Mandag den 14/11

Formiddag:
Emne: Etnicitet - Med fokus på forældregenerationen og det at være barn og vokse op i Danmark.
Undervisning med Susanne aflyst pga. sygdom.
Litteratur:
Mikkelsen, Flemming m.fl.(2010): "I Danmark er jeg født..." Forlaget Frydenlund s. 48 - 80, 82 - 91 og 418 - 421

I bogen bygger på interview af 55 efterkommere af flygtninger og indvandre, der alle har klaret sig godt i Danmark. De fortæller deres historie bl.a. hvorfor og hvordan deres forældre kom hertil og hvordan det har været at vokse op i Danmark.

Derudover har vi fået Powerpoint om bla. social kontrol.

Hvad har jeg lært i undervisningen?
Jeg har fået et indblik i hvorfor indvandre/flygtninger kommer. Hvordan har de det i Danmark (vi plejer kun at høre det negative) Her er der voksne med anden etnisk baggrund, der fortæller om en god barndom i Danmark.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Viden om og forståelse om kulturmødet i forhold til kulturforståelse  analyse og konflikt og om mennerskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation og køn mv.

Eftermiddag:
Emne: Pædagogisk intervention: Om at skabe udvikling og forandre i praksis - hvordan kan pædagogen gøre - hvad skal pædagogen være opmærksom på ect.
Underviser: gæsteunderviser Michelle Jensen.

Litteratur:
Kragh-Müller Grethe (2010),"Perspektiv på kvalitet i daginstitutioner" - DPU s. 7 - 11
Bro, Kirsten, Løw, ole og Svanholt (red.) (2009)Psykologisk perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S s. 9 - 31

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner s. 7 -11
Er en præsentation (ikke resultat) af en undersøgelse med følgende problemformulering:

• Hvad betyder de ændrede betingelser for danske daginstitutioner i forhold til udviklingen af pædagogisk kvalitet i institutionerne, med fokus på pædagogernes kompetence og faglighed, forstået som relationelt fænomen?

I undersøgelsen har man undersøgt en børnehave på Christania og tilsvarende en børnehave tilfældig valgt på Christianshavn.
Observationer og interviews viste at der er nogle områder hvad angår normering, personaleuddannelse mm. er forskel på Christanias daginstitutioner og andre institutioner i det danske samfund. På Christania har man besluttet, at der skal være en god normering dvs. flere voksne pr. barn. Formålet med at inddrage daginstitutioner på Christania var at lade daginstitutioner med andre betingelser og en anden kultur spille op mod almindelige danske institutioner.

Metoden til undersøgelsen var:

1. observationer fem hele dage i de to børnehaver
2. fokusgruppeinterview med alle ansatte i de to børnehaver, samt en gruppe udvalgte forældre og børn. I fokusgruppeinterviewet med børnene indgik tre tilfældigt udvalgte børn i fokusgruppeinterviewet med forældrene indgik forældre til de interviewede børn. Der blev desuden foretaget  individuelle interviews med to tilfældigt udvalgte børn, en dreng og en pige, i hver børnehave.

Psykologiske perspektiver på intervention s. 9 - 31

Intervention = indgreb, mellemkomst, mæling; I psykoanalytisk termonologi: det psykoterapeuten gør ved eller siger til klienten (psykologisk Pædagogisk ordbog)

En intervention rummer som minimum tre dele fx: en person, en sag og en relation.

Interventionshandling: En handling der ændre noget eller nogen fx: ændre miljøet, materielle vilkår, handlinger der skaber nye handlemuligheder, handlinger der skaber læring og udvikling mm.

En interventionshandling er en slags kontrakt mundtlig eller skriftlig, en slags overenstkomst mellem de implicerede parter: Hvem gør hvad, med hvilket formål, hvilke midler, metoder, ressourcer og rammer.

Interventionsformer: rådgivning, vejledning, supervision, konsultation, coaching, konflikthåndteringsmetoder, mm. styret af videnskabsteoretiske og teoretiske betragtninger og den konkrete praksis.

Hensigt med intervertion: At skabe ændringer til noget bedre. Det kan være: forebyggelse, stimulering eller kompensering.

Oversigt over hensigter med intervention relateret til Schamers (2001) Gleerups (2004) tre vidensformer:

1. Eksplicit viden: påvirke - gribe ind - refortolke - tage del/erfaringsinddrage - bevistgøre - frigøre.
2. Viden som proces/tavs viden i brug: forstyrre - facilitere - konstruere - samkonstruere/forhandle løbende - styre viden - (meta)reflektere (handle i nuet) - øge indre kompleksitet.
3. Transcenderende viden: muliggøre skabelsen af ny viden/indgå i skabende relationer - innovere - åbne (sig for)/overskrive - give form (til det emergerende) - skabe kulturmødet/tilrettelægge vilkår for, at kulture mødes

Hensigten med psykologisk intenvention kan ifølge Wilberts (1997)/Tønnesvang (2004) fire-kvadrat-model være: indre: dvs. ændre på oplevelsen/intentionaliteten eller ændre kollektiteten/kulturen eller den intervenerende kan lægge vægt på at ændre på det ydre: som er: at ændre på hjernen/adfærden eller ændre på det sociale samfund/system. Et primært perspektiv på sagen vil dog ofte være de teorier der bruges som begrundelse for interventionen.

Den intervenerende er altid tovholder på kontrakt og proces også i tilfælde hvor de involverede er medskaber af processen.
Den interverende kan skelne mellem om hun bevæger sig i kendt land (objektive kendte forhold) eller i ukendt land (subjektive/ukendte forhold).

For at få overblik over den kompleksitet der består af : teoretisk forståelse - emperisk erfaring - personlige interesser - vidensskabsteori - etiske overvejelser - mulige handlinger osv. når der skal vælges psykologisk intention, må den intervenerendes refleksionsrum indeholde tre perspektiver:

1. et meta-teoretisk
2. et reflektorisk
3. et handlingsperspektiv

De tre perspektiver spiller cirkulert sammen.

Michelle, som er i gang med en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, fortalte om emnet, godt nok ud fra et konsulent-perspektiv men spændende og let forståeligt.

Hvad har jeg lært i undervisningen?
Noget om hvad intervention er og hvilke overvejelser der ligger bag intervention.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Viden om og forståelse om centrale pædagogiske begreber til belysning af forholdet mellem teori og praksis