Uge 44 tirsdag den 1. november

Litteratur:
Holm, Per m.fl.(1994) "Livskvalitet og professionel støtte" I: Holm, Per m.fl.(1994) "Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik" Forlaget Systime. S. 10 - 57
Clausen, SigridBrogaard og Clausen, Peter (2010) "Pædagogik og livskvalitet."Hans Reizels Forlag. S 17 - 24
Henriksen, Bjarne Lenau(2007) "Livskvalitet en udfordring" GADS Forlag. 2. udgave. S. 19 - 31

De tre tekster belyser livskvalitet, set ud fra de tre specialiserings områder: mennesker med nedsat funktion, børn og unge og mennesker med sociale problemer.

Livskvalitet og professionel støtte s. 10-57
Holm m.fl.
Indtil midten af 1900erne var udviklingshæmmede samlet i store centralinstitutioner med en hverdag der var styret af faste rammer, overvågning, ro og regelmæssighed (hvorfor kommer jeg mon til at tænke på Foucault). Der var tale om pleje og omsorg og om at beskytte beboerne mod samfundet og beskytte samfundet mod beboerne. Man talte ikke om beboernes personlige udvikling eller livskvalitet. Først i 50erne begyndte man at tale om at udviklingshæmmede skulle "normaliseres" dvs leve en tilværelse der ligner den "normale" og er kulturelt tidstypisk.
Der skete et skifte fra pleje og omsorgssyn til et udviklings- og indlæringssyn. Læger, plejer og omsorgsassistenter begyndte at blive erstattet af socialpædagoger. Midlet til normalisering var pædagogiske tilrettelagte indlæringsprogrammer, træning og handleplaner, alt sammen noget der handlede om den enkelte udviklingshæmmedes udvikling henimod det normale.
Men også samfundsmæssig begyndte der at ske noget. Der blev gjort op med en lang tradition om at anbringe mennesker med nedsat funktion i store centralinstitutioner, henimod intergration i det almindelige samfund, i almindelige bomiljøer og institutioner. En udvikling der stadig er aktuelt i dag, hvor mange udviklingshæmmede flyttes til småinstitutioner, bofællesskaber eller egen bolig.
Det  har altså betydet udvikling på to områder: funktionsnedsates udvikling mod det normale og deres samfundsmæssig vilkår. Det er vilkårene der skal normaliseres gennem udflytning fra specialinstitutionerne og intergration i samfundet.
Der har i de sidste år været rejst en kritik af normaliseringsudviklingen. Kritikken går ud på at, det ikke er nok at flytte de funktionsnedsatte ud fra de store institutioner og gøre dem mere selvhjulpne, der må også ske en afinstutitionalisering  og gives plads til at de gennem kommunikation kan være med til at forme deres egen tilværelse.
Mennesker, der hele deres liv har boet på institution og har været vant til at have støttepersoner, der har vidst, hvad der har været godt for dem og som har sat mål, og defineret deres behov, har aflært sig at forvalte deres eget liv og at lytte til egne behov og følelser.
Derfor er det vigtig at komme i dialog med de funktionsnedsatte om deres lyster og behov og deres forståelse af hvad et godt liv er og at der også, i deres ofte meget strukturerede dagligdag, bliver tid til at de kan dyrke deres egne interesser.
I bogen stilles der spørgsmål ved om det "normale" liv er = det gode liv og om faren ved at definerer, hvad livskvalitet er for andre.
 Livskvalitet er ikke noget man får eller har, men noget, man selv aktivt kan skabe sig, hvis betingelserne ellers er til stede.
Pædagogen kan altså ikke give eller skabe livskvalitet for den funktiotiosnedsatte, men kun søge at gå i dialog med brugeren om hans drømme og behov og derefter søge at fremme livsbetingelserne for ham.
Den finske sociolog Erik Allard mener at livskvalitet har en objektiv og en subjektiv side: Den objektive kan studeres gennem observationer af de faktiske livsbetingelser og behovstilfredsstillelse, som er de materiele behov (at have), de emotionelle behov (at elske), de sociale behov (at være), og selvaktualiseringsbehovene. Den subjektive side er menneskets egen oplevelse af tilfredshed eller utilfredshed med tilværelsen.
Til det siger den norske psykolog Siri Næss: at menneskers behov og ønsker udvikler og forandrer sig alt efter alder, gemyt og de sociale og kulturelle forhold man lever i. Nogle mennesker har ikke så mange ønsker og behov, der skal opfyldes og de får måske opfyldt dem alle. Andre har mange behov og ønsker og får kun opfyldt nogle af dem. Men har dem med kun få forventninger og ønsker til tilværelsren, og hvor ønskerne til gengæld bliver indfriet så mere livskvalitet?
En anden indvending kommer fra Bo Eneroth, der mener at sammenkædning af opfyldelse af behovstilfredsstillelse og livskvalitet er misvisende og forkert, fordi det giver et billed af at bare vi får opfyldt alle vores behov, så er vi lykkelige, men sådan ser virkeligheden jo sjældent ud. Han mener at vi hver især skaber et hverdagslivsmønster, der er karakteriseret ved en balance mellem tilfredsstillede og utilfredsstillede behov.
Siri Næss mener at livskvalitet først og fremmest er et subjektiv og psykologisk fænomen, men hun har i kraft af sine undersøgelser og filosofiske overvejelser alligevel konstrueret et objektiv parameter for hvad der skal til for at mennesker kan opleve livskvalitet:
Hun siger at livskvalitet er afhængig af at mennesket:

1. Er aktivt, dvs. har mulighed ved egen kraft og engagement at indvolvere sig i forhold uden for sig selv - at det har energi og kraft til ved egen indsats at gennemfører sine planer - at det har mulighed for at anvende sine evner, kapasiteter og færdigheder - at det har frihed til og mulighed for at vælge for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb.
2. Har gode mellemmenneskelige relationer - har mindst et nært, varigt og  og gensidigt forhold til et andet menneske - have samhørighedsfølelse og gruppetilhørsforhold til fx venner, familie, arbejdskammerater.
3. Har positiv selverkendelse - opleve sig selv somdueligt, nyttig og værdifuld - oplever at kunne klare hverdagens opgaver, sant føle sig tilfreds med egen indsats
4. Have en grundstemning af glæde - have intensive oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen - er præget af tryghed - og præget af glæde ved, at livet er rigt og givende.

Disse 4 hypoteser kan ifølge Siri Næss bruges til at undersøge mennerskers livskvalitet fx via interview
En bredere forståelse af livskvalitet er Bjarne Lenau Henriksen der inspireret af psykologen Madis Kajandi beskriver livskvalitet sådan:

Livskvalitet består af:

• Ydre livsvilkår = bolig, arbejde, økonomi
• Mellemmenneskelige relationer = partner, venner, forældre, egne børn
• Den indre psykologiske tilstand = engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelses oplevelser, glæde

Livskvalitet og relationer:
Mennesker skabes og skaber sig gennem relationer. Dette har præget det socialpædagogiske arbejde gennem de sidste årtier. Den tyske filosof Jürgen Habermas arbejder i sin kommunikationsteori med tre typer af relationer, som mennesker indgår i: Relationer til den materielle verden - til sig selv - til den sociale verden. De tre relationer er afhængige af hinanden på denne måde: den sociale relation udspiller sig altid i en fysisk materiel verden og vores relationer til os selv er afhængig af de sociale relationer vi indgår i og livskvaliteten er afhængig af relationerne.
 Menneskers relationer til andre udspiller sig gennem kommunikation, både verbalt og nonverbalt.

Bogens forfattere taler om 4 forskellige relationsformer mennesker indgår i

1. Samfundet
2. Det nære miljø (institutionen, familen)
3. De andre (postbudet, kassedamen)
4. De betydningsfulde (børn, kæreste, familie, venner mv.)

De 4 relationer hænger sammen og påvirker hinanden og individets livskvalitet, idet kvaliteten af relationerne og hvordan individet bemestre de relationer, han indgår i, er afgørende for individets livskvalitet. Bemestring er et spørgsmål om vi er subjekter eller objekter for hinanden. Begrebet bemestring indeholder et element af selvforvaltning.

Når man taler om mennesker ned nedsat funktion overlades omsorgen for dem ofte til professionelle. Videnskaben beskæftiger sig med at katagorisering, behandling, disiplinering og socialisering af mennesker. Der er opbygget en viden om mennesker med nedsat funktion, som det kræver uddannelse at blive indført i. Når det nære miljø er en institution og de nære relationer er professionelle, er der tale om asymetriske relationer. Samtidig er relationen til systemverdenen (institutionen) også nødvendig for at sikre samfundsborgerne mod nød og uret.

Pædagogik og livskvalitet s. 17-24
Clausen og Clausen
Bogen bygger på Siri Næss`s toori om livskvalitet og de 4 områder, som som også var beskrevet i den forige tekst. Også Kajandi`s model er brugt i denne tekst.
I bogen er der fokus på området: Børn og unge. Der står bla. "En positiv udvikling de sidste par årtier har været, at der er en stigende interesse for at forstå børn og unge ud fra deres oplevelse af livskvalitet" Børnerådet har i 1996 udgivet: "Sæt ord på dit liv" hvor 3300 børn har svaret på, hvad et godt børneliv er for dem. Derudover har Børnerådet i 2007 udgivet "Portræt af en 5. klasse" Hvor 1100 børn fra hele landet har fortalt om deres liv. Bogen giver flere eksempler på børn og voksnes beretninger om deres liv og hvad et godt liv er for dem. Derudover nævnes flow. (måske skulle man læse hele bogen !)

Livskvalitet en udfordring s. 19 - 31
Bjarne Lenau Henriksen.

Livskvalitet er et modeord. Der bruges kommercielt af reklamebrancen. Men livskvalitet er ifølge B. Henriksen mere end blot opfyldelse af forskellige behov. Begrebet livskvalitet bruges ofte som mål for hjælp og behandling i social og sundhedsverdnen. Henriksen beskriver livskvaliteten som en proces, hvor der hele tiden sker en udvikling. Han siger at livskvalitet er det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der er et godt liv. Han bruger som et eksempel: en blind, det kan godt være at andre synes, at hvis man er blind, har man ikke en god livskvalitet. Derfor kan det sagtens være at den blinde selv føler at han har en god livskvalitet. Så betingelsen for at have livskvalitet er ikke det samme som selve "livskvaliteten"
Han mener at det er farligt at definerer livskvalitet for andre, det kan fører til bedreviden, formynderi, og umyndiggørelse. Han nævner bla, de skæve eksistenser, der lever i en subkultur. Mange af dem ville ikke kunne trives i det "normale" samfund. Det ville ikke være en hjælp for dem til, at få en bedre livskvalitet, at blive instaleret i "normalsamfundet" måske ville det enda foringe deres livskvalitet.
Han siger dog også at livskvalitet er et samfundsanliggende, men at det kræver: menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance, rummelighed og generøsitet at tale om livskvalitet.
Også Henriksen bruger Kajandis model for livskvalitet, som igen fører os til Siri Næss, som Kajandis er stærkt inspireret af.
Henriksen perer på at Siri Næssès teori ikke så nemt kan misbruges hverken komicelt eller når samfundet mangler penge og skal prioriterer, hvem, det er værd at bruge penge på. Han siger "Livskvalitetsbegrebet må ikke bruges til at gøre mennesker mindreværdige"

Tre tekster,  nogenlunde samme teori, set fra forskellige perspektiver.

Vi gennemgik Kajandis livskvalitetsmodel, og havde en livlig diskution om livskvalitet for Benny der elsker flødeboller og smøger  : - D

Vi havde gruppearbejde, hvor vi skulle bruge den nye Smitte model til at planlægge, hvordan vi kan arbejde med livskvalitet for vores målgruppe. Desværre kunne vi ikke nå at gøre den færdig.


Hvad har jeg lært i undervisningen?
Forskellige perspektiver på livskvalitet.
For os ny teori om livskvalitet bla. Siri Næss og Kajandi. I SKB brugte vi Peter Larsen.
Øvet mig i at bruge den nye Smitte model.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Viden og forståelse om forskellige syn på livskvalitet.