i projektet, og de stiller spørgsmålstegn ved, om det er en del af dagtilbudets opgave at deltage i et sådant projekt. Sluttelig er personalegruppen også usikker på, hvilke resurser der er til projektet, og hvad betydning det får for dagtilbudets hverdag i huset?
lørdag den 15. januar 2011
Metodebogen
Metodebogen
Som forberedelse til den kommende IIS prøve har jeg læst Metodebogen af Noona Elisabeth Jensen.
En rigtig god bog ikke bare om opgaveskrivning, men om det at være pædagogstuderende i det hele taget.
Opgaveskrivning
Bogens definition på opgaveskrivning er: at lærer og vise hvad man har lært.
Opgaveskrivning sætter rammer og betingelser for læringen og fungerer samtidig som en kontrol af kvaliteten af læringen (karakter eller feedback).
Gennem opgaveskrivning, enten alene eller i samarbejde med andre, har den studerende mulighed for at undersøge et pædagogisk dilemma eller problem og at analyserer og perspektiverer det ved at inddrage teoretisk viden.
Skabelon til skriftlig opgave.
Bogens forslag til en skabelon er:
1. Indledning
2. Refleksioner over metodiske og teoretiske begreber (Metodeafsnit)
3. Præsentation af Centrale teoretiske begreber (Teoriafsnit)
4. Præsentation af empiriske referencer eller evt. case
5. Analyse af opgavens spørgsmål ud fra problemformuleringen og centrale
teoretiske begreber og perspektiver og evt. empiri (Analyseafsnit)
6. Diskussion af pædagogens muligheder og begrænsninger på baggrund af opgavens problemformulering.
7. Konklusion og perspektivering
8. Litteraturliste
9. evt. bilag
Bogen anbefaler at man bruger metakommunikation i opgaveskrivningen. Det vil sige at man kommunikerer med, og guider læseren gennem opgaven og viser hvordan afsnittene hænger sammen. Man kan fx afslutte et afsnit med at fortælle om, hvordan det hænger sammen med det næste afsnit. Formålet med metakommunikation er at vise:
• Den røde tråd i opgaven
• Sammenhænge og overgange mellem de forskellige afsnit
• Problemformuleringen eksplicit gennem hele opgaven
Indledning:
Præsentation og begrundelse for valg af emne, samt redegørelse for, hvorfor emnet er relevant for mig som pædagog. Indledningen skal også indeholde problemformuleringen som fremhæves i et særligt afsnit.
Indledningen skal vække læserens interesse og opmærksomhed, samtidig er det det afsnit, læseren vender tilbage til efter endt læsningen, for at se om opgaven levede op til det der blev lovet.
Metodeafsnit:
Her skal der gøres rede for hvordan man har skabt viden i forhold til empiri og teoretiske begreber. Ved brug af empiri, fx interview, gøres der rede for muligheder og begrænsninger, samt begrundes hvorfor man har brugt den valgte metode og hvordan den er relevant i forhold til problemformuleringen. Ligeledes skal man gøre rede for og begrund de valgte teoretiske begreber, der er brugt. Det vil sige at man forholder sig kritisk til de metoder man har brugt, og gør rede for hvilken betydning de har i forhold til problemformuleringen.
Teoriafsnit:
Kort præsentation af de teoretiske begreber, der valgt for at lave en analyse ved hjælp af problemformuleringen. Skriv med egne ord, så det ikke bliver for tekstnært og kommer til at ligne afskrift og husk at skrive hvem der siger hvad, brug eksempler fra det pædagogiske felt og relater afsnittet til problemformulering.
Præsentation af empiriske referencer eller case:
Hvis der er brugt empiriske materiale skal det præsenteres og inddrages i opgaven ligesom det teoretiske materiale.
Analyseafsnit:
Analyse af opgavens spørgsmål ud fra problemformulering og centrale teoretiske begreber og perspektiver og evt. empiri.
Det er her undersøgelsen gennemføres.
De teoretiske begreber bruges til at fremlægge flere perspektiver på problemformuleringen. Analysen består i at sætte de forskellige perspektiver i spil og hermed give en nuanceret fremstilling af en sag.
• Argumenter for analysen ved at bruge de teoretiske begreber og perspektiver
• Relater analysen til problemformuleringen
• Besvarelse af problemformuleringens spørgsmål?
Diskussion af pædagogens muligheder og begrænsninger på baggrund af opgavens problemformulering
Her vises at der kan bruges forskellige perspektiver og analyser af problemformuleringen, når man forholder sig til det pædagogiske felt. Det er også her at praktisk erfaring fra det pædagogiske felt kan inddrages. Diskussionen om pædagogisk arbejde rummer flere aspekter fx:
• Hvilke vanskeligheder og dilemmaer møder pædagogen?
• Er der etiske problemstillinger i forhold til den pædagogiske relation, som man må forholde sig til?
• Hvilken betydning har institutionalisering for pædagogisk arbejde?
• Hvilken betydning har magt og omsorg i det pædagogiske arbejde
• Hvilken rolle har den pædagogiske profession i et velfærdssamfund?
• Hvilke samfundsmæssige krav stilles til pædagogisk arbejde – kan samfundsmæssige problemer løses pædagogisk?
Konklusion og perspektivering:
Her sammenfattes undersøgelsen og analysen af problemformuleringen. Undersøgelsens spørgsmål perspektiveres og man kan reflekterer over nye problemstillinger opgaven har rejst.
• Her skal du være opmærksom på at svare på opgavens problemformulering
• Har du gennem opgaven argumenteret præcist og nuanceret i dine svar?
• Opgavens perspektivering skal inddrages i overvejelser i relation til professionen: Hvad betyder det for det pædagogiske arbejde?
Litteraturliste
Opstilles i alfabetisk orden efter forfatterens efternavn.
Problemformulering
Problemformuleringen er et redskab til at få styring og fokus i opgaven
En problemformulering skal være:
• Professionsrelevant
• Diskuterende
• Mulig at belyse med teoretiske begreber
Problemformuleringen skal være klart og tydeligt formuleret og give et overblik over, hvilke elementer opgaven består af. Problemformuleringen er opgavens fokus.
Det er fokus der er afgørende for hvilke perspektiver man vælger at bruge i sin analyse. Med en problemformulering kan man indkredse dilemmaer og modsætninger inden for et pædagogisk felt. Med en problemformulering har man et redskab til at styrer opgaven, så man ikke mister fokus. Det er fx vigtig at have et fælles fokus, når man er flere om at skrive en opgave.
Problemformuleringen kan bruges til at krydstjekke følgende:
• Hvilken relevans har hvert enkelt afsnit for den konkrete problemformulering?
• Afspejler de forskellige afsnit problemformuleringen?
• Bidrager de enkelte afsnit til en besvarelse af problemformuleringens spørgsmål?
Som forberedelse til den kommende IIS prøve har jeg læst Metodebogen af Noona Elisabeth Jensen.
En rigtig god bog ikke bare om opgaveskrivning, men om det at være pædagogstuderende i det hele taget.
Opgaveskrivning
Bogens definition på opgaveskrivning er: at lærer og vise hvad man har lært.
Opgaveskrivning sætter rammer og betingelser for læringen og fungerer samtidig som en kontrol af kvaliteten af læringen (karakter eller feedback).
Gennem opgaveskrivning, enten alene eller i samarbejde med andre, har den studerende mulighed for at undersøge et pædagogisk dilemma eller problem og at analyserer og perspektiverer det ved at inddrage teoretisk viden.
Skabelon til skriftlig opgave.
Bogens forslag til en skabelon er:
1. Indledning
2. Refleksioner over metodiske og teoretiske begreber (Metodeafsnit)
3. Præsentation af Centrale teoretiske begreber (Teoriafsnit)
4. Præsentation af empiriske referencer eller evt. case
5. Analyse af opgavens spørgsmål ud fra problemformuleringen og centrale
teoretiske begreber og perspektiver og evt. empiri (Analyseafsnit)
6. Diskussion af pædagogens muligheder og begrænsninger på baggrund af opgavens problemformulering.
7. Konklusion og perspektivering
8. Litteraturliste
9. evt. bilag
Bogen anbefaler at man bruger metakommunikation i opgaveskrivningen. Det vil sige at man kommunikerer med, og guider læseren gennem opgaven og viser hvordan afsnittene hænger sammen. Man kan fx afslutte et afsnit med at fortælle om, hvordan det hænger sammen med det næste afsnit. Formålet med metakommunikation er at vise:
• Den røde tråd i opgaven
• Sammenhænge og overgange mellem de forskellige afsnit
• Problemformuleringen eksplicit gennem hele opgaven
Indledning:
Præsentation og begrundelse for valg af emne, samt redegørelse for, hvorfor emnet er relevant for mig som pædagog. Indledningen skal også indeholde problemformuleringen som fremhæves i et særligt afsnit.
Indledningen skal vække læserens interesse og opmærksomhed, samtidig er det det afsnit, læseren vender tilbage til efter endt læsningen, for at se om opgaven levede op til det der blev lovet.
Metodeafsnit:
Her skal der gøres rede for hvordan man har skabt viden i forhold til empiri og teoretiske begreber. Ved brug af empiri, fx interview, gøres der rede for muligheder og begrænsninger, samt begrundes hvorfor man har brugt den valgte metode og hvordan den er relevant i forhold til problemformuleringen. Ligeledes skal man gøre rede for og begrund de valgte teoretiske begreber, der er brugt. Det vil sige at man forholder sig kritisk til de metoder man har brugt, og gør rede for hvilken betydning de har i forhold til problemformuleringen.
Teoriafsnit:
Kort præsentation af de teoretiske begreber, der valgt for at lave en analyse ved hjælp af problemformuleringen. Skriv med egne ord, så det ikke bliver for tekstnært og kommer til at ligne afskrift og husk at skrive hvem der siger hvad, brug eksempler fra det pædagogiske felt og relater afsnittet til problemformulering.
Præsentation af empiriske referencer eller case:
Hvis der er brugt empiriske materiale skal det præsenteres og inddrages i opgaven ligesom det teoretiske materiale.
Analyseafsnit:
Analyse af opgavens spørgsmål ud fra problemformulering og centrale teoretiske begreber og perspektiver og evt. empiri.
Det er her undersøgelsen gennemføres.
De teoretiske begreber bruges til at fremlægge flere perspektiver på problemformuleringen. Analysen består i at sætte de forskellige perspektiver i spil og hermed give en nuanceret fremstilling af en sag.
• Argumenter for analysen ved at bruge de teoretiske begreber og perspektiver
• Relater analysen til problemformuleringen
• Besvarelse af problemformuleringens spørgsmål?
Diskussion af pædagogens muligheder og begrænsninger på baggrund af opgavens problemformulering
Her vises at der kan bruges forskellige perspektiver og analyser af problemformuleringen, når man forholder sig til det pædagogiske felt. Det er også her at praktisk erfaring fra det pædagogiske felt kan inddrages. Diskussionen om pædagogisk arbejde rummer flere aspekter fx:
• Hvilke vanskeligheder og dilemmaer møder pædagogen?
• Er der etiske problemstillinger i forhold til den pædagogiske relation, som man må forholde sig til?
• Hvilken betydning har institutionalisering for pædagogisk arbejde?
• Hvilken betydning har magt og omsorg i det pædagogiske arbejde
• Hvilken rolle har den pædagogiske profession i et velfærdssamfund?
• Hvilke samfundsmæssige krav stilles til pædagogisk arbejde – kan samfundsmæssige problemer løses pædagogisk?
Konklusion og perspektivering:
Her sammenfattes undersøgelsen og analysen af problemformuleringen. Undersøgelsens spørgsmål perspektiveres og man kan reflekterer over nye problemstillinger opgaven har rejst.
• Her skal du være opmærksom på at svare på opgavens problemformulering
• Har du gennem opgaven argumenteret præcist og nuanceret i dine svar?
• Opgavens perspektivering skal inddrages i overvejelser i relation til professionen: Hvad betyder det for det pædagogiske arbejde?
Litteraturliste
Opstilles i alfabetisk orden efter forfatterens efternavn.
Problemformulering
Problemformuleringen er et redskab til at få styring og fokus i opgaven
En problemformulering skal være:
• Professionsrelevant
• Diskuterende
• Mulig at belyse med teoretiske begreber
Problemformuleringen skal være klart og tydeligt formuleret og give et overblik over, hvilke elementer opgaven består af. Problemformuleringen er opgavens fokus.
Det er fokus der er afgørende for hvilke perspektiver man vælger at bruge i sin analyse. Med en problemformulering kan man indkredse dilemmaer og modsætninger inden for et pædagogisk felt. Med en problemformulering har man et redskab til at styrer opgaven, så man ikke mister fokus. Det er fx vigtig at have et fælles fokus, når man er flere om at skrive en opgave.
Problemformuleringen kan bruges til at krydstjekke følgende:
• Hvilken relevans har hvert enkelt afsnit for den konkrete problemformulering?
• Afspejler de forskellige afsnit problemformuleringen?
• Bidrager de enkelte afsnit til en besvarelse af problemformuleringens spørgsmål?
fredag den 14. januar 2011
Jeg var i dag inde på VIA, hvor de studerende på 7. semester havde lavet woorkshop om deres bachelorprojekt.
Det var en rigtig spændende og lærerig formiddag. 7. semester havde fordelt sig i forskellige lokaler og fik så tildelt tilhørere fra 5. semester og meritholdet. Vi nåede at komme ind og hører 2 hold. Begge hold bestod af 2 der arbejde sammen og en der arbejde alene. De havde afleveret deres opgaver og skal op til mundlig eksamen på onsdag.
Begge hold var rigtig gode til at dele ud af deres viden og erfaringer. Når man arbejder i gruppe må opgaven fylde max 40 sider og når man arbejder alene max 25. Antallet af sider oplevede de studerende ikke som et problem, det ene hold sagde at de sagtens kunne have skrevet flere sider. De studerende oplevede også at de havde fået den vejledning, de havde behov for. Jeg mener at det var 9 eller 10 vejledninger.
Et godt råd var, at det er en god ide at starte med at skrive fra dag et, for de 10 uger, man har til projektet går hurtig, og måske har man perioder, hvor skriveriet kan gå i stå.
Jeg har ikke kunnet finde det i studieordningen, men det ene hold fortalte at man skal skrive et resumè af opgaven på engelsk.
Jeg håber at det bliver en tradition at 7. semester laver woorkshop og at det næste gang bliver en mandag eller tirsdag så flere meritter kan komme med.
Det var en rigtig spændende og lærerig formiddag. 7. semester havde fordelt sig i forskellige lokaler og fik så tildelt tilhørere fra 5. semester og meritholdet. Vi nåede at komme ind og hører 2 hold. Begge hold bestod af 2 der arbejde sammen og en der arbejde alene. De havde afleveret deres opgaver og skal op til mundlig eksamen på onsdag.
Begge hold var rigtig gode til at dele ud af deres viden og erfaringer. Når man arbejder i gruppe må opgaven fylde max 40 sider og når man arbejder alene max 25. Antallet af sider oplevede de studerende ikke som et problem, det ene hold sagde at de sagtens kunne have skrevet flere sider. De studerende oplevede også at de havde fået den vejledning, de havde behov for. Jeg mener at det var 9 eller 10 vejledninger.
Et godt råd var, at det er en god ide at starte med at skrive fra dag et, for de 10 uger, man har til projektet går hurtig, og måske har man perioder, hvor skriveriet kan gå i stå.
Jeg har ikke kunnet finde det i studieordningen, men det ene hold fortalte at man skal skrive et resumè af opgaven på engelsk.
Jeg håber at det bliver en tradition at 7. semester laver woorkshop og at det næste gang bliver en mandag eller tirsdag så flere meritter kan komme med.
tirsdag den 11. januar 2011
Artikel serie om anbragte børn og unge
Jyllands Posten kører i øjeblikket en spændende artikelserie om anbragte børn og unge. Artiklerne handler om unge der flyttes hjem til deres kommuner og om private opholdssteder, der må lukke. Der er bl.a. interview med kommunalpolitikker, de unge og deres forældre. Jeg klipper artiklerne ud hver dag, så hvis der er nogen der har lyst til at læse dem, kan I bare sige til. Hilsen Inga :-)
fredag den 7. januar 2011
Prøveopgave i IIS
Så er vi atter i gang efter en velfortjent juleferie. Efter en uge med masser af læsning til på mandag, noget mere ”tungt” end andet og to spændende og lærerige dage inde på seminariet, er det vist på tide at få noget lagt ind på den gode gamle blog igen.
Det var godt at få gennemgået, hvordan IIS eksamenen skal forløbe, så vi ved hvad der venter og ikke behøver at tro og gætte på alt muligt, fordi det der står i studieordningen ikke altid lige passer på os meritter.
Jeg synes også at vores gruppearbejde og fremvisning var rigtig lærerigt. Jeg blev klar over hvor vigtig det er, at begrænse sig og finde ud af, hvad man vil fokuserer på i opgaven. I vores gruppe havde vi fx alt for mange perspektiver på. Jeg vil prøve at arbejde videre med casen om Marc og de andre anbragte børn.
Det der optager mig mest i casen, (har jeg nu fundet ud af), er hvordan pædagogen er med til at ekskludere børnene fra det "normale" samfund og hvordan hun (efter min mening) udstiller børnene og ydmyger dem for foran de andre kunder i forretningen.
Hvordan kan man som pædagog arbejde med anbragte børn og unges inkludering i samfundet og sikre at FN`s konvention om barnets rettigheder overholdes?
Jeg har valgt ikke at lave hele opgaven. Da vi får den "rigtige case" på tirsdag.
Så jeg vil slutte med det jeg har skrevet: En indledning, en ny problemformulering og Ideer til hvor jeg vil hente min teori
Indledning
I casen om Marc er det der optager mig mest pædagogens måde at takle indkøbsturen med de unge anbragte på. På grund af de unges støjende adfærd vækker de opmærksomhed og de andre handlende begynder at kigge skævt til dem. De unge er segregeret i institutionen, men målet må jo være at de på sigt skal socialiseres i samfundet.
Jeg mener desuden at Marc og de andre unge ikke bliver behandlet aldersvarende og at de bliver udsat for en ydmygende behandling. Derfor har jeg valgt at se nærmere på FN`s konvention om barnets rettigheder.
Problemformulering
Hvordan kan man som pædagog arbejde med anbragte børn og unges socialisering i samfundet og sikre at FN`s konvention om barnets rettigheder overholdes?
Teori
FN`s konvention om barnets rettigheder
Teori om Socialisering fra fx Susanne Broeng Pædagogen i socialt arbejde, kap 10 i Social indsigt for pædagoger, Carsten Schou og Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde, Susanne Idum Mørch: Individ, Institution og Samfund.
Det var godt at få gennemgået, hvordan IIS eksamenen skal forløbe, så vi ved hvad der venter og ikke behøver at tro og gætte på alt muligt, fordi det der står i studieordningen ikke altid lige passer på os meritter.
Jeg synes også at vores gruppearbejde og fremvisning var rigtig lærerigt. Jeg blev klar over hvor vigtig det er, at begrænse sig og finde ud af, hvad man vil fokuserer på i opgaven. I vores gruppe havde vi fx alt for mange perspektiver på. Jeg vil prøve at arbejde videre med casen om Marc og de andre anbragte børn.
Det der optager mig mest i casen, (har jeg nu fundet ud af), er hvordan pædagogen er med til at ekskludere børnene fra det "normale" samfund og hvordan hun (efter min mening) udstiller børnene og ydmyger dem for foran de andre kunder i forretningen.
Hvordan kan man som pædagog arbejde med anbragte børn og unges inkludering i samfundet og sikre at FN`s konvention om barnets rettigheder overholdes?
Jeg har valgt ikke at lave hele opgaven. Da vi får den "rigtige case" på tirsdag.
Så jeg vil slutte med det jeg har skrevet: En indledning, en ny problemformulering og Ideer til hvor jeg vil hente min teori
Indledning
I casen om Marc er det der optager mig mest pædagogens måde at takle indkøbsturen med de unge anbragte på. På grund af de unges støjende adfærd vækker de opmærksomhed og de andre handlende begynder at kigge skævt til dem. De unge er segregeret i institutionen, men målet må jo være at de på sigt skal socialiseres i samfundet.
Jeg mener desuden at Marc og de andre unge ikke bliver behandlet aldersvarende og at de bliver udsat for en ydmygende behandling. Derfor har jeg valgt at se nærmere på FN`s konvention om barnets rettigheder.
Problemformulering
Hvordan kan man som pædagog arbejde med anbragte børn og unges socialisering i samfundet og sikre at FN`s konvention om barnets rettigheder overholdes?
Teori
FN`s konvention om barnets rettigheder
Teori om Socialisering fra fx Susanne Broeng Pædagogen i socialt arbejde, kap 10 i Social indsigt for pædagoger, Carsten Schou og Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde, Susanne Idum Mørch: Individ, Institution og Samfund.
søndag den 7. november 2010
2. del af referat af kap 1 i Inklusionens pædagogik
Referat af kapitel 1 i: Inklusionens pædagogik af Bendt Madsen
2.del
Inklusionens pædagogik skal tænkes og praktiseres på flere niveauer samtidig
Det følgende tager afsæt i NVIE s empiriske erfaringer med de udviklingsprojekter, de har gennemført i samarbejde med en række kommuner i de sidste 3-4 år.
En grundlæggende erfaring er, at inkluderende pædagogik ikke kun er et anliggende for et enkelt fag eller institution, men kræver at sektorer og forvaltninger samarbejder på tværs og involverer flere professioner med inklusion som fælles mål.
1.Et samfund med inklusion som retsgrundlag
Ifølge en række internationale erklæringer og konventioner fx FN’s konvention om barnets rettigheder 1989, Salamancaerklæringen1994 og Handicapkonventionen 2006, er inklusion et retsprincip, der skal sikre alle mennesker, uanset deres særlige behov, ret til deltagelse i samfundets demokratiske liv inden for det normale skole- uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Formålet er at undgå diskrimination af mennesker på grund af: sociale klasse, etnicitet, handicap og køn og for at undgå at der bliver opbygget parallelsamfund for særlige grupper af borgere.
I Handicapkonventionen står der bl.a., at:” alle regeringer er forpligtet til at støtte børn og unge i et miljø, der fremmer indlæringsmæssige og social udvikling i overensstemmelse med fuld inklusion”
Når disse rettigheder skal implementeres i lovgivningen i stat og kommunerne, er det vigtigt, at begrebet inklusion også bliver en integreret del af den pædagogiske tænkning og praksis.
I de Pædagogisk læreplaner i dagtilbud til børn (2004), Dagtilbudsloven (2007) og Anbringelses-reformen (2006) pålægges kommunerne at udvikle pædagogik og sociale indsatser med inkluderende sigte.
2. En kommunal børne- og ungepolitik med inklusion som målsætning
De kommuner der er nået længst med at udvikle og praktiserer en inkluderende pædagogik er de kommuner, hvor inklusion er indskrevet i de kommunale politiske målsætninger. Mange steder afsættes der endvidere midler til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det har vist sig at være en omfattende udfordring af den pædagogiske faglighed med krav om tilegnelse af ny viden. Det er en langsigtet udviklingsproces, at praktiserer inkluderende pædagogik. Det kræver politisk velvilje og opbakning at forandre organisatoriske strukturere i institutioner og forvaltninger.
3. Forvaltninger der bygger bro mellem det almene og det særlige
Når der tale om pædagogisk støtte til børn med særlige behov skelner man ofte mellem:
1. En klinisk forståelse: at arbejde med det enkelte barn
2. En kontekstuel forståelse: Det almene = barnet i dets sociale kontekst
Samtidig skelner man mellem specialpædagogikken og almenpædagogikken. I udviklingsprojekter, med inkluderende pædagogik, søger man at bygge bro mellem special- og almenpædagogikken.
I integrationsperspektivet er det individet, der interveneres i Det vil sige at det er det enkelte barn der tilføres støtte fx i form af en støttepædagog.
I inklusionsperspektivet er det barnets sociale miljø der er genstand for intervention. Der tilføjes ressourcer i form af viden og metoder til hele børnemiljøet, for at understøtte fællesskabets udvikling og læring.
Udfordringen er her at finde metoder til at specialviden og særlig indsigt kan stilles til rådighed inden for rammerne i den almene daginstitution. I nogle projekter er der udviklet en særlig kompetence blandt støtte- og specialpædagoger så de kan fungere som ressourcepædagoger for flere institutioner. Den enkelte institution beskriver den viden og støtte der er brug for i forhold til både børnegruppen og det enkelte barn. Det vil sige at der er en videndeling mellem special- og almenpædagogen.
4.Daginstitutioner med en inkluderende kultur
En daginstitution der har udviklet inkluderende pædagogik kendetegnes ved:
• Inklusionen er beskrevet som en fællesopgave for hele institutionen
• Pædagogikken afspejler børnegruppen
• Det faglige fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst
• Børnene har udviklet socialt ansvar
• Det tværfaglige samarbejde er formaliseret
• Special- og almenpædagogikken er integreret i børnenes hverdagsliv
• Der er udviklet procedurer for samarbejdet med forældrene
• Dialog med lokalsamfundet og omverden kendetegner en inkluderende institutionskultur
5. Pædagoger med viden om egen praksis
Et fællestræl ved de inklusionsprojekter, der er gennemført har været at udvikle begrebet inklusion til et begreb, der er integreret i pædagogens faglighed. Inklusion tager afsæt i almenpædagogikken og tilstræber at alle børn deltager i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber.
Eksempler på områder hvor projekter har bidraget til viden om pædagogernes egen praksis:
Det har været en stor faglig udfordring at skifte fokus fra et overvejende individ-perspektiv til et mere fællesskabs-orinteret perspektiv.
Konflikter mellem det individuelle og kollektive perspektiv er blevet inddraget som råstof for fælles læring i hele børnegruppen
Perspektivskifte er blevet en central faglig kompetence
Bevidsthed om at et kompetent barn ikke nødvendigvis er det samme som en god kammerat
Børn etablerer deres egne hierarkier, som pædagoger er blevet mere opmærksomme på
At være ekskluderet er ikke en eksklusiv eller privilegeret situation for noget barn at være i, og ingen børn vælger frivillig at udelukke sig selv
Der er udviklet en klarere forståelse af pædagogernes ansvar for relationer til børnene
Pædagogerne er blevet bedre til at se det fraværende i det nærværende
Der er opbygget viden om det interaktive samspi
l
Ethvert fællesskab er et fællesskab om noget fx leg
Pædagogerne har afprøvet forskellige måder at danne grupper, så det enkelte barn for mulighed for at se sig selv og deltage i flere forskellige sociale sammenhænge i løbet af en dag.
2.del
Inklusionens pædagogik skal tænkes og praktiseres på flere niveauer samtidig
Det følgende tager afsæt i NVIE s empiriske erfaringer med de udviklingsprojekter, de har gennemført i samarbejde med en række kommuner i de sidste 3-4 år.
En grundlæggende erfaring er, at inkluderende pædagogik ikke kun er et anliggende for et enkelt fag eller institution, men kræver at sektorer og forvaltninger samarbejder på tværs og involverer flere professioner med inklusion som fælles mål.
1.Et samfund med inklusion som retsgrundlag
Ifølge en række internationale erklæringer og konventioner fx FN’s konvention om barnets rettigheder 1989, Salamancaerklæringen1994 og Handicapkonventionen 2006, er inklusion et retsprincip, der skal sikre alle mennesker, uanset deres særlige behov, ret til deltagelse i samfundets demokratiske liv inden for det normale skole- uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Formålet er at undgå diskrimination af mennesker på grund af: sociale klasse, etnicitet, handicap og køn og for at undgå at der bliver opbygget parallelsamfund for særlige grupper af borgere.
I Handicapkonventionen står der bl.a., at:” alle regeringer er forpligtet til at støtte børn og unge i et miljø, der fremmer indlæringsmæssige og social udvikling i overensstemmelse med fuld inklusion”
Når disse rettigheder skal implementeres i lovgivningen i stat og kommunerne, er det vigtigt, at begrebet inklusion også bliver en integreret del af den pædagogiske tænkning og praksis.
I de Pædagogisk læreplaner i dagtilbud til børn (2004), Dagtilbudsloven (2007) og Anbringelses-reformen (2006) pålægges kommunerne at udvikle pædagogik og sociale indsatser med inkluderende sigte.
2. En kommunal børne- og ungepolitik med inklusion som målsætning
De kommuner der er nået længst med at udvikle og praktiserer en inkluderende pædagogik er de kommuner, hvor inklusion er indskrevet i de kommunale politiske målsætninger. Mange steder afsættes der endvidere midler til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det har vist sig at være en omfattende udfordring af den pædagogiske faglighed med krav om tilegnelse af ny viden. Det er en langsigtet udviklingsproces, at praktiserer inkluderende pædagogik. Det kræver politisk velvilje og opbakning at forandre organisatoriske strukturere i institutioner og forvaltninger.
3. Forvaltninger der bygger bro mellem det almene og det særlige
Når der tale om pædagogisk støtte til børn med særlige behov skelner man ofte mellem:
1. En klinisk forståelse: at arbejde med det enkelte barn
2. En kontekstuel forståelse: Det almene = barnet i dets sociale kontekst
Samtidig skelner man mellem specialpædagogikken og almenpædagogikken. I udviklingsprojekter, med inkluderende pædagogik, søger man at bygge bro mellem special- og almenpædagogikken.
I integrationsperspektivet er det individet, der interveneres i Det vil sige at det er det enkelte barn der tilføres støtte fx i form af en støttepædagog.
I inklusionsperspektivet er det barnets sociale miljø der er genstand for intervention. Der tilføjes ressourcer i form af viden og metoder til hele børnemiljøet, for at understøtte fællesskabets udvikling og læring.
Udfordringen er her at finde metoder til at specialviden og særlig indsigt kan stilles til rådighed inden for rammerne i den almene daginstitution. I nogle projekter er der udviklet en særlig kompetence blandt støtte- og specialpædagoger så de kan fungere som ressourcepædagoger for flere institutioner. Den enkelte institution beskriver den viden og støtte der er brug for i forhold til både børnegruppen og det enkelte barn. Det vil sige at der er en videndeling mellem special- og almenpædagogen.
4.Daginstitutioner med en inkluderende kultur
En daginstitution der har udviklet inkluderende pædagogik kendetegnes ved:
• Inklusionen er beskrevet som en fællesopgave for hele institutionen
• Pædagogikken afspejler børnegruppen
• Det faglige fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst
• Børnene har udviklet socialt ansvar
• Det tværfaglige samarbejde er formaliseret
• Special- og almenpædagogikken er integreret i børnenes hverdagsliv
• Der er udviklet procedurer for samarbejdet med forældrene
• Dialog med lokalsamfundet og omverden kendetegner en inkluderende institutionskultur
5. Pædagoger med viden om egen praksis
Et fællestræl ved de inklusionsprojekter, der er gennemført har været at udvikle begrebet inklusion til et begreb, der er integreret i pædagogens faglighed. Inklusion tager afsæt i almenpædagogikken og tilstræber at alle børn deltager i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber.
Eksempler på områder hvor projekter har bidraget til viden om pædagogernes egen praksis:
Det har været en stor faglig udfordring at skifte fokus fra et overvejende individ-perspektiv til et mere fællesskabs-orinteret perspektiv.
Konflikter mellem det individuelle og kollektive perspektiv er blevet inddraget som råstof for fælles læring i hele børnegruppen
Perspektivskifte er blevet en central faglig kompetence
Bevidsthed om at et kompetent barn ikke nødvendigvis er det samme som en god kammerat
Børn etablerer deres egne hierarkier, som pædagoger er blevet mere opmærksomme på
At være ekskluderet er ikke en eksklusiv eller privilegeret situation for noget barn at være i, og ingen børn vælger frivillig at udelukke sig selv
Der er udviklet en klarere forståelse af pædagogernes ansvar for relationer til børnene
Pædagogerne er blevet bedre til at se det fraværende i det nærværende
Der er opbygget viden om det interaktive samspi
l
Ethvert fællesskab er et fællesskab om noget fx leg
Pædagogerne har afprøvet forskellige måder at danne grupper, så det enkelte barn for mulighed for at se sig selv og deltage i flere forskellige sociale sammenhænge i løbet af en dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)