onsdag den 23. februar 2011
SKB tirsdag d. 22.02
En brat opvågning tirsdag med SKB test. Jeg havde læst på teksterne hjemmefra og mente egentlig også at jeg forstod det læste. Alligevel synes jeg at det var svært, at formulere det på skrift. Men det er måske et ”hent” om at jeg skal læse mere grundig og evt. bruge den tekst om kritisk læsning, som vi fik af Lisbeth, som redskab.
mandag den 14. februar 2011
Referat af tekst om Foucault
Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi af Stefan Hermann
Teksten handler om franskmanden Michel Foucault, født 1926 død 1984. Han studerede som ung psykologi og filosofi, senere underviste og forskede han forskellige universiteter og blev i 1970 udnævnt til professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris.
Foucault har undersøgt så forskellige ting som: galskab, sygdom, død, kriminalitet, seksualitet mm og hans viden bliver brugt indenfor: idehistorie, litteraturhistorie, psykologi, etnografi, statskundskab, sociologi, kriminologi, religionsvidenskab, jura, management og andre forskningsfelter. Hans grundlæggende temaer er magt, viden og subjektivitet.
Ifølge Stefan Hermann handler dele af Foucaults forfatterskab om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig, men virker i kraft af synliggørelse og produktion af viden om de mennesker ledelsen (magtudøvelsen) er rettet imod fx familien, skolen eller daginstitutionen, som er arenaer, der former menneskers krop, sjæl, adfærd og evner.
Da Foucault ikke har nogen egentlig teori som fx Luhmann eller Habermas, kan hans værker ikke på samme måde bruges på empiriske problematikker. Derimod kan Foucault bruges til at provokerer og problematiserer vores opfattelse af os selv og den måde vi forstår fx seksualitet, sygdom og død eller den måde vi indretter skoler på.
Som sagt var Foucaults grundlæggende temaer magt, viden og subjektivitet. Kort før sin død foretager han en kort karakteristik af sit projekt, hvor han siger at projektet fra først til sidst har været at fortælle historien om de forskellige måder mennesker i vores kultur er blevet gjort til subjekter. Hermed siger han at subjektet er historisk givet. Det at være menneske, har til forskellige tider og på forskellige steder betydet noget forskelligt. Foucault siger at mennesker bliver til subjekter på forskellige måder. Han opstiller 3 grundlæggende måder:
1) Gennem videnskabelige og diskursive praktikker
2) Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer
3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv
Foucault har undersøgt diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har søgt at programmerer og disponeret forskellige dele af menneskelivet på.
En måde at definerer pædagogik som magtform, eller ”ledelseskunst” som Foucault kaldte det, på er at forstå opdragelse, uddannelse og undervisning som praktikker og teknikker, der sigter imod at skabe individer med henblik på bestemte mål. For at opnå det, er det nødvendigt, at have viden om de individer der skal ledes og formes. Dvs. at denne ledelseskunst fungerer gennem en produktion af viden. Praktikkerne og teknikkerne udfolder sig i forskellige institutioner fx familien, skolen og daginstitutionen og i forskellige rum fx køkkenet eller klasseværelset og i forskellige relationer som barn/forældre, elev/lærer elev/elev og elevens forhold til sig selv. Formålet med disse praktikker og teknikker er altså at producerer bestemte individer fx det kompetente barn, den lydige borger eller det rationelle menneske. Måden man underviser på i skolen, har altså et mere overordnet formål, der sigter på at forme børnene på en bestemt måde og er en del af en politisk strategi, der søger at drive samfundet i en bestemt retning.
Ifølge Foucault skulle de feudale undertrykkelsesmekanismer efter den franske revolution erstattes med demokrati og frihed, men det var og er stadig nødvendig at skabe orden, stabilitet og velfærd. Han siger at ”Oplysningstiden der opfandt friheden har også opfundet måder ar regulerer den på” ikke med undertrykkelse og vold men med en mere skjult magtform. Magt er ikke mere noget der udøves oppefra og ned, den besiddes ikke af bestemte individer, men har stadig en intentionel karakter.
For at analyserer de nye magtformer foreslog Foucault at vi udskifter de begreber vi har analyseret magt med, i stedet for at analyserer magten som negativ, kan man fokusere på dens positive og produktive egenskaber og analyserer dens tekniker og regulationer. Magten udøves gennem normer og ikke gennem forbud og udelukkelse, og fungerer på niveauer og i former der overskrider staten og dens apparater.
Den moderne magtform er kendetegnende ved at have samfundets og individets selv, deres velfærd, vækst, sundhed og moralske habitus som sit mål og søger igennem en række tekniker at forme individerne, deres relationer til andre, deres aktiviteter og kropsforvaltning.
Gennem en mængde tiltag som iværksættes på fx sygehuse, skoler, kaserner og fabrikker søges at individualiserer, differentierer, sammenligne, homogeniserer, hierarkiserer og udelukke bestemte individer.
De forskellige teknikere rettes mod kroppen med magtteknologier som fx træning, overvågning, eksamination, straf, rum og skematisering af tid. De søger at dresserer, styrer og afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel.
Ifølge Foucault er disciplin ikke undertrykkelse men raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd.
Foucaults har lavet meget lange og detaljerede historiske undersøgelser ikke kun af historisk interesse, men for at diagnosticere problematikker i dem moderne velfærdstat. Problematikker der har sine rødder idet 18. århundrede, da befolkningen ikke mere var underlagt fyrstemagten og derfor blev et politisk og økonomisk problem.
Teksten handler om franskmanden Michel Foucault, født 1926 død 1984. Han studerede som ung psykologi og filosofi, senere underviste og forskede han forskellige universiteter og blev i 1970 udnævnt til professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris.
Foucault har undersøgt så forskellige ting som: galskab, sygdom, død, kriminalitet, seksualitet mm og hans viden bliver brugt indenfor: idehistorie, litteraturhistorie, psykologi, etnografi, statskundskab, sociologi, kriminologi, religionsvidenskab, jura, management og andre forskningsfelter. Hans grundlæggende temaer er magt, viden og subjektivitet.
Ifølge Stefan Hermann handler dele af Foucaults forfatterskab om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig, men virker i kraft af synliggørelse og produktion af viden om de mennesker ledelsen (magtudøvelsen) er rettet imod fx familien, skolen eller daginstitutionen, som er arenaer, der former menneskers krop, sjæl, adfærd og evner.
Da Foucault ikke har nogen egentlig teori som fx Luhmann eller Habermas, kan hans værker ikke på samme måde bruges på empiriske problematikker. Derimod kan Foucault bruges til at provokerer og problematiserer vores opfattelse af os selv og den måde vi forstår fx seksualitet, sygdom og død eller den måde vi indretter skoler på.
Som sagt var Foucaults grundlæggende temaer magt, viden og subjektivitet. Kort før sin død foretager han en kort karakteristik af sit projekt, hvor han siger at projektet fra først til sidst har været at fortælle historien om de forskellige måder mennesker i vores kultur er blevet gjort til subjekter. Hermed siger han at subjektet er historisk givet. Det at være menneske, har til forskellige tider og på forskellige steder betydet noget forskelligt. Foucault siger at mennesker bliver til subjekter på forskellige måder. Han opstiller 3 grundlæggende måder:
1) Gennem videnskabelige og diskursive praktikker
2) Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer
3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv
Foucault har undersøgt diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har søgt at programmerer og disponeret forskellige dele af menneskelivet på.
En måde at definerer pædagogik som magtform, eller ”ledelseskunst” som Foucault kaldte det, på er at forstå opdragelse, uddannelse og undervisning som praktikker og teknikker, der sigter imod at skabe individer med henblik på bestemte mål. For at opnå det, er det nødvendigt, at have viden om de individer der skal ledes og formes. Dvs. at denne ledelseskunst fungerer gennem en produktion af viden. Praktikkerne og teknikkerne udfolder sig i forskellige institutioner fx familien, skolen og daginstitutionen og i forskellige rum fx køkkenet eller klasseværelset og i forskellige relationer som barn/forældre, elev/lærer elev/elev og elevens forhold til sig selv. Formålet med disse praktikker og teknikker er altså at producerer bestemte individer fx det kompetente barn, den lydige borger eller det rationelle menneske. Måden man underviser på i skolen, har altså et mere overordnet formål, der sigter på at forme børnene på en bestemt måde og er en del af en politisk strategi, der søger at drive samfundet i en bestemt retning.
Ifølge Foucault skulle de feudale undertrykkelsesmekanismer efter den franske revolution erstattes med demokrati og frihed, men det var og er stadig nødvendig at skabe orden, stabilitet og velfærd. Han siger at ”Oplysningstiden der opfandt friheden har også opfundet måder ar regulerer den på” ikke med undertrykkelse og vold men med en mere skjult magtform. Magt er ikke mere noget der udøves oppefra og ned, den besiddes ikke af bestemte individer, men har stadig en intentionel karakter.
For at analyserer de nye magtformer foreslog Foucault at vi udskifter de begreber vi har analyseret magt med, i stedet for at analyserer magten som negativ, kan man fokusere på dens positive og produktive egenskaber og analyserer dens tekniker og regulationer. Magten udøves gennem normer og ikke gennem forbud og udelukkelse, og fungerer på niveauer og i former der overskrider staten og dens apparater.
Den moderne magtform er kendetegnende ved at have samfundets og individets selv, deres velfærd, vækst, sundhed og moralske habitus som sit mål og søger igennem en række tekniker at forme individerne, deres relationer til andre, deres aktiviteter og kropsforvaltning.
Gennem en mængde tiltag som iværksættes på fx sygehuse, skoler, kaserner og fabrikker søges at individualiserer, differentierer, sammenligne, homogeniserer, hierarkiserer og udelukke bestemte individer.
De forskellige teknikere rettes mod kroppen med magtteknologier som fx træning, overvågning, eksamination, straf, rum og skematisering af tid. De søger at dresserer, styrer og afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel.
Ifølge Foucault er disciplin ikke undertrykkelse men raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd.
Foucaults har lavet meget lange og detaljerede historiske undersøgelser ikke kun af historisk interesse, men for at diagnosticere problematikker i dem moderne velfærdstat. Problematikker der har sine rødder idet 18. århundrede, da befolkningen ikke mere var underlagt fyrstemagten og derfor blev et politisk og økonomisk problem.
Teksten til tirsdag
Teksten til tirsdag
Michael Foucault - pædagogik som magtteknologi
Puha jeg synes at det er en svær men også tankevækkende tekst at komme igennem. Jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at beskæftige os mere med Hr. Foucault i fremtiden, så jeg har tygget teksten igennem et par gange og for min egen skyld forsøgt at skrive et referat. Det hjalp meget på forståelsen, men jeg synes at historie og nutid roder rundt mellem hinanden og gør det svært at genfortælle teksten.
Michael Foucault - pædagogik som magtteknologi
Puha jeg synes at det er en svær men også tankevækkende tekst at komme igennem. Jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at beskæftige os mere med Hr. Foucault i fremtiden, så jeg har tygget teksten igennem et par gange og for min egen skyld forsøgt at skrive et referat. Det hjalp meget på forståelsen, men jeg synes at historie og nutid roder rundt mellem hinanden og gør det svært at genfortælle teksten.
mandag den 31. januar 2011
BROKKASSEN
Brokkassen: surt show
Efter en hyggelig arbejdsdag sammen med Sonja og Carsten B. Blev opgaven endelig helt færdig. Så var planen, at den skulle printes ud og afleveres. Så hen og sætte 100 kr. ind på studiekortet. I mellemtiden var klokken passeret 14, så kontoret var lukket, men Sonja var ikke helt færdig endnu og hun ville printe sin opgave ud hjemme og er så sød at tilbyde at aflevere min i morgen også. Op på biblioteket, tænde en pc. er, usbnøglen i, kortet i automaten til printeren og så virker lortet ikke!!!!!!
Nå nu er opgaven printet ud på min egen printer, så må jeg jo tage busturen på 2 gange 1 time og 10 min. og 2 klip a`44 kr. i morgen igen. TAK FORDI I GAD LÆSE MIT BROK, DET LETTEDE!
Efter en hyggelig arbejdsdag sammen med Sonja og Carsten B. Blev opgaven endelig helt færdig. Så var planen, at den skulle printes ud og afleveres. Så hen og sætte 100 kr. ind på studiekortet. I mellemtiden var klokken passeret 14, så kontoret var lukket, men Sonja var ikke helt færdig endnu og hun ville printe sin opgave ud hjemme og er så sød at tilbyde at aflevere min i morgen også. Op på biblioteket, tænde en pc. er, usbnøglen i, kortet i automaten til printeren og så virker lortet ikke!!!!!!
Nå nu er opgaven printet ud på min egen printer, så må jeg jo tage busturen på 2 gange 1 time og 10 min. og 2 klip a`44 kr. i morgen igen. TAK FORDI I GAD LÆSE MIT BROK, DET LETTEDE!
mandag den 24. januar 2011
problemformulering
Så tror jeg nok at jeg har fundet problemformuleringen.
Hvordan kan pædagoger i samarbejde med forældre bedst mulig udvikle en pædagogisk praksis der tilgodeser alle børns muligheder for udvikling og læring uanset forældres forskellige livsformer og værdier?
Hvordan kan pædagoger i samarbejde med forældre bedst mulig udvikle en pædagogisk praksis der tilgodeser alle børns muligheder for udvikling og læring uanset forældres forskellige livsformer og værdier?
lørdag den 22. januar 2011
Problemformulering
Så prøver jeg lige igen med 2 nye problemformuleringer:
Jeg er ikke helt sikker på om den er der endnu, men jeg hælder nok mest til den første.
Hvilken betydning har et godt forældresamarbejde, når rammerne for det pædagogiske arbejde skal udfyldes i et dagtilbud(3 - 6 år)?
Hvordan kan forældresamarbejdet være med til at sikre størst mulig enighed om det pædagogiske indhold i et dagtilbud (3 - 6 år) og hvad er pædagogens rolle, når forskellige livsstile og værdier skal tilgodeses?
Jeg er ikke helt sikker på om den er der endnu, men jeg hælder nok mest til den første.
Hvilken betydning har et godt forældresamarbejde, når rammerne for det pædagogiske arbejde skal udfyldes i et dagtilbud(3 - 6 år)?
Hvordan kan forældresamarbejdet være med til at sikre størst mulig enighed om det pædagogiske indhold i et dagtilbud (3 - 6 år) og hvad er pædagogens rolle, når forskellige livsstile og værdier skal tilgodeses?
fredag den 21. januar 2011
Problemformulering
Eller
Hvad er pædagogens rolle i forhold til forældresamarbejdet, i et dagtilbud 3 – 6 år, når der er uenighed om etableringen af en økologisk og bæredygtig have, som formanden for forældrebestyrelsen foreslår, skal drives i samarbejde mellem forældre og pædagoger?
Hvad er pædagogens rolle i forhold til forældresamarbejdet, i et dagtilbud 3 – 6 år, når der er uenighed om etableringen af en økologisk og bæredygtig have, som formanden for forældrebestyrelsen foreslår, skal drives i samarbejde mellem forældre og pædagoger?
Abonner på:
Opslag (Atom)