Sundhedsfremme i teori og praksis til mandag den 14. marts

Sundhedsfremme i teori og praksis til mandag den 14. marts

s. 16
At forstå sig på mennesker:
I interviews med forskellige faggrupper, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for det offentlige bliver informanterne spurgt om: Hvad det kommer an på, for at tingene lykkedes inden for deres fag.
Så godt som alle svarer, at det vigtigste er at man forstår sig på mennesker.
Der er to eksempler: en jordemor og en ergoterapeut, begge siger, at det er vigtig at møde brugerne, der hvor de er og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov. Ergoterapeuten fremhæver desuden fagligheden som meget vigtig.

s. 22 – 23
Eksemplerne her er fra en aktivitetskonsulent og en sundhedsplejerskes arbejde. De arbejder begge med grupper eller midlertidige fællesskaber(mødregruppe og ældreklub), også de tager udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, så det er brugerne der bestemmer. Sundhedsplejersken og aktivitetskonsulenten fungerer som en slags fødselshjælpere for at få samværet i gruppen op og stå og derudover som en slags konsulenter som brugerne kan stille faglige spørgsmål til. Sundhedsplejersken definerer sit arbejde som ”kulturpleje”.
Menneskearbejde før ekspertarbejde: Eksemplerne fra interviewene i bogen viser, at der er enighed blandt informanterne om, at i mødet med borgerne skal der gøres ”menneskearbejde før man kan gøre ekspertarbejde” Dvs. at før man kan udfører ekspertarbejde, må man skabe tillid hos brugeren og lytte til hvad brugeren selv mener om sin situation, altså at møde brugeren som et subjekt, der selv er ekspert i sit liv. (s. 26)

Hermeneutik: betyder fortolkningskunst eller forståelseslære
Et teoretisk svar på hvorfor menneskearbejde før ekspertarbejde er vigtigt er: ” at kommunikation ikke så meget handler om at sende klart som at koble klogt” Hermeneutik er en filosofisk tradition med rødder tilbage til 1500 tallet, hvor man er optaget af, hvordan man forstår andre mennesker, tekster, bibelen romaner mm. Hermeneutisk tradition gik i lang tid ud på at finde metoder til at forstå mennesker, tekster mm. på, men ifølge Gadamers filosofiske hermeneutik handler forståelsen ikke om metoder, men om en måde at være til som menneske på. Gadamer mener, at vi forstår andre mennesker i kraft af vores fordomme eller forforståelse. Når bruger og fagperson møder hinanden med forskellige fordomme eller forforståelse der ikke overlapper hinanden, må der gøres et arbejde for, at kommunikationen kan lykkedes og de kan nå frem til en fælles forståelse.
Gadamer siger at for at nå til forståelse, må man sætte sine fordomme i spil og stille sig åben og gå ind i samtalen med den opfattelse, at det ikke er sikkert at ens egen fordomme/forståelse er den rigtige. At stille sig åben betyder at man stiller spørgsmål, for først når man har stillet spørgsmålet får man svaret(s. 55 – 59).

”At koble klogt snare end at sende klart” = det handler ikke kun om at sende et budskab, men om at gøre budskabet efterspurgt. Eller sagt på en anden måde: at få spørgsmål til at melde sig hos brugeren(vække interesse), som den professionelle så kan knytte an til. De professionelle skal være klar med svarene, når brugeren stiller spørgsmålet. Sundhedspædagogik handler ikke kun om viden, men i høj grad også om færdigheder, holdninger og følelser.

Sundhedspædagogik behøver ikke altid at være et forhold mellem professionelle og brugere. Det kan også handle om at få borgere til at udveksle erfaringer og holdninger med andre borgere og skabe fællesskaber (eksempel i bogen med forældre og børn i en 7. klasse ang. Alkohol).

I sundhedspædagogik gælder det om at koble til viden, færdigheder, holdninger, følelser og identitet.

I sundhedspædagogik kan man bruge Antonovskys teori til at forstå at sundhed ikke kun handler om viden (begribelighed) men også handler om handling(håndterbarhed) og holdninger og følelser (meningsfuldhed/motivation) tilsammen giver det en følelse af sammenhæng.

Når man tager afsæt i praktikernes erfaring, hermeneutik og Antonovsky, skal man ikke tage udgangspunkt i at viden fører til ændret holdning og handling.

Ved ikke kun at inddrage den der har et problem, men kredsen omkring ham Fx alle unge i en gruppe, hvor nogle drikker eller sniffer. Hermed kan den unge, der har problemer, identificerer sig med de andre i gruppen. Den unges opfattelse af sin identitet, (hvilken gruppe hører jeg til, hvad er jeg værd, hvad har jeg erfaret), er afgørende for hvilken betydning personen tillægger den viden han får og hermed hvilken handling han vælger.

Der findes forskellige metoder inden for sundhedspædagogik der tager udgangspunkt i at ”koble” i bogen er nævnt: ”Du bestemmer – Byg hvor du står -Skitsens metode og Fremtidsværksted.

Undersøgelser har vist at store sundhedskampagner oftest er virkningsløse, de retter sig mod brede målgrupper og har derfor svært ved at ”koble”.

Sundhedspædagogik skal for at virke knytte sig til folks konkrete situation, det er folks identitet og livsform der er afgørende for deres sundhedsadfærd. Viden er sekundær og man kan ikke hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.(kap. 5)