Spørgsmål til overvejelse s 63 69 og 74

Spørgsmål til overvejelse: Den tværprofessionelle praktiker s. 63, 69 og 74
Vi har diskuteret spørgsmålene i gruppen, men hver især skrevet vores svar (I gruppen var ud over mig: Solveig og Anette)
Side 63
Hvilken betydning har overgangen i børns og unges dagligdag, og hvordan for vi viden om denne i vores praksis?
Børnene/de unge skal hele tiden omstille sig til forskellige voksne og forskellige regler og normer. Hvis de har svært ved at omstille sig får de problemer. De bliver hele tiden afbrudt i det de er i gang med.
Fordelen ved at skifte arena, kan være at børn/unge har mere succes i nogle arenaer end i andre fx skole/fodbold. De kan starte på en frisk i en ny arena.
Vi får viden ved at observere, og kommunikerer med børnene/de unge og kommunikere/samarbejde med voksne fra andre arenaer og forældre.
Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
I breddeperspektivet er man nødt til at se på det enkelte barns ressourcer, Der er forskel på hvor gode børn er til at omstille sig.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge?
Ved at være obs. På, hvordan børnene/de unge trives og være i dialog med dem. Være i dialog med de andre arenaer, hvordan oplever de, at barnet trives (uden at overtage deres syn på barnet). Ved forældresamarbejde.
Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Så vidt det er muligt, at få afsluttet en arena på en god måde, før man sender barnet/den unge videre til den næste. Det stiller krav til pædagogen om konflikthåndtering. Være opmærksom på hvordan barnet har det. Observere og være i dialog med barnet.
Side 69
Prøv at formulere et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret)- når de betegnes som utilpassede - i den praksis du kender til.
Når børn slår, bidder mm. eller ødelægger legen for de andre børn. Når de reagerer uhensigtsmæssig anderledes end forventet.
Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelles syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Hvis vi snakker breddeperspektiv, kan det være svært for brugergruppen, at få tætte voksenrelationer, når de hele tiden skifter arena. Det kan være svært, at leve op til de mange forskellige krav de forskellige voksne stiller.
Børnene kan også blive ekskluderet af kammeraterne, hvis de ikke lever op til forventningerne i de forskellige arenaer. Det er derfor også vigtig, at de professionelle laver aktiviteter, der styrker fællesskabet. Det er vigtig at man som professionel kender de krav, der stilles i de andre arenaer. Ved at have kendskab til de andre arenaer, kan man bygge videre på succeser derfra.
Side 74
Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve, at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller mere uformelle sociale fællesskaber. Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge færdes i, fører til at vedkommende ikke bliver integreret social?
Hvis barnet ikke kan/vil tilpasse sig de rammer, der er i arenaen. Hvis barnet ikke kender spillereglerne eller har svært ved at omstille sig. Hvis barnet fx er usoigneret – forkert tøj mm. Hvis barnet/den unge ikke passer ind under de normer og regler, der eksisterer. Stigmatisering kan være usynlig. Afstanden (forskellen) kan være så stor at det er svært at rette op på.
Man kan også bruge begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab
• Hvilke processer kan sættes i værk, således at fællesskabet ikke ekskluderer nogen, eller så det fællesskab der allerede er bevares
Man skal som professionel have fokus på de marginaliserede unge og prøve at skabe relationer mellem dem og de velfungerende. Prøve at styrke fællesskabet i gruppen. I en klasse med høj social kapital, har eleverne større tiltro til at deres kammerater ikke bliver kriminelle, hvilket igen fører til at de ikke så let bliver det = en positiv spiral.
De professionelle skal være obs. på hvilket social liv børnene/de unge færdes i. Hvad sker der i gruppen. Altså være bevist om brugergruppens sociale situation. Man skal inddrage børnene/de unge selv i de tiltag man foretager sig og være en resurse for dem.