Kritisk læsning/tekstbearbejdning af DKK tekst

Kritisk læsning/tekstbearbejdning af:
Tekst til DKK mandag den 28.02.11

Kap. 6 i ” forskel og fællesskab” af Helle Bundgaard & Eva Gulløv
Forvaltningen sætter spor

Bureaukrati

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?
Teksten fortæller noget om det magt hierarki der hersker mellem politiker, forvaltningerne i kommunerne og daginstitutionerne og hvordan det kan ramme forældrene og i sidste ende børnene. Hvordan en politisk beslutning om sprogstimulering af børn, ned anden etnisk baggrund, kan ende med at få helt andre konsekvenser, end det var hensigten.

Hvorfor er denne tekst skrevet – formål?
Teksten fortæller bl.a. at daginstitutioner er forandret fra at være en pædagogisk institution, der fungerer inden for en overordnet økonomisk og politisk rammer, til at være instans der også skal løse politiske problemer. Teksten viser, at der er mange ting i spil, når institutionen skal udføre politiske beslutninger i praksis.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?
Magthierarki. Politikerne tager en beslutning om at styrke sprogudviklingen i dagtilbuddet, som forvaltningen skal administrerer. Forvaltningen bestemmer i dette tilfælde, at institutionen skal udfylde skemaer over børn med anden etnisk herkomst, skemaer der ud over børnenes sproglige formåen også omhandler de tosprogede børns emotionelle tilstand og motoriske, kognitive og sociale udvikling. Skemaerne skal underskrives af børnenes forældre og returneres til kommunen, der så tildeler institutionen ressourcer til sprogudvikling. Det sætter ledere og pædagoger i et dilemma. De er enige i at sprogstimulering er vigtig, de er ikke enige i metoden med spørgeskemaerne og nogle pædagoger har det svært med at de skal bede om forældrenes underskrift. Forældrene kan ikke forstå, at deres børn skal forskelsbehandles. Der bliver ikke lavet skemaer over danske børn, og forældrene er utrygge ved hvor længe kommunen opbevarer skemaerne og hvad de ellers kan bruges til. Lederne er på deres side tvunget til at gennemfører undersøgelsen, for at få del i de ekstra ressourcer og i tilfælde af sammenlægninger af institutioner også for at bevarer deres job. Formålet med tidlig sprogstimulering er at børnene skal lære dansk før de starter i skolen. I fortællingen i teksten bliver en far så vred over metoden med spørgeskemaet, at han tager sin søn ud af institutionen og melder ham ind i en arabisk skole.

Hvad er tekstens nøgleord?
Bureaukrati, politisk styring og pædagogisk praksis, modstandsreaktion, tilpasningsstrategi, personaleopfattelse, forældre-reaktion.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sine mål?
Der er brugt eksempler fra virkeligheden, hvor forfatterne har været på feltarbejde i både forvaltningen og institutionen samt lavet interview med forældre.

Om forfatteren og målgruppen

Hvad er forfatterens baggrund?
Helle Bundgaard er ph.d. og lektor på institut for antropologi ved Københavns Universitet.
Eva Gulløv er ph.d. og lektor på institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet.
Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

Hvad er forfatterens interesse?
Magt, integration, forandring af institutionernes betingelser.

Hvem henvender teksten sig til?
Pædagogstuderende, pædagoger, ledere og beslutningstagere på daginstitutionsområdet.

Hvor har den været bragt?
I bogen ”Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution”

Om min egen holdning

Hvad finder jeg positiv?
Jeg finder det positivt at tosprogede børn kommer i børnehave og lærer dansk.

Hvad finder jeg negativ/irriterende?
Jeg mener at det er en diskriminerende måde de tosprogede børn og deres forældre bliver behandlet på. Jeg kan godt forstå at forældrene er utrygge ved, at forvaltningen skal have alle disse oplysninger om deres børn. Jeg mener at pædagogerne godt selv kan vurderer, hvilke børn der har brug for sprogstimulering og at bureaukratiet med skemaer til forvaltningen kunne undgås.

Hvad finder jeg interessant?
Jeg finder problematikken om magt og bureaukratiet interessant.

Hvad er sværest at forstå?
Jeg synes ikke at teksten var svær at forstå.