Tirsdag den 8 november

Inklusion & eksklusion
Litteratur:
Pedersen, C.(2009): Den pædagogiske sag - etsocialt inkluderende perspektiv. I Petersen, C.(red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskaber og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, side 105 - 123
Forskning Børn og unge. nr 10/2011, tema om forebyggelse, s. 4 - 19 (BUPL`s hjemmeside)

Den pædagogiske sag
Carsten Pedersen
C. Pedersen siger at når man arbejder som pædagog må man være:

1. Saglig: Pædagoger arbejder i en dynamisk og modsætningsfyldt samfundsmæssig kontekst som de, på baggrund af lovgivningen, skal kunne samarbejde, med de mennesker de arbejder iblandt, om.
2. Faglig: dette mellemværende, er et offentlig anliggende der kræver at pædagogen faglig kan systematisere, begrunde og legitimerer gennem teoretisk, metodisk og etisk reflektioner.
3. Personlig: koblingen mellem sag og fag kræver personlig engagement og deltagelse i hverdagens fællesskaber.

Pædagogens professionelle kompetencer består i at trække på og afbalancere disse tre aspekter.

Carsten Pedersen  har som NVIE-konsulent (NVIE= National videncenter for Inklusion og Eksklusion) deltaget i Roskildeprojektet i 2006 - 2009 Roskildeprojektet går kort fortalt ud på at: fremme en social inkluderende faglighed, der muliggør udviklingen af socialt inkluderende strategier i dagtilbud . Han trækker i kapitlet på sine erfaringer herfra.

Carsten Pedersen peger i kapitlet på at der bla. i lov om uddannelse til professionsbachelor næsten udelukkende fokuseres på pædagogens relation til det enkelte individ og ikke på fællesskabets inklusion af individet. Denne individualisering stiller store krav til det enkelte individ og indebærer en risiko for social eksklusion.
Børn eller brugere med behov for særlig støtte opfattes som individer med vanskeligheder og ikke som individer, der befinder sig i sociale vanskeligheder.
Han mener at man ser bort fra, at mennesker der befinder sig i udsatte positioner, er i fare for at blive ekskluderet fra fælleskaber. Han mener, at man istedet kan tale om institutioner eller fælleskaber med særlige behov for støtte.

Dette kræver at det hidtidige individfokus erstattes af et dobbeltblik hvor hensynet til individet og fællesskabet betraktes som komplementære værdier i et vedvarende professionelt dilema.

Også politisk både nationalt og internationalt er der via lovgivning og konventioner kommet større fokus på mennerskes ret til social inklusion.

Bent Madsen siger bla. om inklution" Socialpædagogik er ikke et spørgsmål om at beskytte sårbare individer mod fællesskaber, men om at danne fællesskaber, der kan yde denne individuelle beskyttelse." 

Carsten Pedersen siger: Pædagogen må søge at fremme muligheden for deltagelse gennem egen deltagelse. Hun må have et dobbeltblik og hele tiden overveje hensynet til både individualitet og fællesskab. Som et redskab til det kan man bruge følgende model.
(Vi fik en grundig gennemgang af modelen af Lisbeth, og prøvede den i undervisningen, ved at sætte forskellige værdier i, så jeg vil ikke bruge tid på at beskrive den her)




Hvorfor inklusion?
Ordet includere er latinsk og betyder: indbefatte, medregne eller omfatte.
Excludere betyder : udelukke eller udstøde.

C. Pedersen beskriver inklusion som mere end rummelighed, ordet deltagelse dækker bedre, da det ikke er nok at være rummet eller (som Lisbeth siger at være på tålt ophold) i institutionen, hvis man ikke får mulighed for at være deltager i fællesskabet. Social inklution er altså deltagelse i fællesskaber, defineret som en gruppe mennesker der er sammen om noget og hermed føler en vis form for samhørighed, hvilket kræver gensidig engagement for at det er tale om et fællesskab.

Forskning Børn og unge. nr 10/2011

Bent Madsen er fortaler for at børn med særlige behov inkluderes i almene pædagogiske miljøer, men han advarer mod at det bliver gjort ud fra rent økonomiske interesser. Forbyggelse er at have adgang til mange muligheder for at deltage i fællesskaber. Jo tidligere barnet bliver til deltager i fællesskaber og blive mødt, jo bedre.
Som det er i øjeblikket, bliver midlerne og ressourcerne  ulige fordelt. Der er blevet flyttet mange penge fra normalområdet over i specialområdet. Et eksempel er folkeskolen, hvor en tredjedel af udgifterne i dag går til specialundervisning og specialklasser for kun ca 14% af børnene. Så når børnene skal tilbage til normalområdet, skal ressourcerne følge med siger han.

Forskellige udsagn fra "Forskning Børn og unge"

"97% af alle børn går i daginstitution i Danmark, og det skaber en fantastisk sammenhængskraft, så man kan sige, at inklusion også er et svar på frygten for stigende ulighed og et forsøg på at skabe et mere socialt retfærdigt samfund"
Bent Madsen

"Stadig flere børn for diagnoser og forlader børnehaven for at begynde en tilværelse i specialregi. Specialområdet vokser, selvom dem pædagogiske forskning viser, at mange diagnosebørn vil få bedre fremtidsmuligheder i et inkluderende forløb i en almindelig børnehave"
Camilla Mehlsen

"Mange kommuner håber på at inklusion kan være et spareredskab, men hvis man skal gøre det ordentligt er det ikke et spareredskab. Inklusion kan give mere kvalitet for pengene - først og fremmest mere kvalitet for børnenes udvikling"
Tine Basse Fisker, Ph.d ekstern lektor ved institut for læring.

"Brug merer tid på de børn, I helst ikke vil være sammen med. Flyt fokus fra hvad der er sjovt til, hvad der er nødvendig"
Anders Holm, Professor.

"Omkring 95% af alle børnefamilier er i daglig kontakt med pædagogiske fagpersoner, og det giver en unik mulighed for at sætte ind med koordineret indsats, som også rækker ind i barnets hjemlige arena"
Jill Mehlbye, psykolog.

Vi startede timen i små grupper med at summe over:

• Hvad er inklusion
• Hvordan inklusion

Inklusion er: deltagelse i fællesskaber, alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår
Hvordan inkluderer man: Gennem egen deltagelse.

Vi fik en grundig gennemgang af Carsten Pedersens model til afklaring af værdier. Og prøvede at bruge den på værdier vi selv havde valgt. (så nu forstår jeg den).
 Derudover fik vi en hurtig gennemgang (Tiltrænkt opfriskning) af teori vi tidligere har haft, bla. om anerkendelse med Axel Honnehts 3 anerkendelssfærer, Schibbye og Berit Baes teori om anerkendelse og Bente Jensens (to tilgange til udsatte børn en kompenserende og en innovativ) Charlotte Palludan (børnehaven gør en forskel) og om Bjørn Kjær, Inkluderende pædagogik (som vi ikke har brugt før).

Hvad har jeg lært i undervisningen:
Noget om inklusion og eksklusion og hvor vigtig det er at mennesker bliver inkluderet, for ikke at blive ekskluderet. En opfriskning af tidligere teorier. Jeg har lært at bruge og forstå Carsten Pedersens model til værdiafklaring.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene
Viden og forståelse: etik og fællesskaber - inklusion/eksklusion