Undervisnind med Susanne aflyst pga. sygdom.
Litteratur: Krog, Susanne og Smidt, Søren (2007) "Pædagogisk dokumentation" I Mikkelsen, Peter og Holm-Larsen, Signe (Red.)(2007) "Pædagogik og pædagoger"Krogs Forlag. S. 111 - 136.
Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Academica. S 178 - 186
Pædagogisk dokumentation, s 111 - 136
Der er et stigende krav om skriftlig pædagogisk dokumentation i den offentlige sektor.
Dokumentation fungerer som undersøgelse, analyse og refleksion over hverdagen i institutionen. Et eksempel er indførsel af pædagogiske læreplaner i daginstitutioner, hvor dokumentation blev sat ind i lovmæssige rammer.
En form for dokumentation kan også være brugerundersøgelser. I daginstitutioner kan det være i form af spørgeskemaer til forældrene. I bogen sætter de dog spørgsmål ved gyldigheden af sådanne undersøgelser, fordi forældrene kun har lidt kendskab til, hvordan dagligdagen i institutionen er.
Det kan være svært at finde en egnet måde at måle og dokumenterer institutionens kvalitet på bla. fordi der er forskellige perspektiver på kvalitet.
Metoder kan være, at der etableres udviklingsarbejde eller fokuspunkter, der skal evalueres og dokumenteres, eller der etableres forskellige former for kontraktstyring mellem institutionen og kommunen, hvor institutionen skal dokumentere, at kommunen får de ydelser, de betaler for.
Det er svært at måle de bløde værdier i det pædagogiske arbejde. Det har betydet at der hele tiden gøres nye forsøg på at udvikle metoder der kan gøre det pædagogiske arbejde mere målbart og systematisk.
Brugen af Human Ressource-teorier betyder at der er skabt en sammenhæng mellem effektmåling, målbarhed og dokumentation.
Mange pædagoger er inspireret af den Italienske pædagogik: Reggio Emilia, hvor man bla. synliggør børnenes egne læreprocesser for dem selv og hermed styrker deres identitet.
En undersøgelse om dokumentation fra Fredericia viser at: Dokumentation primært anvendes som information og formidling til forældrene, mere end til undersøgelse, refleksion og evaluering af pædagogisk praksis.
Informationerne handlede mest om voksenstyret aktiviteter frem for hverdagslivet i institutionerne. Den mest udbredte dokumentation til forældrene var fotos. Til informationer var det mest opslagstavler og whiteboard-tavler, der blev brugt.
Den informative dokumentationsmodel:
- Et udvalgt udsnit af den pædagogiske praksis
- en "beskrivelse" af denne praksis
- formidling og information ved vidregivelse af "beskrivelsen" til forældrene
Den undersøgende dokumentationsmodel:
En bredere model er: "Den undersøgende dokumentionsmodel" som er inddelt i seks faser:
- Udvælgelse af tema(er) et udsnit af hverdagslivet: fx læreplanen - et selvalgt fokuspunkt - et indsatsområde mm. Derefter vælges undersøgelsesmetode - og en plan over hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i undersøgelsen.
- Undersøgelse af hverdagsliv - indsamle data ud fra det valgte tema, ved hjælo af den valgte metode.
- Analyse/tolkning - refleksion over data. Hvad viser de indsamlede data (det kan fx være foto eller fortælling) Hvilket billed tegner der sig når de relateres til værdier og mål? Perspektivet er at undersøge egen praksis og få ideer til udvikling.
- Udvikling af handleplan. På baggrund af analysen tages der stilling til, hvad der skal forandres og hvad der skal bevares. Ved udarbejdelse af handleplaner er det vigtigt at være opmærksom på tiltagenes brugbarhed, væsentlighed ogreliserbarhed.
- Gennemførsel - ændring af praksis. Handleplanen gennemføres og de ønskede forandringer træder i kraft.
- Evaluering. Efter gennemførsel indhentes der nye data, som analyseres for at finde ud af om de ønskede forandringer, mål og værdier er realiseret og om de fungerer i dagligdagen.
Sheins kulturmodel:
Sheins kulturmodel kan bruges til at analyserer, reflektere og beskrive institutionens organisasion og pædagogiske praksis.
Den er inddelt i 3 med hinanden forbundne niveauer. Niveauerne viser graden af synlighed og fortæller noget om de kulturelle antagelser kulturen indeholder.
Artefakter (symboler):
Det mest synlige niveau, menneskabte ting man kan se, hører og føle fx bygninger, indretninger, beliggenhed, støjniveau, sprog mm. Det er signaler som institutionen sender til omverden. Men som omverdenen vil opfatte forskeligt, fordi de ser dem ud fra deres kultur.
Skueværdier (synlige værdier):
Bevidste værdier som fx institutionens mål, virksomhedsplan, pædagogisk læreplan mm. Det vil sige institutionens officielle værdier, hvor af nogle er lovbestemte. Der kan være værdier imellem, som er tomme og som kun er med for et syns skyld
Grundlæggende (underliggende) antagelser:
Ikke bevidste antagelser, en måde at forstå virkeligheden på, som er en selvfølge for kulturens medlemmer, som betragter dem, der ikke tager dem for givet, som umulige.Når kulturen udfordres, kan det skabe utryghed og få medlemmerne til at gå i forsvarsposition. Det er de grundliggende antagelser, der styrer den pædagogiske praksis.
Hvis der ikke er harmoni mellem de grundlæggende antagelser, skueværdier og artefakter, så gør man ikke det, man fortæller og viser omverden, at man gør. Man siger og viser et`, men gør i virkeligheden noget andet. Det kan der naturligvis være forskellige årsager til fx manglende ressourser. Den grundlæggende antagelse er udtryk for gruppens konflikt og problemløsningsstrategi.
Hvad har jeg lært i undervisningen?
Noget om forskellige dokumentation og evalueringsmetoder. Opfriskning af Shein`s kulturmodel som vi har brugt i IIS.
Hvordan kan jeg koble undervisningen men med læringsmålene?
Viden og forståelse: Om centrale pædagogiske begreber til belysning af forholder mellem teori og praksis. Færdigheder: I at arbejde med udvikling af dokumentationsformer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar