Pædagogens kropslighed

Pædagogens kropslighed.

Sonja, Jette, Emir og Inga

Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. På grund af deres særpræg har vi valgt at lave aktiviteterne med Rikke og Martin hver for sig.

I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.

Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede definition på sundhed fra 1945, som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`
Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.

Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.

Pædagogens kropslighed

Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper.
Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.

Hvorfor bevægelse?

Bevægelse kan have flere betydninger


At bevæge sig, fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke.

Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang, gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen, så den giver mening for brugeren.

For at kunne opleve sammenhæng i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.

Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.

Didaktiske overvejelser:

Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien er meget enkel. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.

Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen. Undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter, inden Rikke blev træt.

Martin:
Sonja som kender Martin, har valgt dans som æstetisk virksomhed som aktivitet.

Dans som æstetisk oplevelse

Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger.

Austring og Sørensens definition på æstetik som:

`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.`
Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum. Underviseren/pædagogen må på lige fod med brugeren kommunikere med hele sin krop.

Om filmklippene

På det første klip er vi netop kommet ind i sansestuen, har startet for musikken og danser eller prøver på det. Som ventet styrede Martin mod vandsengen for at lægge sig, og det var vanskeligt at aflede hans opmærksomhed fra den.
Jeg er klar over at det er nødvendigt at komme hen i den anden ende af rummet, for at han ikke længere skal være optaget af den. Derfor placerer jeg mig fra starten mellem Martin og vandsengen, og forsøger at fange hans opmærksomhed med berøringen af hans højre hånd.
I forsøget på at rette hans opmærksomhed mod musikken og mig selv, prøver jeg på blidt at lede ham mod den anden ende af rummet.

Inden vi gik ind i rummet, har jeg smurt begge hans hænder med lotion, for at forberede ham på berøring, derfor fortsætter jeg med de samme bevægelser. I sin venstre hånd holder han en gul and som er hans følgesvend, for at han ikke skal tro at jeg vil tage den fra ham, rækker jeg ikke ud efter hans venstre hånd.

Jeg trænger ikke igennem med mit ønske om at vi fjerner os fra vandsengen. Derfor skifter jeg taktik og siger umiddelbart efter klippet slutter, til Martin at vi kan finde noget andet musik. Jeg går hen til anlægget og han følger med et par skridt. Da opgiver han sit fokus på vandsengen.

På det andet klip har jeg netop skiftet CD, og vi har som jeg ønskede, danset os hen i modsatte ende af rummet end vandsengen. Jeg er lydhør overfor at Martin ikke bryder sig om at holde i hånd, og følger til en vis grad hans bevægelser, dansen er blevet induktiv, og det er tydeligt at dette passer ham langt bedre.

Det er dejligt at han nu udstråler glæde ved det vi har sammen, og at det lykkedes at rette vores fælles opmærksomhed mod dansen, vi fortsætter så længe han glædes ved det. Da jeg mærker at hans koncentration dale, afslutter vi dansen, og Martin styrer atter mod vandsengen, hvor han tager sig et hvil. Vi har da været i sansestuen i ca. 20 min. og inden da smurte jeg hans hænder som optakt til berøringen.


Litteratur
Andersen, Frode Boye (2008): Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete (2006): Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2010): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udg. Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2008): Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.
Peeters, Theo og Gillberg, Christofer (2006): Autisme-medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.