Sundhedsfremme i teori og praksis til mandag den 14. marts

Sundhedsfremme i teori og praksis til mandag den 14. marts

s. 16
At forstå sig på mennesker:
I interviews med forskellige faggrupper, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for det offentlige bliver informanterne spurgt om: Hvad det kommer an på, for at tingene lykkedes inden for deres fag.
Så godt som alle svarer, at det vigtigste er at man forstår sig på mennesker.
Der er to eksempler: en jordemor og en ergoterapeut, begge siger, at det er vigtig at møde brugerne, der hvor de er og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov. Ergoterapeuten fremhæver desuden fagligheden som meget vigtig.

s. 22 – 23
Eksemplerne her er fra en aktivitetskonsulent og en sundhedsplejerskes arbejde. De arbejder begge med grupper eller midlertidige fællesskaber(mødregruppe og ældreklub), også de tager udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, så det er brugerne der bestemmer. Sundhedsplejersken og aktivitetskonsulenten fungerer som en slags fødselshjælpere for at få samværet i gruppen op og stå og derudover som en slags konsulenter som brugerne kan stille faglige spørgsmål til. Sundhedsplejersken definerer sit arbejde som ”kulturpleje”.
Menneskearbejde før ekspertarbejde: Eksemplerne fra interviewene i bogen viser, at der er enighed blandt informanterne om, at i mødet med borgerne skal der gøres ”menneskearbejde før man kan gøre ekspertarbejde” Dvs. at før man kan udfører ekspertarbejde, må man skabe tillid hos brugeren og lytte til hvad brugeren selv mener om sin situation, altså at møde brugeren som et subjekt, der selv er ekspert i sit liv. (s. 26)

Hermeneutik: betyder fortolkningskunst eller forståelseslære
Et teoretisk svar på hvorfor menneskearbejde før ekspertarbejde er vigtigt er: ” at kommunikation ikke så meget handler om at sende klart som at koble klogt” Hermeneutik er en filosofisk tradition med rødder tilbage til 1500 tallet, hvor man er optaget af, hvordan man forstår andre mennesker, tekster, bibelen romaner mm. Hermeneutisk tradition gik i lang tid ud på at finde metoder til at forstå mennesker, tekster mm. på, men ifølge Gadamers filosofiske hermeneutik handler forståelsen ikke om metoder, men om en måde at være til som menneske på. Gadamer mener, at vi forstår andre mennesker i kraft af vores fordomme eller forforståelse. Når bruger og fagperson møder hinanden med forskellige fordomme eller forforståelse der ikke overlapper hinanden, må der gøres et arbejde for, at kommunikationen kan lykkedes og de kan nå frem til en fælles forståelse.
Gadamer siger at for at nå til forståelse, må man sætte sine fordomme i spil og stille sig åben og gå ind i samtalen med den opfattelse, at det ikke er sikkert at ens egen fordomme/forståelse er den rigtige. At stille sig åben betyder at man stiller spørgsmål, for først når man har stillet spørgsmålet får man svaret(s. 55 – 59).

”At koble klogt snare end at sende klart” = det handler ikke kun om at sende et budskab, men om at gøre budskabet efterspurgt. Eller sagt på en anden måde: at få spørgsmål til at melde sig hos brugeren(vække interesse), som den professionelle så kan knytte an til. De professionelle skal være klar med svarene, når brugeren stiller spørgsmålet. Sundhedspædagogik handler ikke kun om viden, men i høj grad også om færdigheder, holdninger og følelser.

Sundhedspædagogik behøver ikke altid at være et forhold mellem professionelle og brugere. Det kan også handle om at få borgere til at udveksle erfaringer og holdninger med andre borgere og skabe fællesskaber (eksempel i bogen med forældre og børn i en 7. klasse ang. Alkohol).

I sundhedspædagogik gælder det om at koble til viden, færdigheder, holdninger, følelser og identitet.

I sundhedspædagogik kan man bruge Antonovskys teori til at forstå at sundhed ikke kun handler om viden (begribelighed) men også handler om handling(håndterbarhed) og holdninger og følelser (meningsfuldhed/motivation) tilsammen giver det en følelse af sammenhæng.

Når man tager afsæt i praktikernes erfaring, hermeneutik og Antonovsky, skal man ikke tage udgangspunkt i at viden fører til ændret holdning og handling.

Ved ikke kun at inddrage den der har et problem, men kredsen omkring ham Fx alle unge i en gruppe, hvor nogle drikker eller sniffer. Hermed kan den unge, der har problemer, identificerer sig med de andre i gruppen. Den unges opfattelse af sin identitet, (hvilken gruppe hører jeg til, hvad er jeg værd, hvad har jeg erfaret), er afgørende for hvilken betydning personen tillægger den viden han får og hermed hvilken handling han vælger.

Der findes forskellige metoder inden for sundhedspædagogik der tager udgangspunkt i at ”koble” i bogen er nævnt: ”Du bestemmer – Byg hvor du står -Skitsens metode og Fremtidsværksted.

Undersøgelser har vist at store sundhedskampagner oftest er virkningsløse, de retter sig mod brede målgrupper og har derfor svært ved at ”koble”.

Sundhedspædagogik skal for at virke knytte sig til folks konkrete situation, det er folks identitet og livsform der er afgørende for deres sundhedsadfærd. Viden er sekundær og man kan ikke hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.(kap. 5)

Gruppeopgave SKB Susanne og Inga

Gruppearbejde SKB Susanne og Inga

Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?
Omdrejningspunkterne for besvarelsen er følgende:

• sundhedsopfattelserne,
• sundhedsfremme og forebyggelse
• videnskabsperspektiverne

Derudover kan man inddrage følelsen af sammenhæng og kost, hygiejne og bevægelse.

Målgruppe: Dagtilbud 3 – 6 år.

Pædagogen skal bruge sin viden om sundhed for at leve op til loven, bl.a. Sundhedsloven § 119 – 129 og dagtilbudsloven § 7 hvor der står: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

I WHO’s positive definition af sundhed er: sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom.

Antonovskys definition af sundhed er: OAS (følelse af sammenhæng), livsglæde og livsmod.

Det vil sige at pædagogen både skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.

Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at skabe livskvalitet og livsglæde i dagtilbuddet. Det kan hun gøre ved at vise børnene omsorg, anerkendelse, hjælpe dem til at blive inkluderet i fællesskaber og sørge for at de får en følelse af sammenhæng. Det gør hun ved at sørge for at der er forudsigelighed (tryghed) i hverdagen, og at børnene får passende udfordringer og medbestemmelse.

Pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende ved at sørge for at børnene for frisk luft, motion og sund mad (hvis der er madordning i dagtilbuddet) Hun skal lære børnene om håndhygiejne, sørge for udluftning og holde øje med at hygiejnen i institutionen er i orden.

Der er 3 videnskabsperspektiver på sundhed:

Det naturvidenskabelige perspektiv = viden om kroppen som en biologisk organisme. Pædagogen skal have en viden om, hvordan kroppen fungerer og en viden om hvad der gør mennesker syge og hermed en viden om, hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. Det naturvidenskabelige perspektiv bygger på den patogenetiske viden (hvad gør mennesker syge?)


Det samfundsvidenskabelige perspektiv: Pædagogen skal have en viden om, hvordan samfundets institutioner bidrager til sygelighed og hermed en viden om, hvordan institutionslivet tilrettelægges, så en sund udvikling understøttes og sygdom undgås.

Det humanistiske perspektiv: Her har pædagogen fokus på det enkelte barns ret til at være subjekt og på at barnet har en følelse af sammenhæng i sit liv (Antonovsky). Det humanistiske perspektiv bygger på den salugenetiske tænkning (hvad gør mennesker sunde?)

SKB test den 22.02.2011

SKB test den 22.02.2011
1
Hvordan definerer WHO sundhed?

Svar: som en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom.

2
Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om.

Svar: den positive = livskvalitet og fravær af sygdom. Det brede: her indgår både levevilkår (fx forurening - arbejdsmiljø – økonomi – kultur – social baggrund) Netværk (familiemønstre – roller – kommunikation – samværsformer) og livsstil (alkohol – mad – motion – tobak – stoffer – sex) som forudsætninger for fysisk og psykisk velvære.
3
Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a. at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)

Svar: Sundhedsfremme er baseret på ”muligheds tænkning” Målet er livskvalitet, livsglæde, handlekompetence og følelse af sammenhæng. Midlet er dialog. Perspektivet er nedefra og op dvs. dialog hvor den enkelte er subjekt.
4
Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a. at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på, mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra, samt de tre forebyggelsesgrupper)

Svar: Forebyggelse er baseret på risikotænkning. Målet er ændring af adfærd. Midlet er sundhedskampagner. De tre forebyggelsesgrupper er: Den primære forebyggelse hvor der sættes ind før nogen sygdom kan spores. Den sekundære forebyggelse der er vejledning eller behandling af individer, der er i risikozonen og den tertiær forebyggelse over for individer der er syge, for at hindre at sygdommen forværres.
5
Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis – (vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)

Svar:
Målgruppe: dagtilbud 3 – 6 år. Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at arbejde på at få alle børn inkluderet i fællesskaber, arbejde anerkendende, skabe tryghed og en følelse af sammenhæng.

6
Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis – (vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforbyggende)

Svar:
Målgruppe: dagtilbud 3 – 6 år.
Når pædagogen lærer børnene at vaske hænder og sørger for at de får frisk luft om motion er det sygdomsforebyggende.
7
Giv et bud på hvorfor det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?

Svar: sundhed i et naturvidenskabeligt perspektiv er viden om kroppen som en biologisk organisme. En viden om hvad der gør mennesker syge og hermed også en viden om hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. For at skabe rammerne for det sygdomsfrie liv, må pædagogerne vide noget om hvordan kroppen fungerer.
8
Giv et bud på hvorfor det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?

Svar: Sundhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv er viden om hvordan samfundet og samfundets institutioner bidrager til sygelighed og en heraf afledt viden om hvordan institutionslivet kan tilrettelægges, så en sund udvikling fremmes og sygeligheden modvirkes.
9
Giv et bud på hvorfor det også er vigtigt at have det humanvidenskabelige perspektiv på sundhed?

Svar: I det humanistiske perspektiv handler sundhed om den enkeltes ret til at være subjekt og om mening og mestring (Antonovsky) Der er fokus på det salutogenetisk tænkning de vil sige hvad der gør mennesker sunde.

Kritisk læsning/tekstbearbejdning af DKK tekst

Kritisk læsning/tekstbearbejdning af:
Tekst til DKK mandag den 28.02.11

Kap. 6 i ” forskel og fællesskab” af Helle Bundgaard & Eva Gulløv
Forvaltningen sætter spor

Bureaukrati

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?
Teksten fortæller noget om det magt hierarki der hersker mellem politiker, forvaltningerne i kommunerne og daginstitutionerne og hvordan det kan ramme forældrene og i sidste ende børnene. Hvordan en politisk beslutning om sprogstimulering af børn, ned anden etnisk baggrund, kan ende med at få helt andre konsekvenser, end det var hensigten.

Hvorfor er denne tekst skrevet – formål?
Teksten fortæller bl.a. at daginstitutioner er forandret fra at være en pædagogisk institution, der fungerer inden for en overordnet økonomisk og politisk rammer, til at være instans der også skal løse politiske problemer. Teksten viser, at der er mange ting i spil, når institutionen skal udføre politiske beslutninger i praksis.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?
Magthierarki. Politikerne tager en beslutning om at styrke sprogudviklingen i dagtilbuddet, som forvaltningen skal administrerer. Forvaltningen bestemmer i dette tilfælde, at institutionen skal udfylde skemaer over børn med anden etnisk herkomst, skemaer der ud over børnenes sproglige formåen også omhandler de tosprogede børns emotionelle tilstand og motoriske, kognitive og sociale udvikling. Skemaerne skal underskrives af børnenes forældre og returneres til kommunen, der så tildeler institutionen ressourcer til sprogudvikling. Det sætter ledere og pædagoger i et dilemma. De er enige i at sprogstimulering er vigtig, de er ikke enige i metoden med spørgeskemaerne og nogle pædagoger har det svært med at de skal bede om forældrenes underskrift. Forældrene kan ikke forstå, at deres børn skal forskelsbehandles. Der bliver ikke lavet skemaer over danske børn, og forældrene er utrygge ved hvor længe kommunen opbevarer skemaerne og hvad de ellers kan bruges til. Lederne er på deres side tvunget til at gennemfører undersøgelsen, for at få del i de ekstra ressourcer og i tilfælde af sammenlægninger af institutioner også for at bevarer deres job. Formålet med tidlig sprogstimulering er at børnene skal lære dansk før de starter i skolen. I fortællingen i teksten bliver en far så vred over metoden med spørgeskemaet, at han tager sin søn ud af institutionen og melder ham ind i en arabisk skole.

Hvad er tekstens nøgleord?
Bureaukrati, politisk styring og pædagogisk praksis, modstandsreaktion, tilpasningsstrategi, personaleopfattelse, forældre-reaktion.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sine mål?
Der er brugt eksempler fra virkeligheden, hvor forfatterne har været på feltarbejde i både forvaltningen og institutionen samt lavet interview med forældre.

Om forfatteren og målgruppen

Hvad er forfatterens baggrund?
Helle Bundgaard er ph.d. og lektor på institut for antropologi ved Københavns Universitet.
Eva Gulløv er ph.d. og lektor på institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet.
Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

Hvad er forfatterens interesse?
Magt, integration, forandring af institutionernes betingelser.

Hvem henvender teksten sig til?
Pædagogstuderende, pædagoger, ledere og beslutningstagere på daginstitutionsområdet.

Hvor har den været bragt?
I bogen ”Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution”

Om min egen holdning

Hvad finder jeg positiv?
Jeg finder det positivt at tosprogede børn kommer i børnehave og lærer dansk.

Hvad finder jeg negativ/irriterende?
Jeg mener at det er en diskriminerende måde de tosprogede børn og deres forældre bliver behandlet på. Jeg kan godt forstå at forældrene er utrygge ved, at forvaltningen skal have alle disse oplysninger om deres børn. Jeg mener at pædagogerne godt selv kan vurderer, hvilke børn der har brug for sprogstimulering og at bureaukratiet med skemaer til forvaltningen kunne undgås.

Hvad finder jeg interessant?
Jeg finder problematikken om magt og bureaukratiet interessant.

Hvad er sværest at forstå?
Jeg synes ikke at teksten var svær at forstå.

SKB tirsdag d. 22.02

En brat opvågning tirsdag med SKB test. Jeg havde læst på teksterne hjemmefra og mente egentlig også at jeg forstod det læste. Alligevel synes jeg at det var svært, at formulere det på skrift. Men det er måske et ”hent” om at jeg skal læse mere grundig og evt. bruge den tekst om kritisk læsning, som vi fik af Lisbeth, som redskab.

Referat af tekst om Foucault

Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi af Stefan Hermann

Teksten handler om franskmanden Michel Foucault, født 1926 død 1984. Han studerede som ung psykologi og filosofi, senere underviste og forskede han forskellige universiteter og blev i 1970 udnævnt til professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris.
Foucault har undersøgt så forskellige ting som: galskab, sygdom, død, kriminalitet, seksualitet mm og hans viden bliver brugt indenfor: idehistorie, litteraturhistorie, psykologi, etnografi, statskundskab, sociologi, kriminologi, religionsvidenskab, jura, management og andre forskningsfelter. Hans grundlæggende temaer er magt, viden og subjektivitet.
Ifølge Stefan Hermann handler dele af Foucaults forfatterskab om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig, men virker i kraft af synliggørelse og produktion af viden om de mennesker ledelsen (magtudøvelsen) er rettet imod fx familien, skolen eller daginstitutionen, som er arenaer, der former menneskers krop, sjæl, adfærd og evner.
Da Foucault ikke har nogen egentlig teori som fx Luhmann eller Habermas, kan hans værker ikke på samme måde bruges på empiriske problematikker. Derimod kan Foucault bruges til at provokerer og problematiserer vores opfattelse af os selv og den måde vi forstår fx seksualitet, sygdom og død eller den måde vi indretter skoler på.

Som sagt var Foucaults grundlæggende temaer magt, viden og subjektivitet. Kort før sin død foretager han en kort karakteristik af sit projekt, hvor han siger at projektet fra først til sidst har været at fortælle historien om de forskellige måder mennesker i vores kultur er blevet gjort til subjekter. Hermed siger han at subjektet er historisk givet. Det at være menneske, har til forskellige tider og på forskellige steder betydet noget forskelligt. Foucault siger at mennesker bliver til subjekter på forskellige måder. Han opstiller 3 grundlæggende måder:
1) Gennem videnskabelige og diskursive praktikker

2) Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer
3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv

Foucault har undersøgt diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har søgt at programmerer og disponeret forskellige dele af menneskelivet på.
En måde at definerer pædagogik som magtform, eller ”ledelseskunst” som Foucault kaldte det, på er at forstå opdragelse, uddannelse og undervisning som praktikker og teknikker, der sigter imod at skabe individer med henblik på bestemte mål. For at opnå det, er det nødvendigt, at have viden om de individer der skal ledes og formes. Dvs. at denne ledelseskunst fungerer gennem en produktion af viden. Praktikkerne og teknikkerne udfolder sig i forskellige institutioner fx familien, skolen og daginstitutionen og i forskellige rum fx køkkenet eller klasseværelset og i forskellige relationer som barn/forældre, elev/lærer elev/elev og elevens forhold til sig selv. Formålet med disse praktikker og teknikker er altså at producerer bestemte individer fx det kompetente barn, den lydige borger eller det rationelle menneske. Måden man underviser på i skolen, har altså et mere overordnet formål, der sigter på at forme børnene på en bestemt måde og er en del af en politisk strategi, der søger at drive samfundet i en bestemt retning.

Ifølge Foucault skulle de feudale undertrykkelsesmekanismer efter den franske revolution erstattes med demokrati og frihed, men det var og er stadig nødvendig at skabe orden, stabilitet og velfærd. Han siger at ”Oplysningstiden der opfandt friheden har også opfundet måder ar regulerer den på” ikke med undertrykkelse og vold men med en mere skjult magtform. Magt er ikke mere noget der udøves oppefra og ned, den besiddes ikke af bestemte individer, men har stadig en intentionel karakter.

For at analyserer de nye magtformer foreslog Foucault at vi udskifter de begreber vi har analyseret magt med, i stedet for at analyserer magten som negativ, kan man fokusere på dens positive og produktive egenskaber og analyserer dens tekniker og regulationer. Magten udøves gennem normer og ikke gennem forbud og udelukkelse, og fungerer på niveauer og i former der overskrider staten og dens apparater.

Den moderne magtform er kendetegnende ved at have samfundets og individets selv, deres velfærd, vækst, sundhed og moralske habitus som sit mål og søger igennem en række tekniker at forme individerne, deres relationer til andre, deres aktiviteter og kropsforvaltning.
Gennem en mængde tiltag som iværksættes på fx sygehuse, skoler, kaserner og fabrikker søges at individualiserer, differentierer, sammenligne, homogeniserer, hierarkiserer og udelukke bestemte individer.
De forskellige teknikere rettes mod kroppen med magtteknologier som fx træning, overvågning, eksamination, straf, rum og skematisering af tid. De søger at dresserer, styrer og afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel.
Ifølge Foucault er disciplin ikke undertrykkelse men raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd.
Foucaults har lavet meget lange og detaljerede historiske undersøgelser ikke kun af historisk interesse, men for at diagnosticere problematikker i dem moderne velfærdstat. Problematikker der har sine rødder idet 18. århundrede, da befolkningen ikke mere var underlagt fyrstemagten og derfor blev et politisk og økonomisk problem.

Teksten til tirsdag

Teksten til tirsdag
Michael Foucault - pædagogik som magtteknologi

Puha jeg synes at det er en svær men også tankevækkende tekst at komme igennem. Jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at beskæftige os mere med Hr. Foucault i fremtiden, så jeg har tygget teksten igennem et par gange og for min egen skyld forsøgt at skrive et referat. Det hjalp meget på forståelsen, men jeg synes at historie og nutid roder rundt mellem hinanden og gør det svært at genfortælle teksten.