lørdag den 15. januar 2011

Metodebogen

Metodebogen

Som forberedelse til den kommende IIS prøve har jeg læst Metodebogen af Noona Elisabeth Jensen.

En rigtig god bog ikke bare om opgaveskrivning, men om det at være pædagogstuderende i det hele taget.

Opgaveskrivning

Bogens definition på opgaveskrivning er: at lærer og vise hvad man har lært.

Opgaveskrivning sætter rammer og betingelser for læringen og fungerer samtidig som en kontrol af kvaliteten af læringen (karakter eller feedback).
Gennem opgaveskrivning, enten alene eller i samarbejde med andre, har den studerende mulighed for at undersøge et pædagogisk dilemma eller problem og at analyserer og perspektiverer det ved at inddrage teoretisk viden.

Skabelon til skriftlig opgave.

Bogens forslag til en skabelon er:

1. Indledning

2. Refleksioner over metodiske og teoretiske begreber (Metodeafsnit)

3. Præsentation af Centrale teoretiske begreber (Teoriafsnit)

4. Præsentation af empiriske referencer eller evt. case

5. Analyse af opgavens spørgsmål ud fra problemformuleringen og centrale
teoretiske begreber og perspektiver og evt. empiri (Analyseafsnit)

6. Diskussion af pædagogens muligheder og begrænsninger på baggrund af opgavens problemformulering.

7. Konklusion og perspektivering

8. Litteraturliste

9. evt. bilag

Bogen anbefaler at man bruger metakommunikation i opgaveskrivningen. Det vil sige at man kommunikerer med, og guider læseren gennem opgaven og viser hvordan afsnittene hænger sammen. Man kan fx afslutte et afsnit med at fortælle om, hvordan det hænger sammen med det næste afsnit. Formålet med metakommunikation er at vise:

• Den røde tråd i opgaven
• Sammenhænge og overgange mellem de forskellige afsnit
• Problemformuleringen eksplicit gennem hele opgaven

Indledning:

Præsentation og begrundelse for valg af emne, samt redegørelse for, hvorfor emnet er relevant for mig som pædagog. Indledningen skal også indeholde problemformuleringen som fremhæves i et særligt afsnit.
Indledningen skal vække læserens interesse og opmærksomhed, samtidig er det det afsnit, læseren vender tilbage til efter endt læsningen, for at se om opgaven levede op til det der blev lovet.

Metodeafsnit:

Her skal der gøres rede for hvordan man har skabt viden i forhold til empiri og teoretiske begreber. Ved brug af empiri, fx interview, gøres der rede for muligheder og begrænsninger, samt begrundes hvorfor man har brugt den valgte metode og hvordan den er relevant i forhold til problemformuleringen. Ligeledes skal man gøre rede for og begrund de valgte teoretiske begreber, der er brugt. Det vil sige at man forholder sig kritisk til de metoder man har brugt, og gør rede for hvilken betydning de har i forhold til problemformuleringen.

Teoriafsnit:

Kort præsentation af de teoretiske begreber, der valgt for at lave en analyse ved hjælp af problemformuleringen. Skriv med egne ord, så det ikke bliver for tekstnært og kommer til at ligne afskrift og husk at skrive hvem der siger hvad, brug eksempler fra det pædagogiske felt og relater afsnittet til problemformulering.

Præsentation af empiriske referencer eller case:

Hvis der er brugt empiriske materiale skal det præsenteres og inddrages i opgaven ligesom det teoretiske materiale.

Analyseafsnit:

Analyse af opgavens spørgsmål ud fra problemformulering og centrale teoretiske begreber og perspektiver og evt. empiri.
Det er her undersøgelsen gennemføres.
De teoretiske begreber bruges til at fremlægge flere perspektiver på problemformuleringen. Analysen består i at sætte de forskellige perspektiver i spil og hermed give en nuanceret fremstilling af en sag.

• Argumenter for analysen ved at bruge de teoretiske begreber og perspektiver
• Relater analysen til problemformuleringen
• Besvarelse af problemformuleringens spørgsmål?


Diskussion af pædagogens muligheder og begrænsninger på baggrund af opgavens problemformulering

Her vises at der kan bruges forskellige perspektiver og analyser af problemformuleringen, når man forholder sig til det pædagogiske felt. Det er også her at praktisk erfaring fra det pædagogiske felt kan inddrages. Diskussionen om pædagogisk arbejde rummer flere aspekter fx:

• Hvilke vanskeligheder og dilemmaer møder pædagogen?
• Er der etiske problemstillinger i forhold til den pædagogiske relation, som man må forholde sig til?

• Hvilken betydning har institutionalisering for pædagogisk arbejde?
• Hvilken betydning har magt og omsorg i det pædagogiske arbejde
• Hvilken rolle har den pædagogiske profession i et velfærdssamfund?
• Hvilke samfundsmæssige krav stilles til pædagogisk arbejde – kan samfundsmæssige problemer løses pædagogisk?

Konklusion og perspektivering:

Her sammenfattes undersøgelsen og analysen af problemformuleringen. Undersøgelsens spørgsmål perspektiveres og man kan reflekterer over nye problemstillinger opgaven har rejst.
• Her skal du være opmærksom på at svare på opgavens problemformulering
• Har du gennem opgaven argumenteret præcist og nuanceret i dine svar?
• Opgavens perspektivering skal inddrages i overvejelser i relation til professionen: Hvad betyder det for det pædagogiske arbejde?

Litteraturliste

Opstilles i alfabetisk orden efter forfatterens efternavn.

Problemformulering

Problemformuleringen er et redskab til at få styring og fokus i opgaven

En problemformulering skal være:

• Professionsrelevant
• Diskuterende
• Mulig at belyse med teoretiske begreber

Problemformuleringen skal være klart og tydeligt formuleret og give et overblik over, hvilke elementer opgaven består af. Problemformuleringen er opgavens fokus.
Det er fokus der er afgørende for hvilke perspektiver man vælger at bruge i sin analyse. Med en problemformulering kan man indkredse dilemmaer og modsætninger inden for et pædagogisk felt. Med en problemformulering har man et redskab til at styrer opgaven, så man ikke mister fokus. Det er fx vigtig at have et fælles fokus, når man er flere om at skrive en opgave.

Problemformuleringen kan bruges til at krydstjekke følgende:

• Hvilken relevans har hvert enkelt afsnit for den konkrete problemformulering?
• Afspejler de forskellige afsnit problemformuleringen?
• Bidrager de enkelte afsnit til en besvarelse af problemformuleringens spørgsmål?

4 kommentarer:

  1. Du har trukket nogle vigtige oversigter ud af bogen, som en `læs let` udgave af den! Interessant. Måske man skulle se at få læst i den!

    SvarSlet
  2. Super flot oversigt du har lavet. Den vil jeg markere og printe ud, så jeg har den ved hånden, når jeg skal lave min opgave. Mange tak ;0)
    Liselotte

    SvarSlet
  3. super godt indlæg Inga det vil jeg da lige snuppe og kikke lidt på tror da helt bestemt det kan være en hjælp til mig Tak skal du have ;o)

    SvarSlet