Mandag den 12. december

Litteratur: Rokkjær, Åge (2007) Pædagogik - refleksion og faglighed. Semi-forlaget. Kap. 4: Pædagogikkens 7 forhold.
Underviser: Susanne

Mandagens gruppeopgave var: Udarbejd et forslag til en tekst med udgangspunkt i ”jeres institution”, hvor I inddrager de 7 forhold. Inddrage vil sige at I, i gruppen bliver enige om indholdet i de 7 forhold, fx hvilke menneskesyn skal forme jeres pædagogik osv.

Vi var igen ramt af sygdom i klassen og os der var mødt op så mere eller mindre ”stenet” ud, så det endte med, at vi kunne vælge mellem at beskæftige os med de 7 forhold eller vores opgave, som skal afleveres i morgen.

Også i vores gruppe var vi ramt af sygdom, så vi valgte at printe vores færdige opgave ud, og så gå i gang med de 7 forhold. Men vi var stenet så vi kunne ikke rigtig komme i gang. Heldigvis var der nogen der var mere vakse bl.a. Pia og Aygül, så ved fælles hjælp blev opgaven fremlagt på klassen.

I vores opgave har vi beskæftiget os med unge drenge (14 – 18 år) med ADHD

Mit forslag til indhold i de 7 forhold:

1.      Samfundssyn: på det bosted vi besøgte fortalte de, at de unge de fik, blev sværere, men bevillingerne blev ikke større. Samfundet har valgt at spare på det sociale område. Jeg frygter at det kan blive svært for de unge at agerer i et samfund, hvor de skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, som de ikke passer ind i.

2.      Menneskesyn: Jeg mener at vi udvikler os i dynamik med omverden, dvs. i en vekselvirkning mellem indre og ydre styring = Dialektisk. Jeg mener at det systemiske menneskesyn, hvor det er systemet der tilpasses brugeren og ikke omvendt, og hvor der samtidig er fokus på fællesskabet, er det ideale. 

3.      Pædagogisk mål (dannelsesideal) At brugeren kan blive inkluderet i det demokratiske samfund og føle sig værdsat og anerkendt og oplever mening med tilværelsen. (Berit Bae, Axel Honnet, Antonovsky) Dannelse dvs. at bruger får myndighed, dømmekraft og handlekompetence.

4.      Pædagogiske principper: Jeg mener at det er vigtigt at opholdet og de tiltag, der sættes i værk, skal være meningsfulde for den unge, det vil sige at de får medindflydelse på deres liv og at de føler, at de kan klare de krav der bliver stillet til dem. Et eks.: På opholdsstedet fortalte lederen, at der var lavet undersøgelser, der viste, at unge med ADHD ikke kan koncentrerer sig mere end 15 min. ad gangen, så det er vigtigt at man som pædagog tilpasser sine krav/forventninger til barnets evner.

5.      Pædagogens rolle: At være lyttende – tydelig i min kommunikation - tålmodig – autentisk – ansvarlig og anerkendende.

6.      Tilrettelæggelse: Jeg mener at det er vigtig at have en overordnet ramme/plan for at give de unge en tryg og forudsigelig hverdag, men der skal også være plads til ”fri tid” uden voksenindblanding. Den unge vi interviewede på bostedet sagde ”Det værste er når de laver noget om, og så glemmer at sige det, det kan jeg slet ikke tage”(Der var en tavle i køkkenet med 14 dags planer for, hvem der skulle lave mad, hvornår de skulle møde og på hvilket værksted, de skulle arbejde osv.. ) Jeg mener at pædagogerne også må have en plan B, så den unge føler at de voksne har styr på tingene = tryghed. At pædagogerne holder faste møder, hvor de reflekterer over stedets mål og pædagogik.

7.      Metoder: I samarbejde med øvrige ansatte, brugere og forældre at lægge rammerne for en struktureret hverdag. At bruge sig selv og sige hvad man mener uden at være moraliserende. At inddrage de unge i planlægning af deres hverdag og deres fremtid. Finde praktikplads, gøre dem selvhjulpen med hverdagsting som madlavning, rengøring osv. Støtte de unge i at skabe relationer til andre unge.

x.   evaluering: Bortset fra mit noget pessimistiske samfundssyn, mener jeg at de 7 forhold hænger sammen. Hvis jeg skal være kritisk overfor Åge Rokkjærs 7 forhold, så mener jeg, at de for at give et svar, skal bruges i praksis. I teorien kan man sagtens finde en masse positive begreber at sætte ind og tegne et ideelt billede af en fiktiv praksis .

I formiddagspausen lavede 5. semester i SKB et meget alternativt og sjovt Lucia optog.

Hvad har jeg lært i undervisningen? Øvelse i at reflekterer over sin egen og andres praksis, hvorfor gør vi som vi gør? hvad ligger der bag, hvad betyder noget for mig?

Hvordan kan jeg koble undervisning sammen med læringsmålene? Viden og forståelse om centrale pædagogiske begreber. Øvelse i at arbejde med dokumentationsformer. Øvelse i at anlægge et perspektiv på pædagogens handlemuligheder og kulturforståelse i en samfundsmæssig betydning og i at afdække  og beskrive  sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde.

Tirsdag den 6 december

Underviser Lisbeth
Litteratur: Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I Pedersen, C. (red): Inklusionens pædagogik. Fælleskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, kap. 3, side 79 - 104
Führ, M. (2007): Hvad er humor. I Lyhne, J. og Knoop, H. H. (red.): Positiv psykologi - positiv pædagogik. Dansk psykologisk forlag, side 203 - 216

Vi startede med at summe over essensen af de tekster vi har læst til i dag. Lisbeth gennemgik: Mekanisk og systemisk menneskesyn:

Mekanisk menneskesyn: fokus på individet - det er barnet der skal tilpasse/forandre sig - det kompetente barn.

Systemisk menneskesyn: systemet skal tilpasses - fokus på fælleskab/relationer - pædagogen skal gøre noget andet for at skabe inklusion.

Inklusion: ansvar for fællesskabet samtidig med individualisme

Menneskesyn, børn udvikler sig:

• Indefra: selvforvaltning
• Udefra: pædagog er styrende
• I samspil mellem pædagog og barn

Vi havde også en snak om humorens betydning for at skabe relationer, og at børn har forskellig humor i forskellige alderstrin.

Vi så en film fra to daginstitutioner: Svanen og Hirtshals børnehave.

I Svanen går man ind for fri leg, idet de mener at socialisering, samspil, mm. læres ved fri leg. De går ind for selvforvaltning inden for fastlagte rammer og siger at det er børnenes lyst, der driver værket (læring)
I Hirtshals Børnehave har de meget fokus på læreplanen, idet de siger at børn har ret til at lære, børn er studerende, der lærer gennem oplevelser, kropslig udfoldelse, musik mm. og børn må gerne lære at læse og skrive i børnehaven.
Ud over lederne i de to daginstitutioner udtalte Stig Bogstrøm, Henriette Kjær og Jan Kampmand:

Stig Bogstrøm ("læreplanens far"): Kritiserer børns selvforvaltning, han siger at ensidig selvforvaltning= ensidig læring. Daginstitutionen er ikke en forskole, børn skal lære af lyst.

Henriette Kjær (tidligere socialminister) siger: "De stærke styrer, læreplanerne skal gøre børn ensrettet og lærer dem overgang til skolen.

Jan Kampmand: fremhæver legens betydning for læring. Han siger at: børn forvalter egen læring ved fri leg frem for "tvangsleg"
Jeg tænker: at filmen giver et billed af forskellig menneskesyn mht. om børn lærer indefra, udefra eller i samspil.

Derefter var vi på besøg hos GAIA, hvor vi så og hørte om deres museum for "Autsider Art", hørte om deres kunstskole og blev vist rundt i deres butik og værksteder. Vi sluttede af med at spise i GAIAs resturant.
Da vi kom hjem snakkede vi sammen i grupperne om, hvad vi havde set og hørt og fremlagde det for hinanden på klassen.

Hvad har jeg lært i undervisningen: Træning i at tage essensen ud af en tekst - Om systemisk og mekanisk menneskesyn - Set og hørt om en arbejdsplads, hvor man arbejder med voksne med særlig behov.
Hvordan kan jeg koble underevisningen med læringsmålene: Viden om forståelse: Om menneskers levevilkår, om centrale pædagogiske begreber til belysning af forhold mellem teori og praksis.

Mandag den 5. december

Mandag den 5. december

Underviser: Susanne

Litteratur: Bent Madsen, Socialpædagogik kap. 4: Normalitet og afvigelse.
Bent Madsen skriver bl.a.:

Pædagoger bedømmer børn/brugere med formelle og uformelle procedure. Pædagoger har en ”ønskværdighedsforestilling” om hvordan børn skal være for at kunne kaldes ”normale.”
Det er når regler og normer brydes at pædagogernes normaliseringsarbejde bliver synligt for dem selv.

Når barn/bruger tilskrives en rolle, tilskrives pædagogerne også en rolle. Det kaldes typificering og selvtypificering.

Børn skal helst kunne leve op til institutionens ofte modsatrettede krav og kunne aflæse de sociale koder der er.

Ifølge det nordiske forskningsprojekt BASUN-projektet konstruerer pædagoger 4 Børnekategorier:

1.      Samværskompetence: barnet markerer egne behov, og udviser empati over for andre børn = Det mest kompetente barn.

2.      Selvmarkeringsadfærd: barnet markerer mest egne intentioner og behov = Socialt robuste børn.

3.      Konformitetsadfærd: Barnet indordner sig fællesskabets behov og udviser stor opmærksomhed overfor andre børns behov, men har svært ved at udtrykke egne behov = De nemme børn.

4.      Socialt isoleret børn: Barnet udviser hverken selvmarkering eller opmærksomhed over for andre børns behov = Risikobørn.

Problembørn defineres som dem der ikke kan regulerer deres adfærd til de ofte modsatrettede krav der stilles i institutionen.

Det normale liv defineres som det, der leves af majoriteten.

Vi var kun 1/2 klasse til undervisningen i dag. Susanne havde et stort oplæg med på power point og vi havde en livlig diskussion og erfaringsudveksling i klassen. Bl.a. talte vi om pædagogens store ansvar og om hvor vigtig det er at have etiken med og at vi som pædagoger er forpligtet til at gøre opmærksom på urimligheder i samfundet, gennem fx læsebreve.

Hvad har jeg lært i undervisningen: Både Bent Madsens tekst, oplæg og diskussion i klassen er en reminder om det ansvar og den magt, der ligger på pædagoger, når vi er med til at kategoriserer mennesker.
Hvordan kan jeg koble undervisningen med læringsmålene: Viden og forståelse om livskvalitet, etik og fællesskab - inklusion/eksklusion i et komparativt perspektiv. Kompetencer: til at anlægge et perspektiv på pædagogens handlemuligheder og kulturforståelse i en samfundsmæssig betydning.

Tirsdag den 29 november

Studiedag, hvor vi arbejdede i gruppen og havde vejledning med Susanne.

Mandag den 28.11.2011

Formiddag
Underviser: Lisbeth
Vi har til i dag læst "Fremtidens Børneinstitutioner" af Erik Sigsgaard ved hjælp af Kritisk læsning/tekstbeabejdning.

Af samme forfatter har vi til i dag læst: "Skældud"

Stikord og sætninger fra teksten:
Magt:
Magt er, ifølge den engelske sociolog Antony Giddens, evnen til at gøre en forskel i verden, at ændre på tingenes tilstand.

Besiddelse af magt i denne forstand gør mennesket til subjekt og aktør i sit liv. Magten er altid begrænset, ikke mindst af andres magt.

Når barnet institutionaliseres, kan det være udtryk for en dramatisk begrænsning af dets magt.
Den institutionslogiske skævvridning af magtfordelingen medfører:

1.  protester, modstand, opgiven - 
2.  tilpasning blandt børnene.

Den første mødes med: magtmidler som: tvang, manipulation, social kontrol - som ofte er skældud som så fremkalder nye reaktioner der igen fremkalder mere skældud.

Kommer barnet i sit institutionsliv ud for mange sådane indgreb, vil han måske efterhånden udvikle den opfattelse, at det ikke kan nytte noget at tage initiativer og handle forandrende.

Om at forlange at barnet skal se den voksne i øjnene, når den voksne skælder ud: "Barnets blik er døren til dets indre, kontrol med denne dør er kontrol med dets indre"
"Hvis et barns udtrykte vilje og kontrol over sit indre rum trues ofte, såvel hjemme som i institution eller skole, vil dets integritet, dets oplevelse af at "jeg er mig og adskilt fra dig" være i fare.

Selvværd: Barnets selvværd øges når barnet mødes som et ligeværdigt menneske, modtages med varme og respekteres i sine udtryk og meninger. Selvværdet svækkes, hvis dets rettigheder som barn og menneske ikke respekteres og barnet mødes som et objekt og bliver bedømt og diagnosticeret.

Ydmygelser: Mange børn oplever skældud som en krænkelse af deres indre rum.
Skældud kan få barnet til at føle skyld og skam.
Skyld: en følelse af tyngende ansvar, forårsaget af kritisable handlinger.
Skam: en meget stærk ulystfølelse, fremkaldt af noget upasasende, meget flovt og næsten vanærende hos en selv.

Undersøgelser viser at der er en klar sammenhæng mellem skældud og reaktans. Høj psykisk reaktans betyder at et menneske let løler sig krænket, føler sin frihed truet, er stærkt anspændt, har negative forventninger til andre, har "let til kniven ,øretæverne sidder løst, man er hurtig på aftrækkeren"

Der er lavet undersøgelse der viser at hvis barnet har er opdraget induktivt, dvs. at forældrene taler med børnene og der lægges vægt på børnenes ideer, så forøger det børnenes evner til kooperativ selvregulering. Hvis barnet derimod får en magtpræget opdragelse, hvor det udsættes for straf og skældud udvikler barnet nedbrydende og ødelæggende adfærd.

Et barn som ofte får skældud, vil nemt komme til at føle sig som syndebuk og kan efterhånden komme til at stivne i en bestemt adfærd.

Sigsgaard siger:"Jo mindre der skældes ud, desto færre forseelser vil der blive begået". 

Undervisningen:
Vi startede med at summe i små grupper over: hvad er identitet og dannelse. Her er nogle af svarene:

• Identitet = ståsted - mit jeg - habetus - personlighed - dannes i fællesskaber - er forskellige i forskellige kontekster - 3 p`er,
• Dannelse =opdragelse, 3 p`er, kulturpåvirkning, uddannelse,

Derefter gennemgik vi Lisbeths dias som handlede om en filosofisk tilgang til dannelse af Bernt Gustavsson og Finn Thorbjørm Hansen og om skældud af Sigsgaard.

Derefter så vi 2 film fra 2 daginsitutioner (Vognmandsparkens Børnehave og Bulderby) hvor de havde fokus på pædagogernes skældud og humor i daginstitutioner.
Til slut diskuterede vi i grupper:

• Hvad betyder serialitet? - Hvad er det modsatte?
• Hvad betyder institutionalisering? konsekvenser? fordele? ulemper?
• Beskriv det gode barn/den gode borger 

Hvad har jeg lært i undervisnigen?
Noget om skældud og hvad det gør ved børn, identitet og dannelse.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmål?
Viden og forståelse om centrale pædagogiske begreber til belysning af forholdet mellem teori og praksis.

Eftermiddag den 28.11.2011
Underviser Susanne.

Litteratur: Madsen, Bent (2005) Socialpædagogik - Integration og inklusion i det moderne samfund s. 301 - 320
Kap. 9 Socialpædagogiske dannelsesfællesskaber

Da Mette meldte afbud til intro om pædagogikprøven, gennemgik Susanne den for os.
Derefter så vi en filmen: Why Democracy Dr. 2 - 2007
Kinesisk film om hvordan børn i kina bliver opdraget og pesset frem af familien, der ingen midler skyr, for at børnene når de mål, forældrene har sat for dem, og om skolens serielle måde at behandle børn på.
I filmen skulle vi have fokus på identitet og dannelse.
Hvad har jeg lært i undervisnigen?
Mere om identitet, dannelse, etik og moral.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmål?
Viden og forståelse om: mennersk levevilkår, livsformer og identitet, om livskvalitet, etik og fællesskab - inklusion og eksklusion (teksten af Bent Madsen). Viden om centrale begreber til belysning af forholdet mellem teori og praksis.

Kritisk læsning/tekstbearbejdning

Fremtidens Børneinstitutioner.
Af Erik Sigsgaard.

Om teksten:
Hvilke problemer forsøger teksten at svare på?
Institutionalisering, hvor børn skal være som de andre, gøre som de andre og gøre som der bliver sagt. Er det den slags mennesker samfundet har brug for? Eller er det mennersker der kan tænke selv, tage iniatiativer, er kreative og sociale? Skal børn ikke have rettigheder i institutionen?

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet?
For at gøre os opmærksomme på at det er vigtigt at vi husker at behandle børn (og voksne) som enkelt individer, subjekter, der har ret til at have deres egen mening.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten - hvad er i fokus?
Institutionerne er kommet for at blive, men vi skal søge at afinstitutionalisere institutionerne. Børnene skal have rettigheder som: at danne venskaber, at færdes frit i og uden for børnehaven (sammen med en voksen), at spise når de er sultne, tisse når de er trængende og selv vælge eller fravælge aktiviteter.

Hvad er tekstens nøgleord?
Afinstitutionalisere - børneperspektiv

Hvordan er der argumenteret for påstandene - hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?
Han bruger humor - mange små praksisfortællinger - påstande som fx "børn er spærret inde" - citarer fra interview med børn og voksne.

Om forfatter og målgruppe:
Forfatterens baggrund og interesse:

Erik Sigsgaard
er født i 1938, han er seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Han var medlem af Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation i 1960erne og 1970erne for SF og senere Venstresocialisterne.
Sigsgaard blev uddannet lærer fra Statsseminariet på Emdrupborg i 1960, læste psykologi ved Københavns Universitet 1958 - 1962 og blev Cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole i 1982.
Siden 1980erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for børn og voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutions forskning ved Professionshøjskolen UCC i Glostrup.

Sigsgaard er særlig kendt for sit "Skældud-projekt", der fandt sted i 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget at skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Som led i projektet gav han forslag til andre former for kommunikation. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange børneperspektivet.
I 1994 fik han Peter Sabroe-prisen og i 2002 fik han Red Barnets Børnerettighedspris.
Citat af Sigsgaard: "De indsatte - Børnene- bør sikres visse rettigheder"   (Wikipedia, den frie encyklopædi)

Målgruppe: Bogen er skrevet for pædagoger og pædagogstuderende, men jeg mener at den også kan bruges af: forældre, andre der arbejder med børn og voksne og af politikere.

Artiklen er fra bogen: Fællesskab i forskellighed.(2010)  Redigeret af Ulla Liberg & Carsten Schou

Om min holdning
Hvad finder jeg positivt:
Jeg finder det positivt at Erik Sigsgaard ikke bare kritiserer og sætter spørgsmål ved hvordan institutionerne er. Han kommer med mange gode bud på, hvad der kan gøres bedre.
Hvad finder jeg negativt/irriterende?
At Erik Sigsgaard ikke sidder i folketinget mere :-)
Hvad er svært at forstå?
Jeg synes ikke at Sigsgaard er svær at forstå, Jeg kan godt lide hans måde at skrive på. De mange eksempler, og hans humor gør teksten meget letlæseligt.

Børnehave vil sætte chip på børn

Fem institutioner i Skanderborg og Silkeborg vil udstyre børnene med chip-armbånd. Ideen er at chipen skal registrere, hvornår børnene er i institutionen, så pædagogerne ikke skal bruge tid på at krydse af på et skema, når børnene bliver afleveret og hentet.

Lisbeth Højvang som er leder af en af de 5 institutioner, der fik ideen med et chip-armbånd (og som for nylig introdoucerede en vuggerobot), siger i Jyllandsposten:
 "udgangspunktet er at frigive tid ved at skære rutineopgaver væk, så pædagogerne føler, at de får mere tid til børnene. Med en automatisk registrering slipper personalet for at skulle hen og sætte et kryds. I stedet kan de have fokus på at sige goddag eller farvel og vinke med de børn, der har brug for det. På sigt kan chippen også have andre funktioner, f.eks. som barnets login på en pc, som kan huske, hvor langt barnet kom sidst med læringsprogrammer om f.eks. farver, tal og bogstaver."

Hmm! jeg tænker: hvad bliver det næste. Hvornår begynder man at sætte en chip i nakken på alle nyfødte? Så han chippen registrere, når barnet bliver lagt i kryppen i vuggestuen, så starter vuggerobotten. Når barnet vågner og skal have mad i spiserobotten (som allerrede findes til handicapet) kan chippen registrere, hvor meget mad og hvilke vitaminer osv barnet har fået. Digt selv videre....

Heldigvis er ideen kommet i modvind, før den er taget i brug idet både BUPL og forældreorganisationen FOLA tager skarp afstand fra automatisk regstrering af børn. Også Børneundervisningsminister Christine Antorini siger at det er i strid med lovgivningen.