torsdag den 15. december 2011

Tirsdag den 13. december

Litteratur: Linder, Anne (2007): Styrkebaseret pædagogik, i: Tidsskriftet Kognition og pædagogik, nr. 79. Dansk Psykologisk Forlag, side 51 – 61

Öhman, M. (2011): Må jeg være med? Relationsarbejde i daginstitutionen. Hans Reizels Forlag, kap. 4
Laursen, Per Fibæk (2004): Dem autentiske lærer. Gyldendal, kap. 2, side 17 – 25
Undervisning er aflyst/flyttet

Styrkebaseret pædagogik

Menneskesynet bag den styrkebaserede pædagogik er at alle mennesker er unikke individer, hvor nogle ikke er mere specielle end andre – alle er specielle.

Styrkeretning udvikles i de første 6 år, når barnet finder ud af, hvad der virker/giver opmærksomhed, ros osv.

Ifølge Seligman er der 6 dyder som er gennemgribende moralske værdier for alle kulturer i verden: Visdom og viden – Mod – Kærlighed og medmenneskelighed – Retfærdighed – Selvbeherskelse – Åndelighed og transcendens.

Den direkte vej til at nå idealet om det gode liv (dyderne) er ved at børn og voksne bruger deres dyder. Der findes 24 dyder/styrker:

1 kreativitet og opfindsomhed - 2 nysgerrighed – 3 fordomsfrihed og åbenhed – 4 videbegærlighed – 5 visdom og tolerance – 6 mod – 7 vedholdenhed – 8 troværdighed – 9 veloplagthed og begejstring – 10 kærlighed – 11 venlighed og betænksomhed – 12 menneskelig indsigt – 13 samarbejde – 14 retfærdighed – 15 lederskab – 16 tilgivende – 17 beskedenhed – 18 omtanke – 19 selvbeherskelse – 20 værdsættelse af det smukke og sublime – 21 taknemlighed – 22 håb og optimisme – 23 humor – 24 åndelighed og spiritualitet.

Styrker er moralske træk, der kan udvikles hos alle. Det er pædagogens opgave at finde barnets styrker og skabe en pædagogisk praksis, der giver rum til at børn kan udvikle deres karakteristika.

Uanset barnets livsbetingelser er der pædagogisk potentiale i en styrkebaseret pædagogik, der kan fremme udsatte børns livschancer.

Jennifer Fox Eadens har i 5 år arbejdet med styrkebaseret pædagog og skrevet en bog om emnet. En følgeforskning dokumenterer:

·        Øget følelsesmæssig og social trivsel. Øget selvtillid og selvværd hos børnene og de behandler andre med mere respekt.

·        Øget social ansvarlighed

·        Bedre kvalitet af relationer og interaktioner

·        Øget kompetencer til at identificerer styrker hos sig selv og andre.

”Opbygning af styrker og dyder og anvendelse af dem i dagligdagen handler ikke om læring, træning eller betingning, men om opdagelse, skabelse og ejerskab” (Seligman)

Hvis jeg skal sige det kort med mine ord er det at: der findes noget godt i alle mennesker. Det gælder om at få øje på det og dyrke det.(Bygge videre på det der fungerer).

Må jeg være med? Relationsarbejde i daginstitutionen.
Kap 4 Menneskesyn

Kapitlet handler bl.a. om: at det er vigtigt, at man som pædagog er bevidst om sit menneskesyn, da det er afgørende for, hvordan samspillet i institutionen bliver.

Som pædagog er man påvirket af sin egen opvækst, når man vælger, hvilken diskurs man vil gøre til sit menneskesyn, man har en ”privat teori”. Det er vigtigt at man har et kritisk blik på både den private teori og de herskende diskurser man vælger.

Når alt går som det skal, når børnene leger og der ingen problemer er, er det nemt at være fx anerkendende. Det er når pædagogen bliver udfordret og der er problemer, at menneskesynet skal stå sin prøve.

”Den autentiske lærer”

Kap. 2 Autenticitet

Autenticitet betyder at noget virkeligt har den oprindelse eller beskaffenhed, det giver sig ud for. Ordet kan også betyde: En der gør ting selv, dvs. helhjertet og personlig involvering. Den autentiske person er åben og ser friheden, mulighederne og basale livs omstændigheder i øjnene er uforstilt, individualiseret og angstfyldt. Det modsatte er den inautentiske, der tilpasser sig offentlighedens forventninger og undgår den fundamentale angst, men mister kvaliteter som frihed og egentlighed.

En autentisk lærer er i stand til at leverer undervisning af høj kvalitet med personlig engagement og ægthed.

Jean- Jacques Rousseau (1712-1778) sagde om autenticitet: ”At man er fri, når man selv træffer beslutninger om det, som angår en, og ikke bliver styret af ydre kræfter.”

 Johann Gottfried Herder (1744-1803) sagde: ”Alle har deres måde at være menneske på. Det er en helt særlig måde at være menneske på, som er min måde. Jeg udtrykker mig gennem det, jeg gør, og jeg er kaldet til at leve og udtrykke netop min måde at være menneske på og ikke til at efterligne andre”

Forestillingen om den enkeltes særegenhed og moralske værdier er siden blevet et grundlæggende træk i den vestlige kultur.

Ifølge den canadiske filosof Charles Taylor vurderes autenticitet altid i forhold til en betydningshorisont. Det moralske ideal om selvbestemmelse kan ikke stå alene, men forudsætter at der er noget andet end selv at bestemme, der har værdi.

Forskellen mellem at være autentisk i professionelt arbejde og i privatlivet er, at man i det professionelle liv må have nogle kompetencer, der gør at man kan udrette noget i forhold til den opgave man føler sig kaldet til/forpligtet af.





 

3 kommentarer:

  1. Du er sgu sej Inga, at du når at skrive alt dette i denne travle tid. Jeg når det ikke, så jeg må nok ty til det, du har skrevet her i bloggen, hvis jeg engang skal bruge det i en opgave. Flot ;0)

    SvarSlet
  2. Hej Liselotte. Tak for skulderklappet :-)
    Hvis jeg skulle arbejde ved siden af som du og mange andre skal, ville jeg heller ikke kunne nå det.
    Hilsen Inga

    SvarSlet
  3. Hej Inga

    Jeg har nu læst om dine refleksioner over port folio opgaven her på bloggen - det er et meget flot og stort arbejde du har lavet og det har været spændende at læse din besvarelse af port folio opgaven - godt gået
    NB. Sød abe med læse briller :-)
    Hilsen
    Susanne Baumann Ravn

    SvarSlet