Guldkorn

I tirsdags i SKB læste Mette op fra bogen: "Mennesket i bevægelse" Det har inspireret mig til at læse bogen færdig og finde flere guldkorn. Her er nogle af dem:

"Den væsentligste forskel mellem naturvidenskab og åndsvidenskab, er at den første har at gøre med naturfænomener, mens den anden knytter sig til menneskets liv i samfundet. Naturvidenskab er at forklare . Åndskabeen er rettet mod at forstå"

"Kritisk filosofi betragter mennesker som et produkt af den historiske udvikling og samfundets/kulturens virkelighed her og nu. Men mennesket er i stand til at ændre på virkeligheden, især hvis det sker i samarbejde med andre. Og det er netop tanken, at mennesker sammen skal ændre samfundet frem for at tilpasse sig. Det skal ske gennem bevistgørelse om samfundets uretfærdigheder - en ydre frigørelse, der kan danne grundlag for ændret handling. Viden er magt og kan tjene til at afsløre og ændre materielle samfundsbetingelser og magtforhold. Det gælder om, at eleverne for del i denne magt"

At flytte sig er:

"at flytte sig i fysisk betydning"

"at blive følelsesmæssig berørt"

"ar forandre/påvirke"

"Følelsesmæssige og psykologiske aspekter har betydning for udvikling og dannelse af personlige egenskaber som: integritet, selvfølelse, fleksibilitet, meningsoplevelse og livsduelighed"

"Integritet betyder helhed - det jeg gør, er udtryk for den jeg er. At man står ved sig selv"

"Selvfølelse er at kunne føle sig selv som den man er"

"Fleksibilitet er at kunne indstille sig på omgivelsernes foranderlighed uden at miste sig selv"

"Meningsoplevelse er at opleve mening, med det man gør til livets indhold"

"Livsduelighed er evnen til at glemme sig selv og være optaget af livets værdier og gøremål. Og evnen til at give sig hen og engagere sig i de mennesker, man er knyttet til"

Undervisning for hoved, hånd og hjerte.

"Det er undervisning, hvor jeg som deltager bliver grebet, giver mig hen og oplever, at indholdet har betydning for mig. Hvor jeg kan være tilstede med de forudsætninger jeg nu har, og hvor jeg føler at jeg lærer noget, som jeg har brug for"

Progression & regression

"Mennesker bevæger sig ikke lineært i sin udvikling, men i en skiften mellem progression og regression. Gennem progression søger man ind i et nyt land, udforsker det og tager så meget til sig, som man kan. Gennem regression søger man tilbage til noget kendt og trygt, finder fodfæste og henter kraft til igen at bevæge sig fremad"

"Når muligheden for at veksle mellem progression og regression er tilstede i læreprocessen, er det også sandsynligt, at man udvikler sig uden at miste fodfæste" (Ziehe & Stubenrauch)

Merleau Ponty

"En konsekvens af et fænomenologisk syn på kroppen som Merleau Pontys er at man opfatter erfaring som noget, der opbygges individuelt. Der findes ingen generaliserbare regler for læring af færdigheder. Læreprocesser er individuelle person- og situationsbundne. Viden er bundet til kroppen, og kroppens viden er for en stor del usproglig og eksisterer som færdigheder og kompetencer. Undervisningen skal derfor tage udgangspunkt i kroppens erfaringer og vaner. Bevægelser og handling må ses som en form for sansning og erkendelse - ikke blot som træningsøvelser baseret på fysiologisk rationalitet"

"At handle er ikke kun at bruge kroppen, men at sætte sig selv i spil"

Grundtræning:

"Man må være bevægelig for overhovedet at kunne flytte sig. Men hvis man skal bevare sit fodfæste, må man også være stabil. Udvikling kræver udholdenhed og energi, men man må også kunne forvalte sin energi fornuftigt - øge sit beredskab, når det er nødvendig, og slappe af ind imellem, finde balancen. Man må kunne koordinere - tilpasse sin indsats, så man stadig kan være i harmoni med sig selv og sine omgivelser"

"Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget - når man ser sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanker og ord. Det man ser udefra skal helst være identisk med det, man mærker"

"At opleve sig selv som værende stærk, bevægelig og udholdende giver en grundlæggende selvfølelse. Jeg mærker mig selv, jeg er noget eller nogen i kraft af, at jeg er mig. At have styrke kondition, en smidig krop og kontrold giver tro på egen formåen, selvtillid. Jeg har tillid til at jeg kan præsterer noget" (Juul, 1999)

Musikalitet og ekspressivitet i grundtræningen:

"Musikalitet er andet end blot at have øre for musikken. Musikalitet betyder også at være følsom for omverden og at kunne bruge sin intuition, empati og kreativitet og være lydhør overfor svingninger og vibrationer fra den verden, vi lever i. Musik har den særlige egenskab, at den skaber samklang med det grundlæggende i vore følelser "

"Bevægelse kan danne udgangspunkt for, at man reflekterer over sin egen viden, kunnen, læring og problemløsning i en praktisk kontekst. Det kaldes metakognition. ifølge Gardner udgøres menneskets kognitive beredskab af syv intelligensmoduler: Kropslig/kinæstetisk, rumlig, musisk, interpersonel, intrapersonel, verbal og logisk intelligens. Den enkelte kan have sine styrker inden for en eller flere intelligenser, men alle mennesker besidder kompetencer på alle områder, og de suplerer hinanden.

I bevægelsesfaget kan man tilrettelægge undervisningen, så man udfordre alle intelligenser"

"Som underviser bliver man nødt til at give afkald på entydigheden, men hvis man præsenterer bevæglighedstræning som en mangesidig størrelse og lader deltagerne være ekspert på sin egen oplevelse og selvforståelse, er det sandsynligt, at han bliver opmærksom på nye sammenhænge og udvikler et netværk af handlemuligheder"

Styrke:

"Når vi udfolder styrke i samspil med andre, drejer det sig ikke kun om muskelstyrke, vi udnytter også styrken i kropsudtrykket, stemmens styrke, det verbale udtryks styrke, taktisk styrke, defensiv styrke og offensiv styrke mm. Den enkelte gør sig erfaringer med sine stærke og svage sider og får indsigt i, hvordan disse påvirker og påvirkes af samspillet. At være stærk er altså et spørgsmål om andet end muskelstyrke. Personens opvækst, erfaringer og personlighed har også betydning for, hvordan han giver sin styrke udtryk"

Dannelse:

"Dannelse opbygges, når virkeligheden bliver synlig og forståelig for mennesker, og mennesker åbner sig og får indsigt, oplevelse og erfaringer med virkeligheden. Klafki kalder dette kategoriale dannelse - den objektive verden og det subjektive menneske udgør en helhed"

Flow:

Flow er den tilstand man oplever, når det bare glider. Bevægelsen kører af sig selv, det beviste jeg har sluppet styringen. Jeg er et med bevægelsens rytme, elementet, redskabet, partneren, gruppen - der er intet der bremser. Jeg lever i bevægelsen. Det er den tilstand der kan få kunsteren til at overgå sig selv, og idrætsudøveren til at opnå mesterskabet"

Handicap og krop:

"Når kroppen volder problemer, forstyres menneskets oplevelse af sig selv som en ekstentiel enhed. Kroppen opleves som et besværligt vedhæng, som jeg skal slæbe rundt på - noget der ikke rigtig er mig" (Leder, 1990).

"I middelklassekultur håndteres de handicappede som usynlige og unævnlige. Børn bliver opdraget til en slaks funktionelt blindhed. De lærer, at de ikke må pege, stirre eller nævne handicappet, når de møder en person, der sidder i kørestol. De handicappede udsættes på den måde for det paradoks, at ingen `ser`den person i rummet, som alle er sig mest bevist (Murthy et al., 1998) Sådanne situationer bliver smertelige i et samfund, hvor vi formoder, at der kan kompenseres for forskelle, så vi kan opretholde vores ideal forestilling om lighed og enshed"

"Et menneske med handicap har ofte en negativ forventning til egne handlekompetencer og ringe tillid til, at han kan bruge sin problematiske krop til noget. Mange undersøgelser peger på, at denne opfattelse kan vendes i positiv retning, ved at personen i læringsprocessen får mulighed for at eksperimentere og prøve sig frem i forskellige omgivelser, evt. støttet af en vejleder. At løse opgaver sammen med andre eller iagttage andre, der løser tilsvarende opgaver kan også være en støtte i læreprocessen. Oplevelse af mesring er den vigtigste faktor for at personen får tillid til egne handlekompetencer. Succes giver forventning om succes"

Empowerment:

"Empowerment betyder: at skabe muligheder for at opnå magt.

Eller endnu enklere: myndiggørelse.

I forhold til bevægelseslæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition andvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation" (pensgaard & Sorensen, 2002)