Gruppeopgave SKB Susanne og Inga

Gruppearbejde SKB Susanne og Inga

Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?
Omdrejningspunkterne for besvarelsen er følgende:

• sundhedsopfattelserne,
• sundhedsfremme og forebyggelse
• videnskabsperspektiverne

Derudover kan man inddrage følelsen af sammenhæng og kost, hygiejne og bevægelse.

Målgruppe: Dagtilbud 3 – 6 år.

Pædagogen skal bruge sin viden om sundhed for at leve op til loven, bl.a. Sundhedsloven § 119 – 129 og dagtilbudsloven § 7 hvor der står: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

I WHO’s positive definition af sundhed er: sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom.

Antonovskys definition af sundhed er: OAS (følelse af sammenhæng), livsglæde og livsmod.

Det vil sige at pædagogen både skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.

Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at skabe livskvalitet og livsglæde i dagtilbuddet. Det kan hun gøre ved at vise børnene omsorg, anerkendelse, hjælpe dem til at blive inkluderet i fællesskaber og sørge for at de får en følelse af sammenhæng. Det gør hun ved at sørge for at der er forudsigelighed (tryghed) i hverdagen, og at børnene får passende udfordringer og medbestemmelse.

Pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende ved at sørge for at børnene for frisk luft, motion og sund mad (hvis der er madordning i dagtilbuddet) Hun skal lære børnene om håndhygiejne, sørge for udluftning og holde øje med at hygiejnen i institutionen er i orden.

Der er 3 videnskabsperspektiver på sundhed:

Det naturvidenskabelige perspektiv = viden om kroppen som en biologisk organisme. Pædagogen skal have en viden om, hvordan kroppen fungerer og en viden om hvad der gør mennesker syge og hermed en viden om, hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. Det naturvidenskabelige perspektiv bygger på den patogenetiske viden (hvad gør mennesker syge?)


Det samfundsvidenskabelige perspektiv: Pædagogen skal have en viden om, hvordan samfundets institutioner bidrager til sygelighed og hermed en viden om, hvordan institutionslivet tilrettelægges, så en sund udvikling understøttes og sygdom undgås.

Det humanistiske perspektiv: Her har pædagogen fokus på det enkelte barns ret til at være subjekt og på at barnet har en følelse af sammenhæng i sit liv (Antonovsky). Det humanistiske perspektiv bygger på den salugenetiske tænkning (hvad gør mennesker sunde?)