Bevægelseslegens 5 dimensioner

Bevægelseslegens 5 dimensioner

Bevægelseslege er lege, hvor kropsligheden er i spil.
Ifølge Merleau-Pontys fænomenologiske syn, er det igennem kroppen vi lærer om verden og os selv. Fænomenologien siger at kroppen er ens ”selv” vi er vores krop og alle vores erfaringer ligger lagret i kroppen som tavs viden. Bevægelseslege er en god måde at give børnene/brugeren mulighed for at få gode og alsidige kropslige erfaringer.

I bevægelseslege kan barnet sanse og mærke sin krop, sanseligheden spiller en afgørende rolle, når barnet skal lære at udtrykke sine følelser og behov dvs. at kropsligheden også har en psykisk dimension. At opnå kropsbevidsthed og kunne mærke behov, lyst og stemning, mærke sine egne grænser og mestre kroppen giver selvfornemmelser som kan bidrage til personlig udvikling og selvtillid og selvværd.

Barnets kropslighed kan deles i 5 dimensioner og man kan hermed lave en model, der kan bruges når målet med legen eller legens målsætning for målgruppens udvikling skal sættes i perspektiv.
Modellen bruges som analyse redskab til at få overblik over hvilke dimensioner der er i fokus i bevægelseslegen.

Ligesom i WHO definition på sundhed tages der i de 5 dimensioner udgangspunkt i det psykiske, fysiske og sociale sundhedsbegreb, hvilket kan få positiv indflydelse på barnets trivsel og udvikling.

De 5 dimensioner:

Den fysiske – og sansemotoriske dimension = Kredsløb, motorisk udvikling og sanseintegration, bevægelighed, koordination, muskel, krybe rulle, hænge, løbe, hoppe, springe, alsidige bevægelser.

Den kognitive og emotionelle dimension = handle, vurdere, følge regler, glæde, spænding, fantasi, mod, træffe valg, præstation, følelser.

Den sociale dimension = samarbejde, aflæse bevægelser, opmærksom på hinanden, indgå i dialog, følge et aftalt regelsæt, at lytte.

Modellen kan som sagt bruges som et analyseredskab, når der arbejdes med kropslighed og bevægelsesleg. Man kan analysere forskellige leges ligheder og forskelle og få et billede af hvor udfordrende en leg er. Er den for udfordrende til målgruppens færdigheder kan det skabe utryghed, er den for lidt udfordrende vil børnene kede sig. Kunsten er at skabe balance mellem udfordring, brugergruppens færdigheder og den ønskede læring.

Kilde: Bevægelseslege i førskolealderen af Eva Rose Rechnagel. 2007.